Billeder fra rejser

Verden er en bog, og den, som ikke rejser, læser kun én side
The world is a book, and those who do not travel read only a page. (Saint Augustine, 354-430)

onsdag den 10. juli 2013

Små vandfald...

Søndag den 7. juli

Der findes jo vandfald her i området! Det skyldes at Lake Ontario ligger temmelig meget lavere end Lake Erie og de andre store søer, og langs "The Escarpment" falder vandet ofte ud over skrænten.
Da Bente nu havde læst i en brochure, at et af de steder, hvor der er allerflest vandfald var udenfor industribyen Hamilton, skulle vi selvfølgelig se nogle af dem. Man kan få en brochure om faldene, og på nettet læse om placeringen af Top 16.
Vores mål var Felker's Falls og Devil's Punchbowl Falls.
Devil's Punchbowl Falls ligger udenfor Hamilton ovenfor Lake Ontario

Vi kom frem til dem begge, men først havde vi et lille ophold ved Lake Ontario mellem Grimsby og Hamilton.
Et dejligt sted ved Lake Ontario
Velegnet til at slappe af inden turen mod Hamilton



Så kørte vi omkring Hamilton, så byens slot udefra. Vi blev tilbudt rundvisning indendørs (betaling) og udendørs i køkkenhaven (gratis) - men vi takkede nej. Vi fortsatte op til vandfaldene udenfor byen. Den største, Devil's Punchbowl Falls, skulle efter brochurerne kunne se sådan ud:

Men det må være i regntiden. Da vi nåede frem til den, så området såden ud:

De to piger har sat sig lige hvor vandet skulle strømme ud over kanten
Erik var på en længere vandretur nede i løbet
Så meget vand strømmede der ned over fald nummer 2
Men landskabet var flot med gode udsigter fra "the escarpment" ud over Lake Ontario.
På vejen hjem kørte vi gennem landbrugsland med hvedemarker inden vi igen kom til vin- og frugtmarkerne omkring St. Catharines.

Her et billede fra en kirsebærplantage:

Ingen kommentarer: