Billeder fra rejser

Verden er en bog, og den, som ikke rejser, læser kun én side
The world is a book, and those who do not travel read only a page. (Saint Augustine, 354-430)

onsdag den 29. januar 2014

Costa Blanca 4 - Benidorm

Onsdag den 29. januar 2014

En meget rolig dag.
Vi kørte 0 km i vores Fiat Panda. Vi var til markedsdag og gik en tur gennem byen.

Dagen før var bilen blevet stillet et nyt sted. Den store parkeringsplads ovenfor hotellet, som vi havde brugt de første dage, må nemlig ikke benyttes om onsdagen fra kl. 00-18. Vi så en minibus, der havde fået klemmer på hjulene, så det var godt, vi havde forstået det spanske skilt.

På pladsen var der i dag et stort marked med massevis af tøj, sko, frugt og grøntsager.
Vi brugte lang tid på at kigge på tingene. Vi købte ikke noget, vi er her jo også næste tirsdag.
Marked på parkeringspladsen under mandarintræer

Der sælges også mandariner på markedet

Masser af tøj

Om eftermiddagen gik vi en tur gennem det grønne bælte i Benidom, som hedder Parc de l'Aigüera.
Vi sluttede selvfølgelig igen nede ved stranden.

Parkanlæg midt i højhusbyen

Træt?
Nej da. Ikke hvis vi fortsætter til stranden!

Ja, kønne er hotellerne ikke ligefrem

Men stranden er frisk og god.

El Castillo - som adskiller de to strande

Ingen kommentarer: