Billeder fra rejser

Verden er en bog, og den, som ikke rejser, læser kun én side
The world is a book, and those who do not travel read only a page. (Saint Augustine, 354-430)

søndag den 4. august 2013

Hjemme igen - canadiske dage

Fredag den 2. august
og lørdag den 3. august 2013


Så gik det hjemad igen. En af byttepartnernes venner, Colin, ville køre os til lufthavnen i Toronto. 

I god tid fik han hentet os torsdag eftermiddag. Det var en god beslutning, for på vejen mod lufthavnen så vi, hvor let trafikken kan sande til, så der i løbet af ingen tid blev kødannelse på motorvejen. 
Heldigvis var det kun de sidste 3 km før frakørslen mod lufthavnen. Det ville have været en kedelig oplevelse at holde i lang tid i kø og samtidig kunne se lufthavnen.
Hvor bor der dog mange mennesker i og omkring Toronto.

Hjemrejsen forløb uden problemer. Omstigning til Brussels Airlines i Bruxelles og ankomst til København fredag morgen kl. 10:20

Så langt - så godt.
Men bagagen fortsatte nok med det indiske fly til Delhi? I hvert fald kom den ikke til København. Vi får se, om den dukker op.

I København tog Bibi imod os, og efter en kop kaffe sammen med hende hos Starbucks fortsatte vi mod Ringkøbing, hvor Sue og Dave ventede os.

Varmen drillede åbenbart DSB. Toget kunne ikke køles ordentligt ned, og i Vejle havde de problemer med at få frakoblet det togsæt, som skulle mod Herning. Hjem kom vi, og Sue og Dave tog godt imod os.

---
Det var nærmest som om ferien fortsatte.
Vi var hjemme, men der taltes stadigvæk engelsk, og vi tog på udflugt i meget varmt vejr.

Lørdag havde vi så en god varm udflugtsdag sammen med de to canadiere. Vi var en tur i Hvide Sande og oppe i Lyngvig fyr.

Bente, Dave og Sue på stranden ved Hvide Sande
Sue Trathen

Dave Mitchell






I Lyngvig fyr


Ingen kommentarer: