Billeder fra rejser

Verden er en bog, og den, som ikke rejser, læser kun én side
The world is a book, and those who do not travel read only a page. (Saint Augustine, 354-430)

søndag den 14. december 2014

Lykien 8

14. december
Hjemrejsedagen

Vi var dagen før blevet kørt til et hotel øst for Antalya, - tæt på lufthavnen.
Da vi først skulle af sted fra hotellet kl. 13, var der tid til en tur i bydelen og stranden inden afrejsen.
Det er nemt at få følgeskab af en hund på en tur i byen
Stranden med Taurusbjergene i baggrunden

  Vurdering af turen


Hvad betalte vi?
Kr 890,- pr person for en tur fra søndag til søndag med fly, hoteller, morgenmad og bus.
+ kr 950,- pr person for aftensmad, bådtur og entréer

Hvad fik vi?
Temmelig meget synes vi. Der var ikke noget at klage over på turen. Vi har set rigtig meget, og vi har helt sikkert besøgt steder, vi ellers ikke ville være kommet til.
Vi kan anbefale TSS Travel. De leverede det, de lovede. (www.tss-travel.dk)
Og så fik vi fornøjelsen af at være sammen med flinke medrejsende i løbet af ugen.

lørdag den 13. december 2014

Lykien 7

13. december
Antalya

Den sidste hele dag i Tyrkiet
Hotel Majesty Resort Mirage Park i morgenlys
Stranden ved hotellet

Midt på formiddagen blev vi kørt ind til Antalya, og vi fik set byen i flot solskinsvejr.

Men der følger, som tidligere nævnt, lidt med at være på billig busferie. Inden vi blev sluppet løs i byen, var der besøg i et smykkeudsalg og derefter et lædervareudsalg.
Ikke et ondt ord om det. Begge steder fik vi en fin introduktion, og ingen tvang os til at købe! - Hvad vi heller ikke gjorde.

Flere i gruppen fik dog foretaget indkøb, som de var glade for.

Foredrag om guld inden
adgangen til salgslokalet
Foredrag om læder inden
fremvisning på catwalk'en
Mange flotte modeller
Flot skindmodel
Flot lædermodel
og en knap så smart model
Jo, det er Erik, der her optræder på catwalk'en
Et par stykker fra gruppen blev hevet op og klædt på til en fremvisning

Derefter blev der handlet,
og sælgerne brugte al deres charme




Efter de to salgsarrangementer var det tid til at se Antalya på egen hånd. Vi gik en tur ned på den gamle havn med alle "sørøverskibene" og derefter op i den nyere bydel.


Panorama over havnen

Den gamle bydel i sen eftermiddagssol
De sidste solstråler over den gamle havn
Et sidste kig mod vest
Hen under aften blev vi så kørt til det sidste overnatningshotel lidt øst for Antalya.
Alle, der havde betalt for frokostpakken og andre aktiviteter, skulle af sted til Tyrkisk Aften.

Vi kunne spise og slappe af på hotellet.
Pludselig fik vi alligevel tilbudt gratis underholdning nede i restauranten. Hotellet havde besøg af en ung tryllekunstner, der skulle vise, hvad han kunne. Måske med henblik på senere engagementer?
Han var meget dygtig! For eksempel fik Bente tryllet en 5 Lira seddel om til en 5 Euro seddel, og hun fik lov at beholde den.

fredag den 12. december 2014

Lykien 6

12. december
Tilbage til Antalya

Så gik turen igen mod sydøst, - tilbage til Middelhavet og Antalya.
Først kørte vi igen forbi de hvide kalciumkarbonat-aflejringer ved Pamukkale. Derefter kunne vi nyde udsigten mod Taurusbjergene.



Men der er en grund (eller flere) til at denne tur rundt i Tyrkiet med overnatninger på 4- og 5-stjernede hoteller er så utrolig billig.
En af grundene er, at man skal deltage i salgsfremstød hos forskellige virksomheder. En af virksomhederne er en tæppefabrik. 

Vi besøgte en tæppefabrik ikke langt fra Pamukkale. Det var der nu heller ikke noget galt i. Det var et interessant besøg, hvor der blev fortalt om knytteteknik, demonstreret silkefremstilling, serveret raki med mere og ikke mindst fremvist et utal af tæpper.
Der var mange ivrige sælgere til stede. Det var dog let nok at undslå sig. 


Vi havde set noget lignende før, og alligevel var det interessant nok at se på.

Mønstret følges nøjagtigt - time efter time
Det kan tage flere år at færdiggøre et tæppe

Demonstration af knytteteknik

Opvarmede kokoner og silketråde 


Et ulovligt billede
Vi måtte ikke fotografere tæpperne, men som det ses, var der mange mønstre at vælge imellem, og man skulle føle dem.


Efter tæppedemonstrationen gik det videre mod sydøst.
Skyerne lettede, og vi fik en flot tur gennem Taurusbjergene til Antalya. Her kom så næste sjove overraskelse. Vi skulle denne 6. nat bo på strandhotellet Hotel Majesty, hvor vi havde været nogle få timer efter den natlige ankomst til Tyrkiet for knap en uge siden.
Fint!










Og så var det åbenbart blevet tid til juletræ(er) på strandhotellet:



torsdag den 11. december 2014

Lykien 5

11. december
To store seværdigheder: Aphrodisias og Pamukkale


Aphrodisias

Man kunne tro, at vi havde fået nok af ruiner, da vi besøgte Efesos.
Men da vi begyndte på tilbageturen, var der endnu flere imponerende ruiner at se. Cirka 100 km inde i landet kom vi frem til Aphrodisias.

Aphrodisias har ganske vist rester af samme slags bygninger som Efesos, men ruinernes placering i landskabet er imponerende.

Og så har stedet et stort stadion, som Efesos ikke kan byde på.
Turistbusserne er ankommet til Aphrodisias
Samtidig med ankomsten fik vi (igen) dejligt solskin, så vi rigtig kunne nyde rundgangen i ruinbyen. 


Det store stadion:



Ruiner i flotte omgivelser:


Når Aphrodisias er så ødelagt skyldes det flere jordskælv, blandt andet i det 7. århundrede.
Derefter lå stedet øde hen indtil "opdagelsen" i 1960'erne.

Der er en del friser, som ikke er på plads endnu

Fra museet:
De tre gratier


Pamukkale

Efter ruinbyen gik turen videre mod øst og syd.
Den næste seværdighed på ruten var kalkformationerne ved Pamukkale, en af seværdighederne på Unescos verdensarvsliste.

Vi fik en times ophold, så der var tid til at gå en tur på formationerne, hvor 35 grader varmt vand flyder ned over kalken og langsomt afkøles og danner nye aflejringer.
Mens vi opholdt os i området, blev det mørkt, og vi fik også set formationerne med lys på.

Vi ankommer til Pamukkale og ser de hvide kalkformationer

På vej op

Udsigt ned over bjergsiden fra kalkformationerne
Det begynder at blive mørkt

Bente varmer fødderne

Det gjorde Erik også
Et dejligt varmt fodbad

Flere fra gruppen på vej op
Alle havde mange fotopauser på vejen op

Så er vi på vej ned igen

Vandet var varmt øverst,
men længere nederst på bjergsiden var det køligere
Man skulle tro, at det var et snelandskab,
men det var hårdere at træde på
Endnu en fotopause
Lysene tændes


Lidt syd for Pamukkale-formationerne lå vores næste overnatningssted, PAM Thermal & Spa Hotel.
Her blev det geotermiske varme vand også brugt til udendørs varme bade.