Billeder fra rejser

Verden er en bog, og den, som ikke rejser, læser kun én side
The world is a book, and those who do not travel read only a page. (Saint Augustine, 354-430)

søndag den 21. september 2025

Oldenburg 8 - Et høstoptog

 


Et høstoptog

Søndag den 21.09.2025  Es geht wieder los...


Vi blev opmærksomme på, at der var Erntefest, altså høstfest, i den nærmeste landsby, Achternmeer.

- Vi opholder os i Oldenburgs forstad Hundsmühlen på adressen Achternmeerer Str. 7.

Det foregik over 3 dage, og om søndagen var der optog gennem byen.
Vi ville se optoget, men vi havde nok regnet med lidt mindre, end det vi fik at se. Der var rigtig mange vogne, måske omkring 50 forskellige.

Det kan selvfølgelig vises med nogle billeder:

For eksempel dette, der forrest i optoget fortæller, at det er 77. Erntefest...

...eller dette billede fra midten af optoget, som viser, at det snart er jul.

Men her er en lille video med lyd:

Klik for at afspille og vælg fuld skærm.
- desværre skal videoen vises i lav opløsning for at kunne placere den her.

Det var tydeligt, at det var en begivenhed, som landsbyen var optaget af. Flere steder havde man placeret sig langs ruten med borde med mad og drikke, og der var pyntet op langs ruten, som var temmelig lang.



lørdag den 20. september 2025

Oldenburg 7 - En digevandring ved Dangast

 


Dangast

Fredag den 20. september 2025

Det var stadigvæk det flotteste sensommervejr med sol og nu hele 25 grader om eftermiddagen.
Derfor fremrykkede vi vores tur op til Dangast, så vi kunne komme på digevandring i det gode vejr. Dangast ligger nemlig ved Nordsøen, eller nærmere sagt ved en bugt i Nordsøen. Så der er brug for diger.
Bugten hedder Jadebusen.



Vi tog først en vandring på diget vest for byen, inden vi efter kaffe og is (og her oplevede vi det, som ellers er ved at blive mere sjældent i Tyskland, at der ikke kunne betales med kort - "nur Bargeld!") gik videre langs byens badestrand.

Kurs mod diget vest for Dangast

Vi ser de første får på diget

Flotte farver - der var en del får af den type

Får på diget med Jadebusen og Wilhelmshaven i baggrunden

Her, hvor vi vendte om, var der rigtig mange lyse får på digekronen

På vej tilbage mod Dangast
Badeliv nær havnen
Sol og 25 grader, det er da dejligt badevejr i september!

Havnen

På nordsiden har byen en anden strand.
Det vil vi kalde et mudderbad.


Mange børn så ud til at nyde mudderbadet

Typisk tysk badeliv - måske at foretrække frem for mudderbadet.



Det blev til nogle km på diget og langs badestrandene. 
Det var aldrig gået uden...



fredag den 19. september 2025

Oldenburg 6 - En byvandring i Leer

 


Leer

Fredag den 19. september 2025

Kun godt 20 km mere mod vest og vi havde været i Nederlandene, men vi blev på den tyske side og besøgte byen Leer.

Leer ligger i det det sydlige Ostfriesland, på den Nordtyske Slette nær den hollandske grænse og har via floderne Ems og Leda (der munder ud i Ems i den sydlige ende af byen), forbindelse til Nordsøen.  
(fra Wikipedia)
En brochure med tips til dagsudflugten

Altstadt Leer og slottet Evenburg i byens udkant er nævnt på landkortet

Det var ikke noget problem at få brugt en dag i Leer. En vandring lags kajen med museumsskibene og videre rundt i Altstadt, så var det meste af den eftermiddag gået. Vi kunne lige nå omkring slottet Evenburg på hjemvejen.

Det hele blev ikke ringere af, at byturen foregik i sensommervejr med sol og 24 grader.

Leer:

Museumshavnen

Pensioneret slæbebåd


Udsigt op mod byen
Bag udflugtsbåden ses det gamle og det nye rådhus

Det gamle rådhus og tårnet på det nye rådhus

På vej fra rådhuset

Mange fine steder at få taget et bryllupsbillede.
"Vi prøver lige her inde mellem gavlhusene"


En kop te i gågaden.
Der var også et temuseum,
så det må have været en vigtig importvare.


Schloss Evenburg



En meget flot allé samme sted


Det var en udflugt til det nordvestligste hjørne af Tyskland.

torsdag den 18. september 2025

Oldenburg 5 - En skovvandring

 


Harpstedt

Torsdag den 18. september 2025


For et par dage siden kørte vi lidt sydpå til Naturpark Wildeshauser Geest, hvor vi gik en tur på et hedeareal med lyng.
Nu var vi igen i det samme område. Men "geest" kan være flere ting.

Hvad er en geest?

Gest (fra tysk og hollandsk geest) er det højere liggende, tørre landområde, som ligger inden for marsken i vadehavsegnene i Danmark, Tyskland og Nederlandene. Gesten er ofte præget af sandjord og består af bakkeøer fra næstsidste istid og hedesletter fra sidste istid.  -  Gest ( Wikipedia)

Byen Harpstedt ligger også i naturparken Wildeshauser Geest, men her gik vi langs et vandløb, Delme, med skovbevoksning. Der er i det hele taget mange træer i området.

Turen foregik i let støvregn.

Inden vandringen fik vi kigget på det lille marked ved kirken.
Der blev også solgt grøntsager og ost med mere.

Byens rådhus er en flot bindingsværksbygning

Bygningen må følge med tiden. Det ser ud til at der installeres solceller på taget

En vandmølle, som vist ikke har været brugt længe, ved byens hotel

Turen fra Harpstedt førte os op langs Delme og retur på modsatte side:


Springbalsaminer langs stien

Så er vi 2,3 km fra Harpstedt,
og 32 km fra Bremen.

300 meter længere fremme.
Bente har nået Ozeanbrücke

Ozeanbrücke fører ikke ligefrem over et ocean,
men den er lang og fører og Delme og det fugtige område.

Delme


Vi blev ikke væk på turen,
men det gjorde andre åbenbart?