Ankara den 5. december 2015
Så gik
det nedad igen, og hurtigt var vi inde i den myldrende trafik i hovedstaden
Ankara.
Et sidste kig fra toppen, og så satte vi kursen ned forbi bymuren til museet Museum of Anatolian Civilization.
Vi kørte i dag de 450
km fra Istanbul til Ankara, noget af vejen gennem sneklædte landskaber. Vi
havde en dejlig solskinsdag i Tyrkiet.
 |
| Turen fra Istanbul til Ankara |
 |
| Solen begynder at farve himlen Udsigt fra hotellet i Istanbul |
Her er vi kommer op i højderne og sneen dækker landskabet,
men vejene var helt fri og solen skinnede.
 |
| En landsby ved motorvejen |
 |
Vi skulle en tur op i den gamle bydel. Straks kom vi til et
farverigt marked nedenfor den gamle bymur.
Efter den lange tur med kun et enkelt kort stop, var det
godt at få en kop god stærk tyrkisk kaffe. Det er en lille historie i sig selv:
Vi kom til et lille sted nær krydderimarkede, hvor der sad tre mænd udenfor og drak te. Der var også en enkelt mand indenfor. Vi blev straks spurgt, om vi ville have kaffe, for det ville han gerne levere.
Efter lidt snak om prisen i Euro (en yngre mand blev hidkaldt, og han forklarede at kaffe for to personer kostede 2 Euro) blev der serveret to kopper kaffe og vand.Kaffen var god og stærk, men sød, da han allerede havde puttet sukker i. Vi fik tilbudt mere sukker.
Vi havde prøvet at forklare, at vi også gerne ville have et stykke brød ligesom en mand udenfor sad med. Måske havde han glemt det eller ikke forstået det?
Jo, jo… han havde bare sendt en anden mand i byen efter brødet. Det blev serveret i posen på en lille bakke.
Som sagt skulle vi betale med Euro, men hvor meget, når vi nu også havde fået vand og brød? Det blev til en interessant udveksling af ord. Vi forstod, at han ikke ville modtage mønter, men gerne en Euro-seddel og derefter give tilbage i tyrkiske Lira. Summa summarum: Vi betalte 10 Euro, og vi fik 22 tyrkiske lira retur.
Dermed havde hele forestillingen kostet os cirka 3 Euro (22,50 kr)
Efter denne lille sjove oplevelse var vi klar til en
vandretur op til borgruinen oven over den gamle bydel.
Som det ses er det ikke alle husene i den gamle bydel, der er velholdte.
Som det ses er det ikke alle husene i den gamle bydel, der er velholdte.
Vi kom op til borgen, og derfra var der en flot udsigt over
både den gamle og den nye bydel.
Her ses det i flere udgaver:
Her ses det i flere udgaver:
 |
| Panorama - panorer til højre |
Bente
mener vist, at det er tid at gå ned igen. Vi skulle nemlig møde nede ved museet
en time efter, at vi at vi stod af bussen.
Museet om den anatolske historie har en imponerende samling af blandt andet
krukker fra 6.-8. århundrede f.Kr og genstande fra bronzealderen. Det var også
meget fint arrangeret med tyrkiske og engelske tekster.
Derefter kørte bussen os til hotellet. Vi kom forbi det gamle
parlament fra republikkens grundlæggelse i 1923 og Atatürks mausolæum.
Sidst på eftermiddagen var vi fremme ved Hotel Ickalle i den nye
bydel.
