Onsdag den 30. oktober 2013I dag var det Grethe og Knud, som blev tilbage i byen, mens vi kørte på dagstur.
Vi kørte ud til Middelhavet ved Gruissan. Da vi havde hele dagen, holdt vi os væk fra motorvejen på vej mod Narbonne.
Det gav os, sammen med nogle omkørsler, - en flot tur gennem landskabet:
GRUISSAN
Da vi kom frem til Gruissan, fik vi set på det lokale marked, inden vi kørte helt ud til kysten. Der blev solgt flotte oliven, hvidløg, kylling og færdige stege, østers og så videre.
Da vi kom frem til Gruissan, fik vi set på det lokale marked, inden vi kørte helt ud til kysten. Der blev solgt flotte oliven, hvidløg, kylling og færdige stege, østers og så videre.
Men det er blevet koldere nu (11°, noget under halvdelen af temperaturen i de første dage) og vinden blæste hen over markedet.
Da vi kom helt ud til kysten ved Gruissan Plage blæste det med sandet på stranden og omkring strandhytterne. Der var da heller ikke mange på stranden. Der havde været mange mennesker og op til 28 grader i solen, da Grethe og Knud var der for nogle dage siden.
Det var ikke en dag, hvor man ville blive på stranden i timevis, så vi smed overtøjet ind på bagsædet i bilen og kørte ind i landet igen.
Nok en gang fik vi flotte landskaber at se på vej op til Minerve:
 |
| Tilbage til bilen og en tur op i højderne på vej hjem |
 |
| På vej mod Minerve |
MINERVE
Det er et sted, som er værd at skrive hjem om, så det var godt, at vi fik det med på hjemturen fra havet.
Byen ligger omgivet af en dyb slugt, og stedet har en meget dramatisk historie. I dag er der kun et tårn tilbage af den oprindelige katharborg, som i 1210 var belejret i seks uger, mens korsfarerne beskød byen med katapulter.
Kun byens omkring 100 indbyggere må køre over den store bro, som fører over slugten til byen.
Men byens størrelse og gadernes bredde gør den også egnet til at se på til fods.
Der blev brugt flere katapulter, men den største, som krævede arbejde af 100 mand og 10 heste, stod på den anden side af kløften. Der står i dag en model. Den rigtige blide kunne skabe store ødelæggelser, men kun affyres 1-2 gange på en time.
Byen ligger omgivet af en dyb slugt, og stedet har en meget dramatisk historie. I dag er der kun et tårn tilbage af den oprindelige katharborg, som i 1210 var belejret i seks uger, mens korsfarerne beskød byen med katapulter.
Kun byens omkring 100 indbyggere må køre over den store bro, som fører over slugten til byen.
Men byens størrelse og gadernes bredde gør den også egnet til at se på til fods.
 |
| Minerve set fra vest |
 |
| Broen ind til Minerve |
 |
| På vej gennem Minerve |
I Minerve findes et lidt pudsigt museum, Musee Hurepel de Minerve. Det fortæller historien om forfølgelsen af katharerne (kætterne!) under korstogene i 1200-tallet.
Det hele fortælles med små lerfigurer og fine landskaber, og det er ridderen Huperel, der fortæller historien.
Selv om det kun er små figurer, er historien ikke spor hyggelig. De forfærdelige angreb på katharerne vises i al deres grusomhed
Herunder illustreres situationen, hvor beboerne i Minerve om natten sniger sig over på den anden side af kløften for at ødelægge den store katapult, som blev brugt til at beskyde byens brønd. En korsridder var trådt af på naturens vegne og opdager forsøget:
 |
| Modellen af katapulten syd for byen |
 |
| Udsigten fra katapulten mod Minerve |
 |
| Sidst på eftermiddagen forlod vi Minerve Et kønt syn i eftermiddagssolen |
Minerve er hovedby i vindistriktet Minervois. På vejen ud af byen så vi, at det ikke ligefrem altid er muld, vinplanterne gror i:
SIDSTE AFTEN
Da vi kom tilbage til hotellet i Carcassonne, var det vores sidste aften i byen. Vi nød en af de lokale flasker fra Minerve.
 |
| Man kan jo blive fristet til et indkøb, når man besøger hovedbyen for distriktet Minervois |
Og senere på aftenen tog vi ned i byen for at smage de lokale retter. Sådan fik vi sluttet den tur godt af.
 |
| Cassoulet med pølse og and |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar