Billeder fra rejser

Verden er en bog, og den, som ikke rejser, læser kun én side
The world is a book, and those who do not travel read only a page. (Saint Augustine, 354-430)

torsdag den 23. april 2015

Forårstur til Tyskland/Holland 8 - Rheine med mere

Nordhorn den 21.-22. april 2015

De nære ting, igen!
Et par dage hvor vi ikke var langt væk fra vores Nordhorn-forstad.

Den ene dag kørte vi en halv time mod syd til byen Rheine ved floden Ems. Det er ikke en by, som vi før har hørt om, men der bor over 75.000 indbyggere.
I centrum af byen Rheine
Kloster Bentlage
Det mest interessante var dog ikke byen Rheine, men området omkring det tidligere kloster Bentlage lige nord for byen.
Her har man ud over klostret et saltsydeanlæg, hvor man tidligere hentede "det hvide guld" op af undergrunden.

Man henter vand med et saltindhold på op til 9% op af undergrunden. Så lader man det sive ned gennem et anlæg af grene og ender efter fordampning med et saltindhold på 20-24%.
Tidligere foretog man derefter en saltsydning for at inddampe saltet.
Siveanlæg
Der er to af den slags bygninger
Siveanlæggene er imponerende
Længst til venstre ses saltaflejringer i siveanlægget
Hvorfor sidder folk med ryggen til solen og ansigtet mod anlægget?
Fordi det betragtes som sundt at indånde den saltholdige luft fra siveanlægget.
Skulptur af saltsyder foran selve bygningen Saline Gottesgabe
Den anden dag tog vi ind til markedet i Nordhorn og kørte via Holland hjem. Vi kom igen til byen Ootmarsum.


Ingen kommentarer: