Så kom vi til Kappadokien.
En lang bustur fra Middelhavskysten ind til den anatolske højslette i det centrale Tyrkiet, hvor vi nu er i byen Ürgÿp.
En lang bustur fra Middelhavskysten ind til den anatolske højslette i det centrale Tyrkiet, hvor vi nu er i byen Ürgÿp.
Det tog fra klokken 6:45 til klokken 19 at køre turen med passende ophold til seværdigheder og spisning.
Men hvor var det dog flot og interessant!
Her er en række billeder, der illustrerer dagens forløb:
Over 500 km i bussen |
"Turen går over de imponerende Taurusbjerge og det 1825 m høje Alacabel-pas til Konya."
På vej op gennem Taurusbjergene |
Pasvejen gennem Taurus |
Så er vi oppe i 1100 meters højde, og det ses på plantevæksten |
"Konya, tidligere Ikonium, var den forhenværende seldsjukiske hovedstad og den tiltrækker mange mennesker fra hele verden på grund af dens kristne og islamiske betydning. Vi besøger de dansende dervishers kloster, som nu er museum og valfartssted."
Museet for de dansende dervisher |
En dervish-munk under fasten, som er et led i optagelsen. Tableau i museet |
Fra den ældre del af Konya |
Fra den nye del af Konya |
"Herfra sætter vi kursen mod Kappadokien."
- Ja, det gjorde vi, og sikke et landskab. En stor gul og brun slette kilometer efter kilometer. Dog ikke helt ufrugtbar. Der dyrkes sukkerroer, og pludselig kom vi til fabrikken, hvor roerne blev afleveret.
Efter mange kilometer så vi også bjerget Hasan Dagi på 3.268 meter.
Efter mange kilometer så vi også bjerget Hasan Dagi på 3.268 meter.
På vej over højsletten |
Sukkerfabrik Lastbiler kører til med sukkerroer |
Hasan Dagi |
Men vi kunne nå et besøg mere, inden vi kom frem til hotellet. Et af de besøg, som i rejsebeskrivelsen er noteret under dagene i Kappadokien, blev nået på vejen frem til hotellet i Ürgÿp.
Vi fik set lidt af en underjordisk by. Hulebeboelser, som de kristne brugte, da de var forfulgt af romerne.
Vi fik set lidt af en underjordisk by. Hulebeboelser, som de kristne brugte, da de var forfulgt af romerne.
Guiden forklar om den underjordiske by |
En smal gang mellem rummene |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar