Billeder fra rejser

Verden er en bog, og den, som ikke rejser, læser kun én side
The world is a book, and those who do not travel read only a page. (Saint Augustine, 354-430)

fredag den 20. juni 2014

Salzkammergut 11 - Ruhetage

Torsdag den 19. juni (Fronleichnam)
og fredag den 20. juni 2014

RUHETAG I
Ruhetag..eller hvad vi nu skal kalde det, når vi ikke lavede andet end at cykle en tur.
En tur rundt om Wellersee. Selve rundturen var på 18 km, men da vi også skulle frem til søen og hjem igen, blev det en tur på over 40 km. Måske nærmere de 50 km.
Det er ikke nogen større sag med elcykler.

Det var i øvrigt helligdag i dag, den såkaldte Fronleichnam.
(Kristi legems fest)
Det betød lukkede forretninger overalt. Ved den lokale butik var der anbragt grene foran døren, og ved kirken var der om formiddagen et stort opbud af festklædte mennesker, mange med grene i hænderne. Der var opstillet et udendørs alter, og der blev sunget, spillet og fyret kanonskud af.
Senere sad alle musikerne på de lokale værtshus, som ikke var lukkede.

På cykelturen kunne vi se, at mange benyttede dagen til ture i naturen eller afslapning ved søen.
Fra en campingplads ved Wallersee:



RUHETAG II
I dag var det virkelig Ruhetag for os. Det flotte vejr var blevet afløst af regnvejr.
Det regnede næsten fra morgen til aften, så bortset fra en lille gåtur igennem Oberhofen, var vi kun en tur på indkøb nede i Spar i Zell om Moos.

Nabobydelen Rabenschwand i regnvejr, man kan knap nok skimte kirken oppe på bjerget:


Men vi kan da se VM i fodbold. I aftes så vi Uruguay slå England og i eftermiddags var det Italien, der blev slået af Costa Rica. Det her er nu bare et skilt nede i Rabenschwand.

Ingen kommentarer: