Billeder fra rejser

Verden er en bog, og den, som ikke rejser, læser kun én side
The world is a book, and those who do not travel read only a page. (Saint Augustine, 354-430)

lørdag den 5. december 2015

Tyrkiet 3 - Ankara


Ankara den 5. december 2015


Vi kørte i dag de 450 km fra Istanbul til Ankara, noget af vejen gennem sneklædte landskaber. Vi havde en dejlig solskinsdag i Tyrkiet.

Turen fra Istanbul til Ankara
Solen begynder at farve himlen
Udsigt fra hotellet i Istanbul
Her er vi kommer op i højderne og sneen dækker landskabet, men vejene var helt fri og solen skinnede.
En landsby ved motorvejen
Så gik det nedad igen, og hurtigt var vi inde i den myldrende trafik i hovedstaden Ankara.


Vi skulle en tur op i den gamle bydel. Straks kom vi til et farverigt marked nedenfor den gamle bymur.




Efter den lange tur med kun et enkelt kort stop, var det godt at få en kop god stærk tyrkisk kaffe. Det er en lille historie i sig selv:
Vi kom til et lille sted nær krydderimarkede, hvor der sad tre mænd udenfor og drak te. Der var også en enkelt mand indenfor. Vi blev straks spurgt, om vi ville have kaffe, for det ville han gerne levere. 
Efter lidt snak om prisen i Euro (en yngre mand blev hidkaldt, og han forklarede at kaffe for to personer kostede 2 Euro) blev der serveret to kopper kaffe og vand.
Kaffen var god og stærk, men sød, da han allerede havde puttet sukker i. Vi fik tilbudt mere sukker.
Vi havde prøvet at forklare, at vi også gerne ville have et stykke brød ligesom en mand udenfor sad med. Måske havde han glemt det eller ikke forstået det? 
Jo, jo… han havde bare sendt en anden mand i byen efter brødet. Det blev serveret  i posen på en lille bakke. 
Som sagt skulle vi betale med Euro, men hvor meget, når vi nu også havde fået vand og brød? Det blev til en interessant udveksling af ord. Vi forstod, at han ikke ville modtage mønter, men gerne en Euro-seddel og derefter give tilbage i tyrkiske Lira. Summa summarum: Vi betalte 10 Euro, og vi fik 22 tyrkiske lira retur. 
Dermed havde hele forestillingen kostet os cirka 3 Euro (22,50 kr)

Efter denne lille sjove oplevelse var vi klar til en vandretur op til borgruinen oven over den gamle bydel.
Som det ses er det ikke alle husene i den gamle bydel, der er velholdte.

Vi kom op til borgen, og derfra var der en flot udsigt over både den gamle og den nye bydel.
Her ses det i flere udgaver:

Panorama - panorer til højre


Bente mener vist, at det er tid at gå ned igen. Vi skulle nemlig møde nede ved museet en time efter, at vi at vi stod af bussen.


Et sidste kig fra toppen, og så satte vi kursen ned forbi bymuren til museet Museum of Anatolian Civilization.



Museet om den anatolske historie har en imponerende samling af blandt andet krukker fra 6.-8. århundrede f.Kr og genstande fra bronzealderen. Det var også meget fint arrangeret med tyrkiske og engelske tekster.









Derefter kørte bussen os til hotellet. Vi kom forbi det gamle parlament fra republikkens grundlæggelse i 1923 og Atatürks mausolæum.

Sidst på eftermiddagen var vi fremme ved Hotel Ickalle i den nye bydel.

fredag den 4. december 2015

Tyrkiet 2 - Istanbul


Istanbul den 4. december 2015

Heldagstur til den gamle bydel! Vi fik set Istanbuls største seværdigheder i den gamle bydel. 

Den gamle bydel, som ligger i den europæiske del af Istanbul, ligger kun 35 km fra hotellet på den asiatiske side.
Men, men... selv på tidspunkter med lidt trafik, kan det tage over en time at køre gennem Istanbuls trafik.


Vi kom ind til centrum tidlig morgen. Det var stadigvæk diset. Men det klarede op efterhånden, som vi besøgte de forskellige seværdigheder.


Her er nogle billeder fra de tre store seværdigheder på turen rundt i den gamle bydel.
(Der kommer lidt tekst senere)

Topkapi paladset





Hagia Sophia museum







Den blå moske




Det var et intens program med tre store seværdigheder i rap.
Godt, at der blev tid til en kop tyrkisk kaffe midt på dagen:

Da programmet i den gamle bydel var slut ved knap 17-tiden, skulle vi køre tilbage til Asien og hotellet.
I fredagens travle myldretid tog de 35 km til kl. 19:30
Altså over 2½ time for at køre 35 km.

Som guiden spurgte: Hvad synes i om Istanbuls trafik? Kunne I tænke jer at bo her?
Da der blev svaret nej til det sidste var svaret: Godt, så forlader vi Istanbul i morgen tidlig!

torsdag den 3. december 2015

Tyrkiet 1 - Istanbul


Istanbul den 3. december 2015

* Afgang fra Billund kl. 16:50
* En tur omkring Stockholm
* Videre til Istanbul

Indflyvning over Istanbul

Kvik og kompetent afhentning i lufthavnen, så vi var hurtigt fremme ved hotellet i den østlige (asiatiske) bydel.
Guiden Ugur (udtales Uhr)
forklarer vidt og bredt allerede i bussen på vej mod hotellet


Nu skal vi bo på hotellet "Titanic" de første to nætter. Det lyder jo alarmerende, men vi kan kun være tilfredse med stedet. Det er et helt igennem flot sted.

Bente er ankommet til hotelværelset på 10. sal
- Det blev udleveret en madpose med sandwich, juice og frugt ved ankomsten.

Nu glæder vi os til at blive vist rundt i byen i morgen. Guiden lader til at have styr på planen, så det bliver godt!

søndag den 8. november 2015

Valencia 12 - Hjemrejse


København den 8. november 2015


Så gik det den modsatte vej.
Vi skulle fra Valencia tilbage til lufthavnen i Madrid for at flyve tilbage til København.
Så lokker atter den lange vej
Der var meget lidt trafik på motorvejen mellem Valencia og Madrid denne lørdag
Der var rigtig mange røde vinmarker langs vejen...
...og en tyr nu og da

Så sagde vi farvel til Spanien...

...og kom tilbage til København, hvor vi dagen efter var en tur i Cisternerne. Vores barnebarn, Silas, syntes, at det var rigtig sjovt at have en lygte med og se på vandet.


Indgangen til Cisternerne


INGVAR CRONHAMMAR
"H"
3. marts – 29. november 2015

33 år efter at Cisternerne blev drænet, er vandet kommet tilbage i det 4.320 kvadratmeter store vandreservoir dybt under Søndermarken. Som besøgende er man omgivet af vand, både i form af et stort vandspejl der dækker gulvet, og 28 søjler af lysende, faldende vand. Via gangbroer bevæger man sig ind i et ukendt mørke. Vandet spejler, reflekterer og er medskabende på såvel det visuelle som den musikalske del af projektet, skabt af komponisten Martin Hall.



Leg med lys i mørket
Silas og moster Bibi leger med lygter nede i Cronhammers installation,
og Eriks kamera udsender rødt målelys.

Det var vores storbyrejse til København-Madrid-Valencia.
En rigtig dejlig efterårsrejse.