Billeder fra rejser

Verden er en bog, og den, som ikke rejser, læser kun én side
The world is a book, and those who do not travel read only a page. (Saint Augustine, 354-430)

lørdag den 14. marts 2026

Balkan 5

Dagens rute (røde prikker)

5. dag
Igen over to landegrænser på én dag:
Fra Ulcijn (Montenegro) til Tirana (Albanien) og videre til Ohrid (Nordmakedonien)

14.03.2026
Fra morgenstunden blev der kørt mod Albanien. Vi skulle til Tirana, eller som der stod på vejskiltene: Tiranë.
Det var spændende at komme til Albaniens hovedstad. Hvad havde vi egentlig forventet? En by der stadigvæk bar præg af fortidens isolerede kommunisme?

Måske lidt triste bygninger med mere af denne slags socialistisk realisme?
Dette billede viser den ikoniske mosaik, "Albanerne",
som pryder facaden på Nationalhistorisk Museum i Tirana

Det var en dejlig overraskende oplevelse at komme til Tirana. Ikke nok med at vi kom frem til bymidten med den kæmpestore Skanderbegplads omgivet af høje huse i pastelfarver, men vi blev mødt af en fest!

Allerede fra bussens vinduer kunne vi se, at der var mennesker i byen og høre, at der var højlydt gang i den.

1) Skanderbergpladsen, som vist i rejsebrochuren:


2) Skanderbergpladsen, som vi så den fra bussens vinduer ved ankomsten:

Hvad skete der?

Jo, der var gang i den årlige markering af "sommerdag."
Så der var mennesker i gaderne.

"Den 14. marts forvandler Tirana sig til et stort festligt område for at fejre Sommerdag, en albansk tradition, der symboliserer forårets ankomst og naturens genfødsel. 
I boulevarden og de vigtigste offentlige områder i byen vil en række aktiviteter finde sted for alle aldre.  
Børneaktiviteter og sportsområder - Gadefest."
Der var nok at se på i de 2,5 timer, hvor vi gik rundt i den centrale del af hovedstaden.
Så hvor skal man begynde med at fortælle om det?

Arkitektur:
En af de første bygninger vi så, da vi stod af bussen, var dette højhus. Det er da sjov, at man har lavet et højhus, der ligner et ansigt!


Farver:
Selv om rejsebrochuren havde omtalt bygninger med pastelfarver rundt om den store plads, så var der denne forårsdag noget ekstra livligt over farverne.


Børn:
Der var rigtig mange mødt op med børn, og der var flere steder underholdning for og med børn. Her ses et sted, hvor Minnie og Mickey Mouse fik de små børn til at synge og bevæge sig, og nedenfor en scene, hvor lidt større børn optrådte med karaoke.


14 marsa dita e veres = 14. marts sommerdag

Folklore:
Flere grupper i folkedragter optrådte, og der blev fremvist traditionelt håndværk.



Gamle biler:
En del af Skanderbeg-pladsen blev under titlen RETRO, brugt til af fremvise gamle biler.

En sort GAZ-M20 Pobeda, en sovjetisk bil produceret mellem 1946 og 1958 og til højre en ældre Mercedes.

2 X Fiat
I forgrunden en Fiat 500C Topolino stationcar-udgave fra begyndelsen af 1950'erne.
Topolino er italiensk for "lille mus."  Den lyseblå er en almindelig Fiat 500 

De kørte derfra ved egen kraft


Glade mennesker i massevis:


Hvad så vi mere?

Der var salg af is og drikkevarer flere steder.
Bente på vej mod isboden med Et´gen Bey-moskeen i baggrunden

Et kig ind i moskeen

Den ortodokse katedral "Kristi opstandelse"

Og så skal det ikke glemmes, at der var en boghandel (med bøger i massevis!) lige ved Skanderbegpladsen. Samlingen af pop-up bøger blev udvidet med de to nederste på billedet:
De tre øverste var købt tidligere på turen.
Nu blev der suppleret med
  • Frozen Pop-Up Peekaboo!, en bog baseret på Disney-filmen på engelsk.
  • Tri prasceta, den klassiske eventyrfortælling om de tre små grise på albansk

Det var et rigtig godt besøg i Tirana.
Til sidst en lille video fra besøget i Albaniens hovedstad:

Klik - og husk lyden!


