Carcassonne 8

Hjemrejsedagen, torsdag den 31. oktober 2013

Så var det tid til hjemrejse, men først efter kl. 13, så vi kunne nå en sidste tur op til slottet. Vi fik taget endnu en række billeder af murene!

Vi fik også set, hvordan den gamle by ser ud lige inden butikker og restauranter åbner. Affald fjernes, varer leveres og post deles ud.

Morgensol på slottet

Posten omdeles

Restaurant inden åbning

Solen nydes ved den indre sydmur

Udsigten mod syd - Pyrenæerne

Carcassonne 7 - Gruissan og Minerve



Onsdag den 30. oktober 2013
I dag var det Grethe og Knud, som blev tilbage i byen, mens vi kørte på dagstur.

Vi kørte ud til Middelhavet ved Gruissan. Da vi havde hele dagen, holdt vi os væk fra motorvejen på vej mod Narbonne.
Det gav os, sammen med nogle omkørsler, - en flot tur gennem landskabet:

GRUISSAN
Da vi kom frem til Gruissan, fik vi set på det lokale marked, inden vi kørte helt ud til kysten. Der blev solgt flotte oliven, hvidløg, kylling og færdige stege, østers og så videre.

Men det er blevet koldere nu (11°, noget under halvdelen af temperaturen i de første dage) og vinden blæste hen over markedet.

Da vi kom helt ud til kysten ved Gruissan Plage blæste det med sandet på stranden og omkring strandhytterne. Der var da heller ikke mange på stranden. Der havde været mange mennesker og op til 28 grader i solen, da Grethe og Knud var der for nogle dage siden.

Det var ikke en dag, hvor man ville blive på stranden i timevis, så vi smed overtøjet ind på bagsædet i bilen og kørte ind i landet igen.

Nok en gang fik vi flotte landskaber at se på vej op til Minerve:

Tilbage til bilen og en tur op i højderne på vej hjem

På vej mod Minerve

MINERVE

Det er et sted, som er værd at skrive hjem om, så det var godt, at vi fik det med på hjemturen fra havet.
Byen ligger omgivet af en dyb slugt, og stedet har en meget dramatisk historie. I dag er der kun et tårn tilbage af den oprindelige katharborg, som i 1210 var belejret i seks uger, mens korsfarerne beskød byen med katapulter. 

Kun byens omkring 100 indbyggere må køre over den store bro, som fører over slugten til byen.
Men byens størrelse og gadernes bredde gør den også egnet til at se på til fods.

Minerve set fra vest

Broen ind til Minerve

På vej gennem Minerve

I Minerve findes et lidt pudsigt museum, Musee Hurepel de Minerve. Det fortæller historien om forfølgelsen af katharerne (kætterne!) under korstogene i 1200-tallet.

Det hele fortælles med små lerfigurer og fine landskaber, og det er ridderen Huperel, der fortæller historien.

Selv om det kun er små figurer, er historien ikke spor hyggelig. De forfærdelige angreb på katharerne vises i al deres grusomhed 

Herunder illustreres situationen, hvor beboerne i Minerve om natten sniger sig over på den anden side af kløften for at ødelægge den store katapult, som blev brugt til at beskyde byens brønd. En korsridder var trådt af på naturens vegne og opdager forsøget:

Der blev brugt flere katapulter, men den største, som krævede arbejde af 100 mand og 10 heste, stod på den anden side af kløften. Der står i dag en model. Den rigtige blide kunne skabe store ødelæggelser, men kun affyres 1-2 gange på en time.

Modellen af katapulten syd for byen

Udsigten fra katapulten mod Minerve

Sidst på eftermiddagen forlod vi Minerve
Et kønt syn i eftermiddagssolen

Minerve er hovedby i vindistriktet Minervois. På vejen ud af byen så vi, at det ikke ligefrem altid er muld, vinplanterne gror i:

SIDSTE AFTEN

Da vi kom tilbage til hotellet i Carcassonne, var det vores sidste aften i byen. Vi nød en af de lokale flasker fra Minerve.

Man kan jo blive fristet til et indkøb,
 når man besøger hovedbyen for distriktet Minervois

Og senere på aftenen tog vi ned i byen for at smage de lokale retter. Sådan fik vi sluttet den tur godt af.

Cassoulet med pølse og and

Carcassonne 6

Tirsdag den 29. oktober 2013

En dag i middelalderbyen. 

Flere gange har vi gået gennem La Cite, den gamle by bag murene. I dag var vi inde i "borgen i borgen," - selve fæstningen i den gamle by, som nu er museum. Vil brugte tre timer på at studere borgen og gå på dele af borg muren. Der var mange interessante oplysninger og en film om restaureringen.

Vi gik ned til hotellet igen, og efter en kop kaffe var vi klar til at se den nye bydel.

- Grethe og Knud var også hjemme i Carcassonne i dag, men de tog en lille eftermiddagstur i bilen for at se på drypstenshuler cirka 20 km nord for byen.

Borgbyen, La Cite, oppe på bjerget,
og den nye bydel på den anden side af floden Aude.

Tidligere var også den nye bydel omgivet af mure, Men de er stort set væk, og byen er vokset langt udenfor.

Der var meget at lære på museet, blandt andet at borgen mistede betydning, da den ikke længere var grænsebastion mod Spanien. Derfor voksede byen udenfor murene, og murene forfaldt indtil restaureringen sidst i det 20. århundrede.

Indre borgmur mod syd.
Vil er på vej ind til byen og museet.

Den indre borggård

 Udsigt fra borgen mod kirken (indenfor bymuren) og bymuren mod øst.

En del af besøget i museet er tilladelse til at gå på muren

Her ses den del af La Cite, som er museum.

Carcassonne 5 - Katharborge

Mandag den 28. oktober 2013

Hvor lang tid kan det tage at køre

Carcassonne - Chateau de Queribus, 81 km
Queribus - Peyrepertuse, 11 km
Chateau de Peyrepertuse - Carcassonne, 77 km

Vores GPS sagde 1 time og 16 minutter til den første strækning. Men den har nok begrænset kendskab til lokale udsigter og smalle snoede veje på bjergsider?

Vejene var virkelig smalle, (det var godt, at vi nærmest havde dem for os selv,) og der var ikke langt mellem svingene. Så i virkelighedens verden tog det lidt længere tid, men der var flotte udsigter undervejs:

Vil kom frem til dagens mål: Katharborgen Chateau de Queribus, en rigtig ørnereden i 730 meters højde.

Som en af guidebøgerne skriver: "Borgruinerne er fascinerende. De ligger øde, højt placeret på bjergtoppene, og alene gåturene op til ruinerne er en smuk naturoplevelse og giver et godt indtryk af Languedocs fascinerende og kontrastfyldte landskab, hvor frodige vinmarker og barske katharborge trives side om side."

Beskrivelsen passer på Queribus, og vi fik lov til at opleve det i solskin og 26° - i oktober.

Fra Queribus kørte vi videre til den næste katharborg, Peyrepertuse, som kun ligger 11 km fra Queribus.
Men vi var så fyldte med indtryk, at vi nøjedes med at kigge op på borgen og nyder udsigten tilbage mod Queribus

Så var vi klar til hjemturen, der igen tog lidt længere tid end vores gps påstod. Det tager tid at køre op og ned i det bakkede landskab.

Vil kom gennem landlige områder, som vist må betegnes som "udkantsfrankrig"