Billeder fra rejser

Verden er en bog, og den, som ikke rejser, læser kun én side
The world is a book, and those who do not travel read only a page. (Saint Augustine, 354-430)

tirsdag den 4. februar 2014

Costa Blanca 8 & 9 - Benidorms bagland

Søndag den 2. februar og
mandag den 3. februar 2014

Lige bag Benidorm er der et flot bjerglandskab.
Vi har gået lidt rundt i Benidorm og kørt op i baglandet.

1) Benidorm
Også om søndagen er der marked i byen, bare i den nordlige del, så vi traskede gennem markedet og hjem langs stranden. De sælger de samme ting, som på onsdagsmarkedet: Massevis af ens og billigt tøj og et stort udvalg af frisk frugt og grøntsager.
Varerne er sådan set udmærkede, men da vi er på halvpension behøver vi ikke mad, og da vi kun må have 10 kg med i flyet som håndbagage, skal vi helst ikke købe noget med hjem.

Fra markedet:


Fra Benidorms nordlige strand,
Platja de Poniente:

(En mere livlig del af stranden med en masse barer åbne ud mod stranden, helt sikkert et støj- og drukhelvede om sommeren, men her i februar var det ret afdæmpet)




Da vi havde gået hele turen gennem markedet, langs stranden og tilbage til parkeringspladsen ovenfor hotelområdet, var vi trætte i fødderne. Heldigvis så vi et godt tilbud i baren lige ved parkeringspladsen:
Er det ikke et godt tilbud?
Øl + tapas for € 1
Altså 15 kr. for 2 øl og tapas.
Derefter brugte vi både søndag eftermiddag og mandag til ture ind i baglandet.
Som nævnt er der ikke langt. Bjergene ligger lige bag kysten, og i løbet af kort tid kom vi til helt andre naturoplevelser.

2) Fra turene ind i baglandet:
Byen Polop

Blomstrende mandeltræer og i baggrunden ses net på bjergsiden udspændt over appelsin- og nøddetræer

Udsigt mod Guadalest

Vores Fiat Panda parkeret i en lille mandelplantage

Bente og mandeltræer

Byen på bjergsiden er Alcoleja.
Vi er på vej gennem Guadalest-dalen mod Penágulia

En bjergside med oliventræer
Efterhånden som vi kom højere op afløstes mandel- og citrustræerne af oliventræer

Øverst i Guadalest-dalen ligger byen Penägulia
Det var ikke lange ture, vi kørte op i baglandet, men det gav os et godt indtryk af bjergene lige bag Costa Blanca.

Ingen kommentarer: