Valencia den 28. oktober 2015
- Og så brød solen frem.
I det flotte vejr med 23 grader kunne vi gå rundt og nyde udsigterne fra borgen, som ligger ovenfor byen og strækker sig over 1 kilometers længde på bakketoppen.
Igen sluttede vi dagen ude ved Middelhavskysten. Det var et fantastisk vejr om eftermiddagen. Solskin, meget let vind og 23 grader.
Alletiders til en god lang tur langs stranden fra El Perellonet til molen ved El Perelló.
Mod nord: Sagunto
Så bevægede vi os lidt udenfor Valencia. Vi kørte knap 30 km mod nord til byen Sagunto (det romerske Saguntum) for at se det romerske amfiteater og ikke mindst resterne af byens borg.- Og så brød solen frem.
I det flotte vejr med 23 grader kunne vi gå rundt og nyde udsigterne fra borgen, som ligger ovenfor byen og strækker sig over 1 kilometers længde på bakketoppen.
Fra borgens top - udsigt mod vest Bemærk Sagunto nede til højre |
Bente ude på randen bag figenkaktus og borgrester |
Markerne nedenfor borgen er fyldt med appelsiner Det er jo Valencia-området |
Fra borgens top - udsigt mod øst Det var diset, men Middelhavet kunne skimtes. |
Sagunto til venstre, amfiteatret i midten og borgens østlige del til højre |
Et kig ned over Sagunto |
Efter at have vandret rundt på borgen, kørte vi gennem appelsinplantagerne de 13 km ud til kysten. En dejlig dag til en vandring på stranden.
Og vi klarede hele turen ved hjælp af 1 kg vindruer, som vi købte for 1 € af en ældre dame, da vi gik op til borgen. Hun havde et lille udsalg ved døren ud mod gaden.
Og vi klarede hele turen ved hjælp af 1 kg vindruer, som vi købte for 1 € af en ældre dame, da vi gik op til borgen. Hun havde et lille udsalg ved døren ud mod gaden.
Mod syd: Albufera naturpark
Dagen efter blev helt anderledes. Hvor vi 30 km nord for Valencia havde været oppe i højderne, kom vi nu 30 km syd for Valencia helt ned til vandoverfladen.
Albufera er Spaniens største sø. Den er 1 meter dyb i gennemsnit, og den er kun adskilt fra Middelhavet af en smal strimmel land med klitter.
Albufera er Spaniens største sø. Den er 1 meter dyb i gennemsnit, og den er kun adskilt fra Middelhavet af en smal strimmel land med klitter.
Rundt om søen dyrkes ris, og området er kendt som stedet, hvor retten paella stammer fra, - og stedet, hvor retten laves rigtigt ifølge de 30 restauranter i den største by ved søen, El Palmar.
Risen var høstet, men vi fik et godt indtryk af området ved at køre rundt ude mellem markerne.
Panorama:
Panorama:
Fra El Palmar tilbydes sejlture i "sumpen" Her er nogle skoleklasser på vej ud. Tidligere så vi dem i byen og i rismarkerne. |
I El Palmar sælges den lokale ris, suppleret af et romantisk billede af området |
El Palmar er præget af de mange restauranter og tilbud om sejlture, men vi så også denne fisker ved en af byens kanaler. |
Vandingskanaler og rismarkerne ligger lige uden for byen |
Igen sluttede vi dagen ude ved Middelhavskysten. Det var et fantastisk vejr om eftermiddagen. Solskin, meget let vind og 23 grader.
Alletiders til en god lang tur langs stranden fra El Perellonet til molen ved El Perelló.
På vej ud mod stranden og hotellerne, som ses i baggrunden. Der er sorte ibis i luften og på rismarken. |
Der samles skaller på stranden. Bortset fra et par lystfiskere var stranden helt øde |
Igen klarede vi os igennem dagens udfordringer med en meget beskeden forplejning. Til hver af os:
en kaffe 1 €
en isvaffel 2 €
et glas hvidvin 2 €
- Men mon ikke El Palmar bliver besøgt igen, så der kan blive smagt på den autentiske paella? Eller måske en anden egnsret "All i pebre", som er ål med hvidløg og paprika.
en kaffe 1 €
en isvaffel 2 €
et glas hvidvin 2 €
- Men mon ikke El Palmar bliver besøgt igen, så der kan blive smagt på den autentiske paella? Eller måske en anden egnsret "All i pebre", som er ål med hvidløg og paprika.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar