Torsdag den 12. september 2013
En dag i Venedig
Sikke en dejlig dag. Solen skinnede, og vi dryssede rundt i Venedig.
Det eneste, som var planlagt, var vores besøg i Dogepaladset kl. 13, og da vi var fremme i Venedig med toget kl. 10, så havde vi god tid.
 |
Fra toget så vi i det blege formiddagslys, hvordan massevis af varer blev sejlet ind til Venedig. |
 |
Så er vi fremme i Venedig og slentrer rundt og kigger på kanalerne, mens solen får mere magt |
 |
En af de små fredelige pladser, hvor vi nød solen........ |
 |
......ligesom nogle af byens pensionister |
 |
Trafik på Canal Grande |
 |
Varer ankommer |
Efter nogle timers stille vandring, var det tid at sætte kursen mod Marcuspladsen og Dogepaladset.
 |
Bente er efter godt 2½ time nået frem til Dogepaladset, |
 |
og det er Erik også |
Før besøget i Dogepaladset skulle vi have den kendte udsigt mod Sukkenes Bro, hvor fanger blev ført til fængslet efter domfældelsen i paladset.
Senere under rundturen i paladset, fik vi set udsigten inde fra Sukkenes Bro.
 |
Sukkenes bro set udefra |
 |
og her er udsigten inde fra broen |
 |
Fængslet er ikke noget rart sted.
Gennem porten i fængselsgården kan man se ud mod lagunen,
men det har nok ikke gjort opholdet mere behageligt. |
Bortset fra fængslet, må Dogepaladset siges at være præget af pragt og luksus.
Alt er beregnet på at imponere, lige fra trappeopgangen til de store sale til den overdådige udsmykning i salene.
 |
Scala d'Oro
Opgangen til salene er med forgyldt stuk |
 |
Sala del Maggior Consiglio
eller Det Store Råds sal |
 |
og her er udsigten mod lagunen fra den store sal |
Efter besøget i alle salene slentrede vi igen gennem byen.
En kop god stærk eftermiddagskaffe, og vi var klar til at forlade Venedig.
 |
Gondoltrafikken kan være tæt i de snævre kanaler |
 |
Et sidste kig på Canal Grande |
 |
Så kørte vi med toget tilbage mod Conegliano,
hvor bilen var parkeret. |
Det kan man kalde en dagstur. 10 timer tog besøget i Venedig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar