Abruzzo 5

Abruzzo 5

Adriaterhavet og eukaristi i Lanciano

Torsdag den 16.02.2012

For at komme ud til kysten ved Francavilla al Mare, måtte vi først op gennem den store by Chieti. (Abruzzos 4. største by)

Det var sin sag at komme igennem, for der ligger stadigvæk meget sne i gaderne. I en gade så vi en række biler helt begravet i sne ved et skilt med ½-times parkering!
Det er tøvejr og sneen er ved at forsvinde nede i dalene, men i byen på toppen har man travlt med at køre sne væk, og det kræver lastbiler og store maskiner til læsning samtidig med, at kørebanerne er blevet smalle.

Private kan også have problemer





Resten af dagen havde vi ingen problemer med sne. Vi kom ned til kysten ved Francavilla al Mare, solen skinnede, og der blev op til 12 grader.

Dagen skulle tilbringes ved kysten, så vi fortsatte mod syd langs Adriaterhavet. Syd for Ortona så vi igen nogle af de sjove "badebroer," der kaldes trabocchi. Det er fiskerplatforme. - Så er man fri for at skulle ud på havet!  ;-)



Da vi havde fået kaffe med kage i San Vito Chietino, (det var på tide, klokken var blevet 14!) var vi klar til at forlade kystområdet.

Vejen hjemad foregik igen højere oppe på bjergsiderne, men først var vi omkring en valfartskirke i byen Lanciano. En særpræget oplevelse.

EukaristiFra Den Store Danske Encyklopædi)

Eukaristi betegner oprindelig Jesu takkebøn over brød og vin, som han ved den sidste nadver aftenen før sin korsfæstelse rakte apostlene som sit legeme og blod. Fra ca. år 100 betegner eukaristi gentagelsen af denne handling i den katolske messe, hvori Jesu død og opstandelse efter katolsk og ortodoks opfattelse gøres nærværende, og de troende delagtige deri. (

Vi havde læst, at der hvert år kommer 600.000 pilgrimme til San Francesco-kirken for at se relikvierne. Det er efter sigende, det første sted, hvor man registrerede "Det eucharistiske mirakel", hvilket vil sige, at brød og vin under nadveren rent faktisk forvandlede sig til kød og blod. En tvivlende munk skulle i 700-tallet have oplevedt det.Nu opbevares kødet i en montre i højalteret, og man kan 4 gange om dagen komme ind for at se det.

Da vi var der, kom der blandt andet en gruppe fra Chile, som underholdt sig med sang udenfor, og der blev bedt og sunget ved højalteret.

Kirken San Francesco
også her på pladsen har man travlt med at rydde sne

I kirken ved fremvisningen:
Munken dirigerer folk bagom alteret,
så man kan få set relikvierne fra alle sider

Offer, sang og bøn

Mon disse handlinger er tradition eller udtryk for helt seriøs tro på, at forvandlingen fandt sted?