Billeder fra rejser

Verden er en bog, og den, som ikke rejser, læser kun én side
The world is a book, and those who do not travel read only a page. (Saint Augustine, 354-430)

søndag den 25. januar 2015

Andalusien 9 - En rundtur i baglandet


24. januar

Ud på tur på jagt efter mandelstræernes blomstring:


Egentlig handlede denne tur i begyndelsen om mandeltræernes blomstring. Men det blev til en dejlig tur fra Nerja og rundt i baglandet.

I en bog med vandreture skrevet af Else Byskov står der, at "..først må vi på mandelsblomsttur, og det SKAL være i januar inden træerne afblomstrer."

Men mandeltræerne blomstrer sent i år. Det er først sidst i januar, at det er blevet rigtig varmt. Så der var ikke mange mandeltræer sprunget ud, da vi kiggede rundt i Valle de los Almendros", hvor vi gik en tur. - Nogle var der dog, og landskabet var smukt.



Det var sandelig også flot uden blomstrende træer. Her er en hel almindelig udsigt ved en rasteplads på vejen mod Arenas:

Efter mange sving, 30 km/t, nåede vi frem til byerne Arenas, Ánchez og derefter Cómpeta.

Fra Arenas:

Fra Ánchez med kirketårnet, som oprindelig var en minaret:



Fra Cómpeta:


Det var en rigtig god rundtur. Kun godt 80 km, men med passende ophold varede det næsten hele dagen.


Hjemme på hotellet i Nerja, blev der sidst på eftermiddagen stillet op til fotografering ved poolen.

Det var det store hold af unge, som studerer geografi på University of Londen, der skulle fotograferes inden hjemrejsen.
De har været her siden i søndags, og de har været fantastisk rolige. Men den sidste aften var der godt humør og høj snak, - men kun til kl. 23:30, så var der fuldstændig ro i løbet af 5 minutter. Altså indtil de skulle af sted ved 2-tiden.

25. januar
En dag i Nerja.
Efter rundturen dagen før nøjedes vi med at gå på søndagsmarkedet, som er et loppemarked, og se på by og strand.



Ingen kommentarer: