Billeder fra rejser

Verden er en bog, og den, som ikke rejser, læser kun én side
The world is a book, and those who do not travel read only a page. (Saint Augustine, 354-430)

søndag den 7. december 2014

Lykien 1

7. decemberUdrejse og ankomst


En lang dags rejse mod nat. 
Ankomst Antalya kl. 00:30 lokal tid, en times buskørsel og derefter indkvartering sydvest for Antalya.
Afgang næste morgen kl. 7:45 - Men alt fungerede, som det skulle.
Beskrivelsen ovenfor er den korte version. Den lidt længere er:

Vi havde været nogle dage i København, og vi kørte derfra om formiddagen for at besøge Ulrik og familie i Odense på vores vej mod Billund og Tyrkiet. Efterhånden som vi nærmede os Fyn blev vejret mere vådt. Så besøget blev et indendørs besøg.
- Vi var dog lige nede for at se, hvor de skal bo efter 15. januar:



Efter besøget i Odense kørte vi sidst på eftermiddagen videre mod Billund. 


Det var blevet et forfærdeligt regnvejr. Så i mørke, blæst og regnvejr kørte vi til lufthavnen i Billund. Heldigvis var vi kørt i rimelig tid, så vi på trods af forholdene var der et par timer før afgangen kl. 20.

Flyet kom af sted før tiden, og vi nåede Antalya kl. 23:30, det vil sige 00:30 tyrkisk tid.

Kl. 01:30 var alle i bussen, og guiden Ahmet kunne undervejs fortælle os om planerne for den kommende uge. Blandt andet fortalte han, at vi skulle køre en times tid, blive indkvarteret på et flot hotel i Cumhuriyt og vi kunne få suppe med videre på hotellet, og så kunne vi hvile os nogle timer til morgenmaden og afgangen næste morgen kl. 07:45


Med til den samlede fortælling hører så, at vi ikke fik den lovede morgenvækning på hotellet, (eller vi hørte den ikke,) så vi fik travlt, da vi vågnede kl. 07:00
Vi nåede dog morgenmaden og var klar til den første heldagstur.

Ingen kommentarer: