Billeder fra rejser

Verden er en bog, og den, som ikke rejser, læser kun én side
The world is a book, and those who do not travel read only a page. (Saint Augustine, 354-430)

fredag den 21. oktober 2011

Lago di Garda 1 - Ankomst

Gargnano den 17. oktober 2011

UDGIFTER
- Det kan være dyrt af begynde på en ferie.

Lige inden vi tog hjemmefra begyndte omfugningen af vores sydgavl. Det kan man ikke kalde luksus! Den er meget medtaget af regn og vind, selv om den kun har stået i 19 år.


Men vi tar' os alligevel den luksus at holde ferie i Italien! Flyet til Bergamo og leje af bil var betalt, og lejlighed ved Gardasøen var bestilt.

Vi kom godt frem til Agriturismo-lejligheden lige ovenfor byen Gargnano på Gardasøens vestside, - 300 meter oppe over søen med en meget stejl vej.

Men desværre kommer én udgift sjældent alene: Da vi kørte i udkanten af Salo, netop som vi nærmede os Gardasøen, blev et skilt med 50 km/t overset, og et par Polizia Locale vinkede os ind til siden. Det koster at være så dum.
Skideærgerligt når man ellers i mange årtier ikke har fået "dummebøder" -

Men nu er vi her, og udsigten er fin fra den øverste lejlighed, som vi bor i.

Ved forsiden af huset med direkte indgang til den øverste lejlighed

Vi boede i den øverste lejlighed med fin udsigt
Udsigt mod nord
Stativet i haven er et gammelt citrondrivhus
Udsigt mod øst
Udsigt mod syd
Aftenudsigt mod øst
En af havens beboere ved lejligheden nedenunder

Ingen kommentarer: