Billeder fra rejser

Verden er en bog, og den, som ikke rejser, læser kun én side
The world is a book, and those who do not travel read only a page. (Saint Augustine, 354-430)

tirsdag den 28. oktober 2014

Castelli Romani 7 - San Benedetto i Subiaco


Nemi den 27. oktober
På sporet af Benedikt!
Denne dag bød på en længere udflugt.

Efter et ophold i Tivoli, (kaotiske parkeringsforhold) kørte vi videre til et andet sted, som vi ønskede at besøge: Klosteret San Benedetto ovenfor Subiaco.

Subiaco, italiensk by 50 km øst for Rom i regionen Lazio; 9400 indb. (2010). 
Kejser Nero byggede her en villa i 1. årh. e.Kr. Delvis på dens fundamenter byggedes fra 900-tallet og frem benediktinerklostret Santa Scholastica, hvori Italiens første bogtrykkeri blev indrettet i 1460'erne. 
På en bjergafsats ovenfor ligger klostret San Benedetto, der har fine kalkmalerier fra 1200-tallet; ifølge traditionen levede Benedikt fra Nursia, Scholasticas bror, omkring år 500 som eneboer i den nærliggende grotte Sacro Speco og udformede her sin klosterregel.(fra Den Store Danske /Gyldendal) 
Det fortrød vi ikke! Der var virkelig noget at se på.
Først udsigten fra Sacro Speco ned mod byen og Scholastica-klosteret:


Da klostret åbnede for besøg kl. 15, fik vi adgang til de to kirker, som er bygget ovenpå Benedikts hule. Fantastiske udsmykninger.

San Benedetto set udefra. Den ligger klinet ind mod bjergsiden:





Vi var ikke helt forberedt på, hvor flot udsmykket det indvendige var. Her den øverst kirke:

Det første vi så af den øverste kirke
Detalje af marmorgulvet
Alteret i den øverste kirke - direkte ind mod klippen
Fresko i den øverste kirke
Så bevægede vi os ned i den nederste kirke med Benedikts hule:
Trappen ned mod den nederste kirke
Overalt var der freskomalerier
Her er motivet drabet på de uskyldige - Herodes påbud om at dræbe børnene
Her er så selve grotten, hvor Benedikt tilbragte 3 år under sit første ophold:


Et alter anbragt ved siden af grotten
Da vi skulle hjemad begyndte solen at gå ned, så det blev en lang tur mod solnedgangen kl. 17:15
Vi var ikke kommet så langt væk fra Nemi endda, men det var snørklede veje, så det tog tid. 

Men landskabet var flot. Her ses det disede eftermiddagslys over Albanerbjergene, som vi kørte tilbage til:



Nemi 28. oktober
Dagen derpå
Efter den store rundtur på sporet af Benedikt kørte vi en meget kort tur dagen derpå.
Kun 4,5 km til den nærmeste by Genzano di Roma, hvor der var marked:


Fra kirkegården i udkanten af Genzano, kunne vi kigge hjem til Nemi:


Ingen kommentarer: