Billeder fra rejser

Verden er en bog, og den, som ikke rejser, læser kun én side
The world is a book, and those who do not travel read only a page. (Saint Augustine, 354-430)

torsdag den 9. juli 2009

Californien: La Jolla og San Diego Old Town

Tirsdag den 7. juli 2009

La Jolla
Hvordan mon det udtales?
Vi havde fået fortalt, at stranden ved "La Hoy-a" skulle være ualmindelig flot og interessant. Det var først senere, vi fandt ud af at det, som vi havde hørt om, skulle staves La Jolla.

Vi kørte sydpå fra Encinitas ned langs kysten og kom så til La Jolla. Der var virkelig flot. Vi fik set Children's Pool, der er yngleplads for sæler, og vi fik set de gode badestrande med palmer i baggrunden, inden vi kørte videre langs Stillehavskysten.


San Diego Old Town

Efter et godt ophold ved La Jolla, fortsatte vi ned langs kysten. Vi kom gennem flere badeområder, Pacific Beach og Mission Beach. - Der er nok af plads til at lege på!

Vi kørte ind mod byen, dvs. den del af San Diego, som er en såkaldt State Park. En State Park er ofte et naturområder, men her i San Diego er en gammel bydel blevet til en State Park.
Det er et charmerende sted med gamle bygninger, der bruges som salgssteder, restauranter eller museer. Her brugte vi lang tid, inden vi sidst på eftermiddagen kørte hjem til Encinitas.

Vores plan havde været også at besøge halvøen ud for San Diego med det sydligste punkt Point Loma, men tiden var gået med La Jolla og Old Town. Klokken var blevet 18, og vi var var kommet 40 km hjemmefra.
Der blev købt lidt ind hos Trader Joe's, og så gik det hjemad på Interstate 5.


Ingen kommentarer: