Friedrichstadt

 

22.09.2022

Så blev det tid til at besøge det nordlige Tyskland, og dermed Vadehavet, igen!

Et tilbud om boligbytte i Friedrichstadt ved Ejderen har igen lokket os til området. Det var ikke nogen svær beslutning. Vi kan godt lide at besøge marsklandet.

Nu ved vi, at Friedrichstadt ligger 327 km fra Holbæk, og byen kan nås på godt 4 timer med en lille kaffepause.

Bytteboligen i den østlige nyere bydel er fundet

Bente nyder en let frokost på terrassen efter ankomsten

Det særlige ved Friedrichstadt er dens hollandske præg med kanaler og gavlhuse. Den gamle bydel er meget malerisk.

Fra Wikipedia:

Frederiksstad 

(tysk Friedrichstadt) er en by i det nordlige Tyskland under Kreis Nordfriesland i delstaten Slesvig-Holsten med cirka 2.500 indbyggere. Byen i den sydvestlige del af Sydslesvig ligger direkte ved udmundingen af Trenen i Ejderen og minder med sin retvinklede gadestruktur, kanaler og mange huse i nederlandsk renæssancestil om en typisk hollandsk by. Grunden er, at byen i 1600-tallet blev bygget af tilflyttede nederlandske religiøse flygtninge, som blev kaldt til Sydslesvig af den gottorpske hertug Frederik 3. I dag findes stadig flere trossamfund i den lille by: tyske og danske protestanter, katolikker og nederlandske mennonitter og remonstranter. Der er dog ingen jødiske, unitariske eller kvækeriske menigheder i byen længere. På grund af de mange religionssamfund i byen blev Frederiksstad også kaldt toleranceby.

Byen ligger midt i marsken på en banke mellem Ejderen og dens biflod Trene, hvor denne udmunder i Ejderen, og som omflyder byen med sine arme og gennemskærer den med flere kanaler. Byen blev anlagt i en næsten regelmæssig firkant, og de snorlige gader kom til at skære hinanden i rette vinkler. Den fik et hollandsk præg med sine mange gavlhuse og sine kanaler, langs hvilke der ligesom i de ydre gader var plantet lindetræer.

Den første eftermiddag blev brugt på en vandring gennem den gamle bydel.
Her en række billeder fra byen:

Skotland 10

 Tomintoul

Den højest beliggende landsby

Den sidste udflugt inden hjemrejsen gik til den højest beliggende landsby. Byen hedder Tomintoul, udtales Tom-in-towel.

Så er vi på vej:

Det specielle ved Tomintoul er, at det er en nøje planlagt landsby. Den er planlagt med militær nøjagtighed. Beskrivelse fra Visit Moray Sprayside 

Located on the northern edge of the Cairngorms National Park, Tomintoul is the highest village in Highlands. At 345 metres above sea level, it features spectacular landscapes, rugged mountains and, in the winter, regular snow. 

It was the Duke of Gordon who commissioned the village, he planned and built it along a military road, it has wide roads, stone-built buildings, and two listed (historically protected) churches.

The Duke built the village hoping to discourage cattle theft and illegal distilling in the area. Unlike Fochabers, (another village the Duke built), Tomintoul was forgotten and neglected.

Venturing out from her newly purchased residence (Balmoral Castle is only 23 miles away), Queen Victoria toured the local Highland villages. She stopped in Tomintoul. Unfortunately, the village did not leave a good impression. Her 1853 description was not flattering – not flattering in the slightest.

Over the next 100 years, a lot of money, effort, and love were invested. This rejuvenation transformed the village into the jewel it is today. Its charming and vibrant main street supports visitors, tourists, and upwards of 750 local residents.

Så er vi fremme i Tomintoul:

Landskabet rundt om Tomintoul er flot:

En af byerne på vejen, Dufftown. Vi måtte dog konstatere, at selv om byen så indbydende ud, så kunne den ikke byde på en kop kaffe med kage... (Måske bare en uheldig dag, hvor de tilfældigvis skulle noget andet?) 

Men lidt senere kørte vi igennem en by med et ASDA supermarked. De var leveringdygtige både med hensyn til kaffe og ostekage eller muffin.

Whiskysmagning var der til gengæld gode muligheder for på vejen, men da vi ikke er særlig interesseret kørte vi lige forbi. Også da vejen førte nærmest tværs igennem Glenlivet distilleriet.

Det var så den sidste udflugt i Skotland. Nu mangler vi kun turen ned til Edinburgh lufthavn.
Det har været 14 dage med flotte udsigter - og helt uden den forfærdelige sommervarme, som plager Danmark.
  

Skotland 9

 Old Aberdeen

Det gamle Aberdeen ligger mod nord ved floden Don, mens den nyere bydel med havnen ligger mod syd ved floden Dee.

På mindre end en halv time kan vi komme med bus fra Newburgh on Ythan ned til Aberdeen, og en dagsbillet til hele Aberdeen og omegn koster £ 7,40 (65 kr.)

Denne gang stod vi af ved floden Don og fulgte en anbefalet vandretur, der hedder "River Don, Beach and Old Aberdeen."

Den burde nok hedde "River Don, Beach, Sports Village and Old Aberdeen" for en stor del af turen gik lige forbi golfbanen, fodboldanlægget og den nye sportsby.

Her er nogle glimt fra vandringen langs stranden og ind gennem den gamle bydel:

Aberdeens nordlige strand.
Ud for stranden ses havvindmøller og en række af både.

Aberdeens nordlige forstadsbebyggelse.
De ældre huse er store og uden pynt. De nye blokke...

Old Aberdeen - High Street

Old Aberdeen, High Street nær det gamle rådhus.
En orange bil liver op i alt det grå.

Old Aberdeen - King's Collage

Old Aberdeen - St. Machard's Cathedral
Den minder med de to stentårne lidt om Tveje Merløse kirke ved Holbæk,
men meget større!

Seaton Park med katedralen i baggrunden

Hvad skal man sige om Old Aberdeen?
Den er charmerende i al sin grå farveløshed, den udstråler historie og den er en vandring værd.

Skotland 7

 Fraserburgh

Længst mod nordøst i Aberdeenshire ligger fiskerbyen Fraserburgh.

Wikipedia fortæller:

"...er en by i Aberdeenshire , Skotland, med en befolkning registreret i 2011-folketællingen med 13.100. Den ligger i det fjerne nordøstlige hjørne af Aberdeenshire, omkring 40 miles (64 km) nord for Aberdeen og 17 miles (27 km) nord for Peterhead . Det er den største skaldyrhavn i Skotland og en af ​​de største i Europa, der landede over 5.450 tons i 2016. 
Fraserburgh er også en vigtig havn for hvide og pelagiske fisk ."

Det var tydeligt nok, at der var gang i fiskeriet. Der var mange både i havnen og flere på vej ud.

Det, som vi først lagde mærke til ved anskomsten til byen, var igen de mange grå huse. Granitten virkede dog slet ikke trist, for dels skinnede solen i dag noget så flot, og dels er Fraserburgh en anlagt by, så der er meget brede gader.

Granit og sans for detaljer
En almindelig primary school med tårn.

Ikke byens kirke, men en af de mange kirker i byen.
Den hedder South Church

Det her er så West Church,
og der var flere andre kirker.

Det her er en offentlig bygning, der for tiden blandt andet bruges som vaccinationscenter.

Hovedmålet for turen til Fraserburgh var et besøg ved "Museum of Scottish Lighthouses"

Det er selvfølgelig indrettet i et gammelt fyrtårn med en nyere udgave stående ved siden af.

Kinnead Head Castle Lighthouse
er den officielle beskrivelse af det gamle fyrtårn.

Tågehorn ved fyrtårnet

Guiden forklarer under rundvisningen,
at det oprindelig var et slot, som blev forsynet med et fyrtårn i midten.

Sneglegangen

Assistentbolig i tårnet
Assistenterne var kun 3 måneder hvert sted.

Olielampen til venstre - til højre ses elpæren, som erstattede lampen.
Dermed blev rengøringen af prismer og vinduer noget nemmere.

Udsigt over Fraserburgh
Bemærk kirketårnene i baggrunden

Fra Museum of Scottish Lighthouses
Prismer i massevis

Det var en dejlig dag i Fraserburgh, solen skinnede, og så kom vi helt op på næsten 20 grader!