RESTEN AF DAGEN
Efter besøget i Tirana skulle vi videre til Ohrid-søen i Nordmakedonien.
Som det kan ses herunder (Ruten Tiranë-Elbasan-Librazhd-Përrenjas) gik det op i bjergene. Op til 1.100 meters højde, før vi kørte nord om Ohrid søen i Nordmakedonien.

En del af vejen var endnu ikke udvidet og jævnet ud, men der bliver arbejdet kraftigt på det, så man skal nok ikke vente alt for længe, hvis man gerne vil køre på den gamle bjergvej.

Vejarbejde i massevis.
Prøv at finde den gule gravko. Det viser lidt om størrelsesforholdet.

Det var en meget flot bjergtur op til overgangen til Nordmakedonien:

Hovedgaden i byen Përrenjas set fra bussen




Efter turen op gennem bjergene kom vi igen ind i Nordmakedonien og kørte rundt om den nordlige ende af søen til byen Ohrid, hvor vi sandelig skulle have hele to overnatninger samme sted ved søen.
Dejlig udsigt mod søen og de albanske bjerge i baggrunden:


Sidste udsigt mod søen fra hotelværelset inden spisetid.
Det vil sige en times tid efter ankomsten.

fredag den 13. marts 2026

Balkan 4

Dagens rute (røde prikker)

4. dag:
En hel dag i Montenegro!
Budva, Sveti Stefan og langs Adriaterhavskyst ned til Ulcinj.

13.03.2026
Dagen blev tilbragt i og omkring byen Budva, inden vi sidst på eftermiddag blev kørt ned langs Adriaterhavet til den historiske ferieby Ulcinj.

Det kendte fotomotiv Sviti Stefan-øen var dagens første mål. Især om morgenen kan man se, hvorfor denne private ø er blevet et kendt motiv. På det tidspunkt falder lyset perfekt på øen set inde fra fastlandet.


Sveti Stefan-øen med Budva til højre i baggrunden

Formiddagen blev tilbragt i den historiske del af byen Budva. Der var tilbud om rundvisning, men vi foretrak at kigge rundt på egen hånd, så vi tog en anden vandring, da den lokale guide trak af sted med gruppen.






Som rejseselskabet skriver: "Budva. Den gamle by er med sine over 2.500 år en af de ældste ved Adriaterhavskysten. Vi slentrer gennem de smalle gader og nyder den sydlandske atmosfære. Naturligvis besøger vi også den berømte statue af ballerinaen – et virkelig magisk sted."

Ja, ballerinaen* - hende skal vi da have med. Vi gik ud til hende og et stykke længere ud for at se badestranden omgivet af skiferklipper.

Sådan præsenteres ballerinaen i brochuren:

Sådan så vi området:



Også et flot område uden skulptur eller personer i forgrunden

Bente ved klipperne ved stranden længere ude

"skiferstranden"

Souvenirs, - som vi ikke købte

Det var en dejlig formiddag i Budva.
Derefter skulle vi igennem de obligatoriske fabriksbesøg. Det er noget, som hører med til disse billige rejser med TSS-Travel. Besøgene fandt sted på de samme to smykke- og lædervarefabrikker, som vi besøgte for 3 år siden. - Så det smuttede vi så hurtigt som muligt fra. Efter indledningen gik vi hurtigt forbi smykkerne og slog os ned ved serveringen ved udgangen. Bente gik også hurtigt ud efter præsentationen af lædertøjet.

- Erik satte rekorden ved at forlade stedet ved indgangsdøren til læderudsalget. Han gik hen til det nærliggende indkøbscenter, hvor det lykkedes at anskaffe 3 pop-up bøger til samlingen. Det kunne nås, inden alle nåede ud fra læderudsalget.
Det kostede selvfølgelig også, men langt fra så meget som smykker eller lædervarer.

Efter disse "pligtbesøg" blev der kørt mod syd langs kysten ned til Ulcijn.
Så er vi klar til endnu en tur med et par grænseovergange i morgen.


*TILFØJELSE om ballerinaen:

Ballerina-statuen i Budva, skabt af billedhuggeren Gradimir Aleksić, er et ikonisk bronzemonument fra 1965 (nogle kilder nævner 1988), der symboliserer evig kærlighed og troskab. Den skildrer en ung kvinde, der danser, mens hun spejder efter sin sømand, der aldrig vendte tilbage fra havet.

Historien og legenden bag statuen:

Den tragiske kærlighedshistorie: Legenden fortæller om en ung pige fra Budva, der var forlovet med en sømand. Han drog ud på en lang rejse, men vendte aldrig tilbage, da hans skib forliste i en storm.

Evig venten: Pigen nægtede at opgive håbet og kom hver dag til kystklippen for at danse og spejde mod horisonten, mens hun ventede på sin elskede. Hun døde af et knust hjerte, men forblev trofast til det sidste.

Skulpturens betydning: Statuen er placeret på en klippe nær den gamle bydel (ved stien til Mogren-stranden) og forestiller pigen i en elegant dansepose, foreviget i hendes venten.

Symbolik og overtro: Ballerinaen betragtes som en "gudinde for kærlighed og loyalitet". Mange besøgende mener, at det bringer held i kærligheden at røre ved statuen.

torsdag den 12. marts 2026

Balkan 3

Dagens rute (røde prikker)

3. dag
Et land mere
Efter besøg i tre lande dagen før, kom vi nu ind i det fjerde land: Montenegro.
Forbi Podgorica og Budva til Porto Montenegro og Kotor.

12.03.2026
Tidlig morgen kørte bussen af sted op mod Montenegro og hovedstaden Podgorica og drejede her fra og kørte ud mod kysten. Her på billedet er vi på vej ned mod kysten ved byen Budva:


Ude ved kysten blev der kørt op til Porto Montenegro, hvor der var valgmulighed:
1) Sejlads i Kotorbugten frem til Kotor
2) Fri tid i Porto Montenegro og bustransport til Kotor

Vi har været på disse steder før, så vi valgte at drysse rundt i Porto Montenegro indtil ved 14-tiden, hvor vi blev kørt til Kotor for at mødes med sejladsgruppen.

Porto Montegro var hjemsted for det tidligere Jugoslaviens marine. Nu er det kæmpestore millionærbåde, som præger havnen + en del lidt mindre både. At det er "high class" kan også ses på udvalget af butikker.
Det var dejligt vejr, 15 grader og solskin, så det var helt fint at drysse rundt der.

Porto Montenegro

Dejligt vejr på havnen

Første gruppe sejler af sted mod Kotor

Fine butikker

Undervandsbåde på land

Den "billige" ende af lystbådehavnen

Kotor

Ved 15-tiden var begge grupper samlet i Kotor.
Man kommer ikke uden om det: Kotor er højdepunktet af besøget i Montenegro.

I brochurer præsenteres Kotor og Kotorbugten således:

Det er en meget rimelig gengivelse af Kotor. 
Der er virkelig flot.

Mens de fleste fulgte med på en lille byvandring efterfulgt af egen tid i byen, bestemte Erik sig for, at gå de 1.426 trin (ca. 300 højdemeter) op  til borgen oven for byen.
Udsigten, som der reklameres med i brochurerne, skulle genses. Det er 3 år siden, at vi sidst havde muligheden.
Her er nogle billeder fra vandreturen ovenfor Kotor:

På vej op

Et kig tilbage på Kotorbugten

Helt fremme ved borgruinen på toppen

40 minutter op
lidt mindre på vej ned


Et kig ned mod Kotor

På vej ned igen - hele vejen er der trin langs muren ved siden af stien.

Selvfølgelig er han glad.
Han klarede jo de over 1.400 trin, - men det gjorde den ene sko ikke!
Pilene viser fæstningen oppe på bjerget og den ene sko med løs sål.

Men de fleste blev nede i Kotor by. 
Det er en anden historie.