Veneto dag 7 - Venedig igen

Lørdag den 20. oktober 2012

Venedig igen

Så kom vi på vores andet besøg i Venedig. Vi kørte med tog (jf. tidligere indlæg på bloggen) og denne gang ankom vi til Venedig midt på dagen.

Så var vi der igen: 

Canal Grande

En af de mange mindre kanaler - og en gondol

Man ser mange mystiske masker rundt om i byen
Her er det Pestdoktoren til venstre

Dagens mål:
Chiesa di San Barnaba på Campo San Barnaba

Venedig er en uoverkommelig opgave, hvis man ikke udvælger noget bestemt at besøge. Vi valgte at besøge én udstilling og drive rundt resten af tiden.

Udstillingen var en udstilling af reproduktioner af Leonardo da Vincis maskiner. De var udstillet i kirken Chiesa di San Barnaba. De fleste var interaktive, så man kunne prøve af, at de virkelig fungerede.

Her er nogle af modellerne:

En hangglider

Arkimedes skrue

En cykel

Udstillingen var meget spændende.
Fantastisk, hvad han har kunnet konstruere på papir.

Vi fik os en kop kaffe og så drev vi igen rundt mellem kanalerne, indtil det blev aften, og vi igen måtte taget toget mod nord.

Et krydstogtskib fra Carnival Line
- vores gamle bekendte fra vores 4-dages krydstogt fra San Diego

Solen går ned over Venedig

Aftentrafik på Canal Grande

I morgen rejser vi hjem efter en fin ferie i Veneto-området fra Dolomitterne til Venedig.

Veneto dag 6 - Alpi

Fredag den 12. oktober 2012

Højfjeldssol ved Tre Cime, Dolomitterne

Hvis turen i går op til Mt. Pizzoc kan kaldes en tur i Prealpi, så blev der nu virkelig tale om ALPI.

Vi gjorde ophold i skisportsstedet Cortina d'Ampezzo, og derefter stod der alpelandskab på programmet. De højeste tinder når op over 3.000 meter.

Fra Misurina (nogle hoteller placeet ved en sø i et smukt landskab) kørte vi de 7 km på betalingsvejen op til Refugio Auronzo i 2.333 meters højde. Det er lige nedenfor toppene, der kaldes Tre Cime (tre takker)

Vejen hedder på italiensk: Strada panoramica delle tre cime.

Fremme ved toppen af vejen kom vi ud på en fin vandretur i det helt fantastiske vejr. Klar himmel og nok omkring 20 grader.

På vej mod toppene - Misurina sø

Fremme ved toppen - udsigt fra parkeringspladsen

Bente er klar til en vandretur

Vandrestien

En lille kirke ved vandrestien

Erik på turen

Udsigt fra panoramavejen
Fantastisk syn med de mange gyldne lærketræer

Et lille ophold i Aurenzo med et kig tilbage på tinderne,
som vi lige havde besøgt.

Fra dæmningen i Aurenzo

Veneto dag 5 - Prealpi

Torsdag den 18. oktober 2012

Mt. Pizzoc

Den lokale bank, som vi kører forbi på vejen ned mod Vittorio Veneto, hedder Banca Prealpi. Det er et godt navn. Det er lige netop hvad området her omkring er: Foralper 

Der er bjergtoppe, men stadigvæk ikke så høje som de bagvedliggende toppe i Dolomitterne.

Det nærmeste højdepunkt fra Vittorio Veneto hedder Monte Pizzoc. Det er på 1.665 meter.

Der smuttede vi op, samtidig med, at vi kørte en sidegren af Proseccoruten, som fører gennem nogle landsbyerne øst for Vittero Veneto.

På vejen op til Monte Pizzoc kom vi gennem bøgeskov. Flot med efterårsfarver:

På vej op gennem bøgeskoven

Lige før toppen blev der bart, og vi kunne kigge tilbage på bøgeskoven og til den anden side ned mod kløften med motorvejen, der fører op mod Dolomitterne.

Vi var heldige med flot og klart vejr. Nede i Vittorio Veneto var man knap så heldige. Vi kunne kigge ned på de skyer, der dækkede området.

Bøgeskov og bagved de højere bjerge



Udsigt mod nord fra toppen af Mt. Pizzoc
Forgrund, dalen med motorvejen og den modsatte side, - og bagest ses de høje bjerge mod nord med sne på toppen.

Refugium Mt. Pizzoc med udsigt over dalen,
men denne dag lå der skyer over Vittorio Veneto-området

Nede under skyen anes motorvejen mod nord og Lago S. Croce

Erik nyder udsigten sammen med den lille madonna

Resten af dagen blev brugt på landsbyer både vest og øst for Vittero Veneto og et (sidste?) besøg i Vittorio Veneto.
Vi regner med en tur op til de højeste Dolomitterbjerge og en tur mere til Venedig, inden efterårsferien er slut.

Veneto dag 4 - Venedig

Onsdag den 17. oktober 2012

Venedig

Vi har hele tiden sagt, at i efterårsferien skulle vi med Ryan Air til Venedig. Men vi bestemte os altså for at leje en bil i lufthavnen og køre op til foden af Dolomitterne, nær byen Vittorio Veneto.

I dag kom vi ned til Venedig. Her står vi på den delvist oversvømmede Markusplads:

Det blev til en rigtig god dag i byen. Vi kørte ned til Conegliano for at tage toget til Venedig. Når man ankommer med toget, er man lige ved Canal Grande og behøver ikke spekulere på parkering.

Vi ankom med toget før kl. 10, og derefter vandrede vi rundt, - kun afbrudt af pannini, kaffe og is, indtil vi igen stod ved stationen og kunne komme med toget retur kl. 17.41

Vi lavede en lille fejl i forbindelse med togturen, - forklaring følger nedenfor*

 

Forbrugeroplysning:
2 X pannini og kaffe koster € 5, når man køber det cirka 100 meter fra Markedspladsen.
På markedspladsen koster én cafe espresso € 6,50

Her er nogle billeder fra turen gennem Venedig frem til det tidspunkt, hvor vi stod på Markuspladsen:

Canal Grande

En sidekanal
Vi drev rundt mellem de små gader og kanaler - og studerede det maleriske forfald

Bente ved Rialtobroen

Så kom vi frem til Markuspladsen.Vi valgte at komme en tur op i Campanilen for at få udsigten over byen.

Campanilen, Markuskirken og Dogepaladset
mens det stadigvæk var overskyet

Indtil vi kom frem til Markuspladsen havde det været lunt, men overskyet. Samtidig med at vi kørte med elevatoren op i Campanilen brød solen igennem. Vi fik fremragende udsigt over Venedig.

Udsigt fra Campanilen:

Panorama

Markuspladsen

Dogepaladset

Udsigten mod kirken Santa Maria della Salute i kvarteret Dorsoduro,
hvor vi senere drev rundt



Nede igen. Bente på Markuspladsen foran Markuskirken.
Bag afskærmningen til højre foregår arbejdet med at forhindre nye oversvømmelser på pladsen

Så slem er oversvømmelsen på pladsen
Markuskirken spejler sig i pladsen

Efter turen op i tårnet drev vi videre rundt i Venedig. Vi gik over til kvarteret Dorsoduro på den modsatte side af Canal Grande. Et ret fredeligt område.

4 billeder fra turen med emnet gondoler og gondolierer:

* Forklaring følger:
Det er billigt at køre med tog i Italien. Derfor valgte vi at tage toget fra Conegliano. Dermed kom vi også direkte ind til Canal Grande.
Men man skal huske at stemple billetten, før man sætter sig i toget. Det tænkte vi ikke på, og vi blev først klar over fejltagelsen, da vi så den lille fikse stemplemaskine tilbage på stationen i Conegliano først på aftenen.

Det skete der dog ikke noget ved, der var ikke kontrol i togene. Men nu har vi to ubrugte billetter. De kan bruge indtil den 16. december.

Vi er da ærlige folk. Selvfølgelig vil vi ikke snyde for at stemple vores billetter. Så vi tager en tur mere til Venedig en af dagene, og så husker vi at stemple!

Veneto dag 3 - Prosecco i solskin

Tirsdag den 16. oktober 2012

Proseccotur i solskin

I går regnede det næsten hele dagen. Da vi stod op i dag, var der kommet opklaring. Vi bestemte os for at få kørt den store Proseccorute i flot vejr med sol og drivende skyer.

Udsigt til morgensol gennem dør og vindue

Erik taster nogle viapunkter ind på gps'en

 Så kører vi ud i landskabet:

På vej ned mod Conegliano

I byen Conegliano kørte vi op til byens slot,
inden vi fortsatte på Proseccoturen

La Strada del Prosecco førte os gennem det kuperede område nord og nordøst for Conegliano

Første sidegren på turen

En lille sidegren på Prosecco-turen:
Il Molinetto della Croda (møllen i klippen)

Anden sidegren på turen

En anden sidegren på Prosecco-ruten: Vi kørte op til Chiesa di San Vigilio.
Det er vist meningen, at arbejderne i vinmarkerne skal kunne se, hvad klokken er.

 Udsigten fra Chiesa di San Vigilio:

Udsigten mod vest

Udsigten mod øst

Videre gik det gennem vinlandet

Et vinfirma. Gamle bygninger

Et vinfirma: Nye anlæg

Rolle

Udsigt fra vejen ved Rolle

Det var en flot tur. Hovedruten er kun på godt 90 km, så den kunne nok køres på en halv dag, hvis det skulle være.
Men med vores lyst til at se udsigter, blev det til en heldagstur.