Mexico: Krydstogt

Søndag den 26. juli -09

Carnival Elation

I fredags, da vi var i San Diego, var vi på Harbor Drive, hvor der er nogle museumsskibe. Dem vil vi måske se på inden vi rejser hjem. Eller måske vil det være lige så interessant at se hangarskibet Midway med 21 jagerfly på og under dækket?

Foreløbig var vi dog lige så interesserede i det krydstogtskib, som lå ved kajen. Det hedder Carnival Elation, og det er netop det skib, som vi fra i morgen mandag til på fredag skal sejle med.

Det bringer os på et lille krydstogt. Først sejles der op til Catalina island, 42 km ud for kysten ved Los Angeles, og derefter ned til byen Ensenada i Mexico. Begge steder får vi en hel dag i land.

Carnival Elation ved kajen i San Diego

Nok ikke det største krydstogtskib, der findes.
Men vi syntes, at det så imponerende ud, og vi glæder os til turen.

Californien: San Diego Harbor og Horton Plaza

Fredag den 24. juli -09

San Diego Harbor Drive

Vi har nu boet nord for San Diego i næsten tre uger. Vi har kørt ind til storbyen for at se den ude fra Point Loma, og vi har set på den fra halvøen Coronado. Vi har også været i San Diego Old Town.

Men det indre af byen fik vi først besøgt i dag. Vi var omkring et par stedet. Først havnegaden Harbor Drive. Et rigtig spændende sted med store moderne skibe og nogle interessante museumsskibe.

Velkommen til havnen

Et museumsskib: En russisk u-båd

Byen set fra havnen

Gadekunstner
Han lavede de flotteste blomster af majsblade

Bente ved endnu et museumsskib
- sammen med en person udklædt som engelsk soldat

Endnu et museumsskib "Star of India"
Den har sejlet jorden rundt 21 gange

Horton Plaza

Horton Plaza ligger midt i byen. Butikkerne er de samme som andre steder. Men centret er malet i forskellige muntre farver, og det består af flere etager rundt om en åben plads.

Et hyggeligt sted, syntes vi, men priserne var noget skruet op i forhold til andre steder.

Så har vi set Horton Plaza,
og vi er klar til at køre hjem til Encinitas og stranden

Californien: Aftenture ved stranden

Forskellige aftener i juli -09

Aftenture ved stranden

Solen går ned her i Encinitas lidt før klokken 20.

Flere gange er vi gået ned til stranden om aftenen lige før solnedgang.

(Hvis man ulovligt går lige tværs over jernbanesporene, og det gør mange, så er der kun 15 minutter at gå) .

Vejskilt før nedgangen til stranden

Stranden med livreddertårn.
Her er stranden smal, og den bruges af surfere.

Ved Moonlight Beach, omkring 400 meter sydligere, er stranden meget bred ,og den bruges både til badning og surfing. Der er skilte, som fortæller, hvor der må surfes, og hvor der må bades. Livredderne er på vagt til klokken 19.

Erik på vej ned mod stranden

Bente på stranden med kurs mod Moonlight Beach

Der surfes til det sidste aftenlys er væk

En aften med pæn solnedgang.
De små sorte klatter i vandet er surfere.

En surfer forrest i billedet og en....

Ja, det var en delfin!

Vi så flere af dem, og de nærmest legede i vandet rundt om surferne.

Californien: Anza-Borrego

Tirsdag den 21. juli -09

Grænsen mod Mexico

Anza-Borrego ørkenen

Julian

Det var en spændende og flot tur!

Selv om vejret er meget behageligt her ude ved kysten i Encinitas, så ville vi alligevel have en tur mere i et ørkenområde. Den flotte Anza-Borrego Desert State Park ligger nemlig i ret kort afstand mod øst. Det område ville vi se.

Vi kørte først langs grænsen til Mexico, en af de bedst bevogtede grænser, der findes. Der er nu en ny motorvej, men vi kørte på den gamle hovedvej, som går meget tæt på grænsen.

(Da vi stoppede for at kigge på GPS'ens angivelse af vejen op gennem Anza-Borrego ørkenen, kom der straks en grænsekontrol for at spørge, om alt var i orden?)

Langs grænsen til Mexico
Her ses grænsen ikke, men det er lige bag bjergtoppene

Her er grænsen tydelig

og her er grænsen også tydelig i landskabet

Patruljevogne, dem er der rigtig mange af

Så kører vi ind i Anza-Borrego
Her måtte vi forbi en kontrolpost

I tv-nyhederne hørte vi, at der netop her var blevet skudt mod illegale indvandrere ,
som forsøgte at køre forbi

Vej nummer S2
Den går fra syd mod nordvest gennem hele den store State Park

Badlands overlook

Bente var ikke vild med, at jeg tog for lange vandreture
- med bilnøglerne

Her var vi!
Nord for grænsen med 56 km til det vejkryds,
hvor vi skulle køre mod vest, væk fra ørkenen

Så er vi kommet ud af ørkenen
Denne by, Julian, er kendt for æbledyrkning.
Det var tidligere en guldgraverby

Selvfølgelig skulle vi smage deres æbletærter

Så kunne vi klare at køre resten af turen hjem til Encinitas ved kysten.

Det blev til en heldagstur.

Californien: Sæler og pelikaner

Mandag den 20. juli -09

La Jolla - igen

For et stykke tid siden var vi nede ved La Jolla, hvor vi så Children's Pool, hvor sæler holder til.

(Se tirsdag den 7. juli)

Men der er mere at se ved La Jolla, så vi kørte ned langs kysten igen. Denne gang fik vi gået en tur ovenfor klipperne, og ikke mindst fik vi set masser af sæler og pelikaner.

La Jolla caves,

et populært sted at sejle ud til for at snorkle

Bemærk sælerne for foden af klippen!

Her er de tættere på

En anden klippe, lige ved badestranden,

havde en koloni af pelikaner

Det er en speciel slags "måger"
- men ligefrem kønne???

Californien: Ture til stranden

Søndag den 19. juli -09

Rolige dage

Nu har vi haft nogle rolige dage.

Hvad er rolige dage? Det er dage uden de store udflugter til seværdigheder eller naturområder. Det er dage, hvor vi går en tur i surferbyen Encinitas eller går til stranden.

(Man kan jo regne med vejret her ved kysten: Solskin og temperaturer på 22-26 grader C)

Det kan også være en tur til et lidt større strandområde, Mission Beach, som ligger kort vej syd for Encinitas. Hvis man tager dertil en lørdag, får man virkelig et indtryk af, at der er mange mennesker i det sydlige Californien.

En kop kaffe,
så er Bente klar til en lang strandvandring på Mission Beach

Mission Beach

Erik har fundet en stor tangplante

Som sædvanlig venter surferne på den perfekte bølge

Nevada: Las Vegas i 115 grader F (46 grader C)

Fredag den 17. juli -09

Las Vegas

Hvordan føles 46 grader Celsius?

Det ved vi nu, for der var 115 grader Fahrenheit, da vi var i Las Vegas fra tirsdag til torsdag.

Det kunne nemt få os til at gå en tur ind i forretningerne og kasinoerne, for de er nemlig afkølede. Men på trods af den høje temperatur, var det rigtig, rigtig spændende at komme til Las Vegas.

Vi kom ind fra vest med Interstate 15, og det betød, at der var mange kilometer ørken (Mojave-ørkenen) at se på undervejs. Så gik det lidt nedad, og vi kom ind i Nevada. Vejen drejer lidt mod nord. Det er fortsat ørken, men pludselig er Las Vegas der. En samling af store glimtende højhuse midt i ørkenen. Før vi kom frem til alle hotellerne/casinoerne kom vi dog forbi en række lave boligområder. Det er tydeligt nok, at Las Vegas bliver større og større.

Det her er Las Vegas, det er da klart, er det ikke?

En tur i bil gennem "the Strip"

Vi er ankommet til vores hotel:
Sahara hotel og casino
Her er udsigten fra parkeringsområdet

En tur mere gennem gaden Las Vegas Boulevard, - "The Strip"
Denne gang til fods i den varme eftermiddag.
Her er Bente ved hotel Venetian

Her er udsigten fra vores værelse - dag

Her er udsigten fra vores værelse - aften

Den første dag havde gået lidt rundt i byen langs "the strip"Nu ville vi se noget andet.

Det kom vi virkelig til: Kun 20 minutters kørsel mod vest ligger Red Rock Canyon Park. Et helt anden oplevelse end Las Vegas, og på denne afstand kan byen kun skimtes fra de højeste punkter, ellers er man ude i et imponerende flot naturområde.

Vi tog selvfølgelig alt for mange billeder, men det var bare så flot. Herude var temperaturen nogenlunde til at holde ud, da vi først kom midt på eftermiddag og blev der til hen under aften. Det var heldigvis også meget klart vejr netop den dag.

Erik i Red Rock Canyon

- og herunder flere billeder fra naturparken
De bliver flottere, hvis der klikkes, så de bliver i større gengivelse

Bente i Red Rock Canyon ved siden af et Joshua-træ

Tredje dag så vi igen lidt på et par af seværdighederne i Las Vegas: Hotellet Bellagio med et fint orangeri med springvand midt i hotellet og Hotel Imperial Palace med en meget stor samling af veteranbiler. Begge dele var interessant.

Hotel Bellagios indendørs have



Et par biler i bilsamlingen på Imperial Palace
Bilerne er næsten alle til salg!

Så gik det ellers om eftermiddagen vestpå igen. Godt at der var airconditioning i bilen. Ude på "high desert," som landskabet kaldes, nåede temperaturen op på 118 grader F (48 grader C) ved byen Baker, hvor vi holdt pause.

Bente nød en kold vand, men Erik skulle have sin eftermiddagskaffe. Ved disken blev han spurgt: "Hvem drikker dog kaffe i den varme?"

Det er der en del danskere, som kan finde på!

High Desert

Det var bestemt, at vi ville tage en lille omvej på 6 miles på hjemturen. Så kunne vi nemlig køre ned langs kysten lidt syd for Los Angeles indtil vi nåede hjem.

- Og da vi nu i flere dage havde forsynet os rigeligt ved den meget billige buffet på hotel Sahara, så ville vi også spise ude denne dag på vejen hjem. Det blev i kystbyen San Clemente, hvor Pasta Jay, hvis restauranter vi kender fra Boulder i Colorado og Moab i Utah, har en onkel, som har lært ham op. Det viste sig da også, at menuen var næsten den samme, så vi kunne igen få Eggplant-variationer (vegetariske avocadoretter)

Eggplant Parmigiana with a side of pasta

Vi kom hjem igen ved 19-tiden. Det havde været en rigtig god 3-dages udflugt ud i ørkenen.