Billeder fra rejser

Verden er en bog, og den, som ikke rejser, læser kun én side
The world is a book, and those who do not travel read only a page. (Saint Augustine, 354-430)

lørdag den 17. oktober 2009

Sardinien: Onsdag den 14. og torsdag den 15. oktober -09

Onsdag den 14. oktober -09


I dag kørte vi mod syd langs vestkysten. Meget af vejen var der udsigt mod Middelhavet. - I landsbyen Tresnurághes var der salg af kurveflet. Flere ældre sad udenfor husene og flettede, mens de havde en lille udstilling i garagen eller husets første rum. Gad vide, om de nogensinde sælger noget? Priserne var ikke discount.

Derefter kom vi til en større by, Cuglieri. Herfra kunne vi se hele landskabet ud mod havet oppe fra katedralen.

Derefter igen helt ud til kysten og ud i et marksområde på vej med en klippehalvø. I marsken er der om vinteren mange flamingoer.

- Men inden vi nåede ud på halvøen, kom vi forbi et besynderligt sted: En lille by, som hedder San Salvatore. Byen lever kun nogle dage om året, hvor den er fuld af pilgrimme. På grund af dens øde fremtoning, er den tidligere blevet brugt som kulisse i spaghettiwesterns. Da vi var der, var der ét hus, som så beboet ud. Ellers var der kun en bar i udkanten af stedet, hvor der var lidt liv.

På det yderste af halvøen, ud for provinsens hovedby Oristano, ligger der en stor udgravning af en fønistisk by. Stedet hedder Thasos. Der var dog lige så mange på den flotte nærliggende strand, som i udgravningsområdet. Det var, hvad vi vil kalde badevejr: 24 grader i luften!

Hvor meget der var i vandet, nåede vi desværre ikke at undersøge nærmere. Vi så os mætte på udsigter.


Kurvefletning

Garageudstilling med kurveflet

Udsigten tilbage mod havet og Bosa

I den tomme by

Mon Bente afventer gang i en spaghettiwestern?

Thassos

Stranden ved Thassos



Torsdag den 15. oktober -09


Efter onsdagens tur ned langs kysten, tog vi den igen med ro.

Gik rundt i byen og kiggede på de mange mærkelige ting, som de tror, at de kan sælge. Først hen på eftermiddagen var det igen tid til udsigter i kort afstand fra Bosa, både mod øst mod øens højere bjerge og mod vest mod havet.

Udsigt ind i landet

Udsigt ud mod havet

Ingen kommentarer: