Ankomst til Treviso
Her er vores lille Panda og vores ferielejlighed i Nagarolo di Tarzo, - lige ved foden af Dolomitterne.
Panda og lejlighed med svalegang http://www.bblanicchia.com/ |
Pandaen kunne vi afhente hos firmaet Europcar, straks vi ankom til Treviso. Vi ankom før tiden, så efter at være lettet fra Billund kl. 10:25, kunne vi køre ud fra lufthavnen i Treviso allerede kl. 12:30.
Der var masser af tid. Ferieboligen kunne vi køre op til på cirka 3 kvarter, - og solen skinnede.
Derfor bestemte vi os for at køre ind til centrum af Treviso og slentre rundt der. Treviso er bestemt en hyggelig by, og når der oven i købet var 22 grader, var det en rigtig god måde at få begyndt på efterårsferien på.
Erik på vej op mod Piazza dei Signori |
Bente ser på kunst |
Et af kunstværkerne |
Treviso har en hurtig flod, kanaler og gamle huse. Det er ikke Venedig, men mindre kan også gøre det på feriens første dag. Vi nød eftermiddagen i den gamle by, inden vi stille og roligt kørte op til vores indkvartering i nærheden af Vittorio Veneto.
Måske ikke helt Venedig, men charmerende |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar