Bente i Boston

Søndag den 28. juli 2013

Her er fødselaren:

Bente foran regeringsbygningen i Boston

På Bentes fødselsdag anløb Carnival Glory igen Boston, og vi kunne efter alle kontrolforanstaltningerne gå i land.

Når man har fødselsdag, må man selvfølgelig bestemme, hvad dagen skal bruges til. Det eneste krav var, at vi skulle nå at køre et par timer mod vest, inden dagen var ovre.

Bente ville helst ind til Boston og gå ad "The Freedom Trial" - en historisk travetur gennem byen markeret med en rød linje i fortovet. 

Freedom Trail med Bunker Hill øverst

Vi gik det meste af ruten for 12 år siden, da vi for første gang var i USA.
Men vi snød lidt og gik ikke helt op på Bunker Hill. Derfor startede dagen med, at vi kørte til Bunker Hill, og der blev ikke snydt. Vi gik alle 2,5 miles (4 km), - og tilbage til Bunker Hill igen.

Men allerførst klatrede vi de 294 trin inde i Bunker Hill Monument for at få udsigten over Boston:

Ser du også lys i gitterets hjørner?
Prøv et at klikke for at forstørre billedet

Historien om Bunker Hill

1

 2

 3

Videre gennem Boston.
Vi så krigsskibet Constitution, gik forbi Paul Reveres hus og Old State House og til sidst sluttede ruten ved parken og det nye State House.

Her ses fødselsdagsbarnet ved "Constitution"

Typisk Boston
Det gamle State House i skyggen af nye bygninger

Boston er fyldt med historie, mere end man næsten orker, når det i løbet af dagen bliver rigtig varmt med stærk solskin.
Vi så de betydningsfulde bygninger udefra, men Constitution var den eneste seværdighed, vi "gik ombord i"

Det sjoveste er somme tider det uventede. Vi så gadeoptræden

Og pludselig var en del af vores rute spærret af, og vi fik set forklaringen. Der kom en parade med argumentationer for at vælge kandidater med puertoricansk tilknytning:

Tilbage på Bunker Hill:

Ved 16-tiden var vi færdige med byvandringen og klar til at køre mod vest. Igen overnattede vi på Super 8 i West Springfield, - godt og billigt.

Fødselsdagsmiddagen var ret beskeden. Nogle siamruller og en stor Sapporo øl på en Thai restaurant nær hotellet.
Men nu har vi også "spist ude" i 7 dage, så mindre kunne gøre det.

Krydstogt 7. En dag på havet

Lørdag den 27. juli 2013
”Fun Day at Sea”

Der er lang vej fra det nordligste Nova Scotia til Boston.
Det kan også give lidt søgang undervejs, så der var hvide toppe på havet, da vi vågnede.

De hvide toppe forsvandt i løbet af dagen, og havet blev roligere, men til gengæld blev det igen tåget.

Hvad gør man så, sådan en dag på havet? Jo, man kan jo deltage i de mange aktiviteter. Hvad med at lære at folde dyr af håndklæder, så man ikke kommer til at savne det?

Eller hvad med at deltage i den store brunch eller kageorgiet?

Man kan selvfølgelig også bare sidde og læse eller kigge ud.

Krydstogt 6. Sydney

Fredag den 26. juli 2013
Sydney, Nova Scotia

”Der er ikke noget nyt tøjdyr i dag!”
”Kan det passe?”
Men da vi sad i kahytten efter dagens anstrengelser, kunne Bente pludselig se at aben hang over hovedet på Erik. Vi havde ikke set den, fordi de foldede håndklæder plejede at blive anbragt på sengen.

Bortset fra det så kom vi i dag til Sydney. Ikke Sydney i Australien, men Sydney på nordkysten af Nova Scotia i Canada.

Busserne hold parat på kajen for at køre selskabets ture.

Vi troede også, at vi havde en bil ventende på os, så vi gik gennem byen til udlejningsselskabet Discount. Men det var åbenbart for meget discount.
Der var ikke nogen bil til os. Der havde været vandalisme mod deres biler, og de forklarede, at de havde forsøgt at ringe til os 3 dage før. Hvorfor de ikke havde sendt en mail???

Nå, vi havde i hvert fald et problem.


Men så traf vi endnu en flink person, som spurgte os, hvordan vores dag gik. Det viste sig at være et byrådsmedlem, og han tog os med ind på borgerservice og fik dem til at ringe efter en taxa til os. Taxaen fik vi så til at køre os ud til de andre udlejningsselskaber, men de havde ingen biler ledige. Så lod vi ham køre os til dagens mål, fortet Louisbourg, knap 40 km fra Sydney.

Dagens første hjælpere

Vi fik at vide, at der ikke var offentlig transport fra Louisborg, men vi tænkte, at vi nok fandt en løsning, så vi kunne komme tilbage til havnen inden kl. 16:30
Det gjorde vi også. Der var flere udflugtsbusser på stedet, og en af guiderne sørgede for, at vi kom med, da en gruppe nede fra Carnival Glory skulle tilbage. (Det ser ikke ud til, at de kræver os for transporten!)


Så klokken 14:15 var vi tilbage i Sydney og kunne bruge den sidste del af eftermiddagen der.

Fortet Louisbourg er STORT. 

En model af fort Louisbourg
Man har fået restaureret omkring en femtedel af bygningerne

Det er levendegjort med masser af optrædende. Det var ikke noget problem at bruge tiden fra kl. 10 til vores tiltuskede transport kørte tilbage til Sydney kl. 13:45

Hovedafdelingen med de kongelige værelser og indkvartering af soldater

Våbendemonstration

Befæstningen ud mod Atlanterhavet

Landsbyen

Fransk soldater fortæller om soldaterlivet

Hovedgaden

I løbet af dagen havde det været lummervarmt, men diset. 

Sidst på eftermiddagen, da vi var kommet tilbage til Sydney, blev det rigtig varmt og solen skinnede. Det var en rigtig flot udsejling gennem bugten, indtil skibet drejede mod syd for at begynde sejladsen tilbage mod Bosten.

Den store violin ved cruise-terminalen

Udsejling

Bente nyder udsejlingen fra Sydney

Krydstogt 5. Halifax

Torsdag den 25. juli 2013
Halifax og Peggy’s Cove

Så skulle vi igen i land. Denne gang i Halifax i den canadiske provins Nova Scotia. Vi havde igen lejet en bil for at kunne køre fra Halifax til Peggy’s Cove.

Det kan da ikke passe, at det stadigvæk er regnvejr? Det så sådan ud:

Vi fik hentet bilen efter en lille gåtur gennem det indre Halifax. Bilen skulle hentes hos firmaet Enterprise, hvis kontor lå i et indkøbscenter. Det var regnvejr, da vi gik derhen, men ikke nær så kraftigt som to dage før i Saint John.

Ankommet til Peggy's Cove

Det var også regnvejr i Peggy’s Cove, men netop som vi kom frem, blev der et ophold, så vi fik kigget os godt omkring i det lille fiskerleje. Fyrtårnet, klipperne og træhusene er et yndet motiv for malere og fotografer, og det siges at være verdens mest fotograferede landsby. Vi bidrog med glæde til at fastholde den rekord. Der var meget flot, også med lavthængende skyer.

Tilbage i Halifax var vi inde på kirkegården med gravene fra Titanics ofre. Halifax var den nærmeste by, da Titanic gik ned syd for Newfoundland. Derfor blev de fundne nummereret og begravet på en kirkegård i Halifax.

Da vi havde afleveret bilen og fået kaffe hos Starbucks i centeret, fik solen magt, og det blev rigtig lummervarmt. Vi fik kigget på Halifax oppe fra citadellet, og vi fik gået en god tur langs havnepromenaden tilbage til Carnival Glory.

Bente er klar til at indtage Halifax

Havnepromenaden

Theodro Too
hyggeligt udflugtsskib

Panorama fra havnen med Carnival Glory i højre side
klik på billedet!

Det blev en rigtig flot udsejling fra Halifax: