Billeder fra rejser

Verden er en bog, og den, som ikke rejser, læser kun én side
The world is a book, and those who do not travel read only a page. (Saint Augustine, 354-430)

onsdag den 20. august 2014

Australien 7 - TINTENBAR, NSW og E

Tintenbar, NSW|

Det betyder Tintenbar i New South Wales.|
 - men for os betyder det Tintenbar og omegnen, North, South, West og lidt mod East.

Her er nogle billeder fra de områder, vi så den første uge i Tintenbar NSW og E.


52 Foresters Way, Tintenbar

Sydsiden ud mod vejen
Nabogrunden
Solsiden - Bente nyder udsigten
Udsigt fra terrassen
Erik tager billeder i haven
Driveway




Mod 
øst - havet


Fra Tintenbar har vi kun cirka 10 km ud til kysten ved Lennox Head og syd for ligger ligger byen Ballina.


Vi har nu set på den nærmeste omegn, det vil sige kysten lige nord for Ballina.

Peter havde vist os et godt udsigtspunkt lige ovenfor stranden ved Richmond flodens udløb. Vi så ingen hvaler denne gang, men derimod en stor flok delfiner. Det så ud som om, at de legede i brændingen.
Det gjorde surferne også.
- Padle med armene ud,
- forsøge at komme op på en god bølge,
- gå langs stranden
- og så forfra igen, og igen og igen…

Men delfinerne var nu de sjoveste.
Bente ser efter delfiner

Der er de!






Vi har også set på den nærmeste omegn mod vest, altså ind i landet.

Det er et bakket landskab, som er delvis opdyrket. Overfladisk set ligner det subtropisk regnskov, men pletter med åbne marker og de mange beboelser viser, at det meste "er under kontrol"
Enkelte steder, fx Victoria Park, har man ladet den oprindelige regnskov gendanne sig. I Victoria Park har man lavet en fin sti ind i området, så alle kan få adgang.


Mod vest - regnskov




Der er oplysende skilte om planter og dyr, som her om pademelon. Det er en meget lille kænguro, som kun fjerner sig højest 100 meget fra skoven for at græsse.
Det nederste billede er fra en brochure, men vi så faktisk en pademelon inde mellem træerne.Da den endelig fik øje på os, hoppede den væk med en utrolig fart.


MOD SYD - SUKKERRØR OG HAV

Selv om det var blevet regnvejrsdage, kørte vi en tur mod syd.

Her er landet indenfor kysten lidt fladere, og der er marker med kilometervis af sukkerrør. De ser ud til at være klar til høst inden længe.




Vi var også ude ved byen Evans Head.
En by med fiskerbåde, men også med en meget stor holiday park for familieferie. Selvfølgelig var der også surfere.
Vi kiggede på udsigter over havet og gik en tur på stranden.






Mod Nord

Egentlig ville vi først besøge søndagsmarkedet i Bangalow, men det var aflyst. Måske på grund af de sidste dages regn?
Det betød, at vi fortsatte direkte til Broken Head. Et ualmindeligt dejligt sted, og det har surferne fundet ud af:





Men også uden at surfe kan man nyde området:









Mod 
øst - igen


Lidt længere mod syd i forhold til Broken Head, det vil sige direkte mod øst fra Tintenbar, ligger Lennox Head. Sandelig flere et sted vi kan komme flere gange.




Australien 6 - Afsked og Gold Coast

Mandag den 18. august 2014

AFSKED og STRANDTUR

Dagen efter vores ankomst, skulle Jennie og Peter så af sted med kurs mod Danmark. Vi fik en udflugt ud af det. 

Sammen med dem kørte vi igen op til AirTrains station i Varsity Lake lige syd for Gold Coast. En køretur på 99 km. Her på stationen sagde vi farvel, vi overtog bilen, og de kørte med toget op til lufthavnen i Brisbane.
(Vi har fået besked om, at de er kommet godt frem til København 23 timer senere.)

Nu var vi jo kommet nordpå, så vi kørte de 14 km ud til hotelbyerne ved stranden. Stederne vi besøgte hedder Surfers Paradise, Miami, Broad Beach og Coolangata.
Sjove steder. Også her midt i den australske vinter var der liv på strandene:

Vores Skoda i Surfers Paradise

Strandliv


Gold Coast set fra Coolangatta




Inden vi kørte tilbage til Tintenbar, fik vi lige købt lidt ind i Coolangatta.
I Aldi – der er jo ingen grund til at bruge alt for mange $$ de første dage.

mandag den 18. august 2014

Australien 5 - Ankomst til Tintenbar

Søndag den 17. august 2014


Denne søndag morgen kunne man få morgenmad på Pacific Ocean fra kl. 05:00, og kl. 06:35 skulle vi stille i Orient Bar på 7. dæk for at være klar til at blive kaldt hen til landgangen.  Det hele blev dog lidt forsinket, så klokken var 8, da vi igen stod på fast grund i Hamilton.
Det var ikke skade til med lidt motion efter en uge på skibet, så vi bestemte os for at gå til AirTrains nærmeste station, Eagle Juncktion, - en lille gåtur på 3,5 km.

Vi kom planmæssigt med toget, som kørte ned til stationen Varsity Lakes syd for Gold Coast.Her kom Jennie og Peter for at hente os, nøjagtig som aftalt kl. 11:30
De bragte os så yderligere en times kørsel sydpå til deres hjem i Tintenbar.
Et rigtig dejligt sted med en flot udsigt over haven mod nord (solsiden!) og med massevis af fugle, der siger sjove lyde.
Papegøjer (forskellige udgaver af lorikeets) og minor birds kæmper om pladsen lige foran balkonen.

Peter Dickson og Jennie Hicks byder velkommen til huset




Peter kørte os en lille orienteringstur ud til kysten, 10 km mod øst for Tintenbar, og sidst på eftermiddagen kom nogle naboer for at hilse på os, og de lovede al mulig hjælp, hvis vi skulle have brug for det.

Australien 4 - Efter krydstogtet

EFTER KRYDSTOGTET

Et krydstogt er en underlig ting. 

Man putter 1.900 personer + et mandskab fra 33 nationer (fx italiensk kaptajn, sydafrikansk disk jockey og philipinsk kahytpersonale) ind i en stor container og flytter dem fra havn til havn. Samtidig sørger man for konstant mad og underholdning. Det er da en underlig idé.

Men vi valgte at begynde vores ferie i Australien med dette krydstogt, fordi vi dermed kunne komme op gennem Great Barrier Reef på en nem måde. På dette flydende hotel kom vi de 1.800 km fra Brisbane helt op til Port Douglas og tilbage igen.

Vi kom i land tre gange og fik set steder, vi ellers ikke ville være nået frem til.

Resten af tiden opholder vi os i køreafstand af Tintenbar, New South Wales.

tirsdag den 12. august 2014

Australien 3 - Krydstogt Great Barrier Reef


Søndag den 10. august 2014

Vi kunne fra motellet se, at vores krydstogtskib, ”Pacific Jewel”, var på plads.
Men den var ankommet lidt sent, så da vi gik langs floden hen mod cruise-terminalen, mødte vi flere, der kom trækkende med kufferter den modsatte vej.
- Vi mødte blandt andet en familie, der tilbød at skifte kuffertmærker med os, så de kunne tage turen igen.

Vi kom tidligt om bord, så der var tid til spisning inden afsejlingen, som også blev forsinket en times tid. Men kl. 15 sejlede vi i strålende vejr ud gennem det yderste af Brisbane River og derefter mod nord. Kurs mod troperne!
 
Billeder fra udsejlingen:

Farvel til Brisbane

Saa er vi ombord

God siddeplads med udsigt bagud

Farvel til Brisbane River


Billeder fra aftenens forestilling i teatret om bord. Forestillingen hed ”Run away to the circus” 



 

MANDAG DEN 11. AUGUST

HVAD LAVER MAN EN HEL DAG PÅ HAVET, MENS DER SEJLES OP LANGS QUEENSLANDS KYST?
 
Svar
- spiser (morgenmad, formiddagskaffe, frokost, eftermiddagskaffe og aftensmad)
Der er mulighed for at spise hele dagen, og når det nu er med i prisen…
- ser ud over vandet, som er klart blåt og helt tomt.
Der er så stor afstand fra sejlruten, at hverken det australske fastland mod vest eller revet ude mod øst kunne ses. Et par fragtskibe, var der dog at se
- sidder eller ligger og ser solen bevæge sig fra nordøst til nordvest
Der blev solbadet meget. Der blev også indtaget en del drinks, men det holdt vi os fra. Vi har bestemt, at vi ikke vil have ekstraudgifter på denne tur bortset fra udflugterne i land.
- tager en lille badetur
Erik!
- får øje på hvaler, der svømmer forbi eller blot sender stråler op lidt længere væk.
Nogle stykker svømmede forbi tæt på skibet, men hen under aften var der mange flere at se i lidt afstand af skibet.
- og sidst på dagen var der en flot solnedgang mod nordvest og udsigt mod fastlandet i vest.
 
Billeder fra dagens udsigter:




Solen gaar ned i nordvest bag den australske oestkyst

TIRSDAG DEN 12. AUGUST

Denne dag var der virkelig grund til at stå tidligt op.
I løbet at natten havde Pacific Jewel bevæget sig op gennem Barrier Reefs transitrute i nordvestlig retning. Ved 6-tiden var der igen sejlet lidt mod sydøst for at ankre op ud for Airlie Beach med udsigt mod Whitsunday Islands, da solen stod op kl. 6:31

En dejlig dag ved Whitsunday Islands med sol hele dagen.
E

fter den tidlige morgenmad lykkedes det os at komme med den anden tender, der sejlede folk de 3 sømil ind til byen Airlie Beach. Tenderne var nogle af skibets egne redningsbåde, som var blevet sat i vandet.
Der var mange udflugtsmuligheder i Airlie Beach, men vi kender prisniveauet på P&Os såkaldte shore tours.

Vi havde i stedet hjemmefra bestilt en bil hos Avis til brug i tidsrummet kl. 8-15.
Det betød, at vi allerede kl. 9 holdt 12 km syd for Airlie Beach og kunne gå på 1½ times vandring i regnskov med udsigt over Whitsun Islands fra toppen Mt. Rooper Outlook.
Vi kørte ikke langt i bilen, kun 50 km. Men bilen gav os mulighed for denne vandretur i Conway National Park + en tur til stranden nord for Airlie Beach. Og så kostede det under 300 kr at leje den!

Solopgang ved Whitsundays

Udsigt over Whitsunday Islands



Airlie Beach

strandfund

På vej tilbage til krydstogtskibet med tender (= redningsbåd)

Tenders

Edyson har været her

Langs den australske østkyst sidst på eftermiddagen


ONSDAG DEN 13. AUGUST 2014

Yorkeys Knob
(Cairns)
REGNSKOV OG TROPISK STRAND i massevis.

Nu havde vi passeret Cairns og skibet var blevet ankret op ud for havnen i Yorkeys Knob. Igen kunne man komme med tender ind til havnen.
Yorkeys Knob er nærmest en forstadsbebyggelse til Cairns. Den har lystbådehavn og en flot tropisk strand.

Nogle af passagererne tog med selskabets bus ind til Cairns eller på udflugt op til Kuranda, som ligger i de lave bjerge med regnskov bag ved Cairns og Yorkeys Knob. Vi valgte at spare på udgifterne til ture i dag, og kørte kun med den lokale bybus. 

Først gik vi en tur på stranden.



Store blade paa traerne
Hvorfor vil man absolut fotografere krydstogtskibet fra land?
Nok fordi man ved, at der er stadig er et helt samfund derude med mad og underholdning, selv om man forlader det for en tid.

Udsigt mod bjergene ved Cairns






Derefter tog vi med bybussen fra Yorkeys Knob op til Smithfield. Undervejs så vi den frodige bevoksning som omgiver husene her. Det er tydeligt, at livet kan leves udendørs, så husene behøver ikke isolering. Der var store marker med sukkerrør lige bag byen.
Efter et ophold i Smithfields indkøbscenter valgte vi at tage ned til stranden igen. 
Sukker





Det ligner kysten ved Norge, men efter at have set forholdene, ved vi, at det er regnskov med palmer helt ud til kysten.
Og der er ikke koldt!



TORSDAG DEN 14. AUGUST 2014

GREAT BARRIER REEF findes, og vi har set det!


Torsdag havde vi en rigtig stor oplevelse, nemlig turen fra Port Douglas ud til Great Barrier Reefs yderste del.
Vi havde vurderet, at vi var nødt til at købe dagens udflugt hos cruiseselskabet P&O. 
Vi kunne godt selv have købt turen billigere direkte hos firmaet Quicksilver, der arrangerer ture ud til deres egen ponton på Agincourt-revet, som ligger 78 km ude i havet, MEN… kunne vi være sikker på at komme i land til tiden, så vi kunne nå at komme med deres båd? Vi tog ikke chancen. Outer Reef skulle vi se! 

Vi kom ind til Port Douglas, og derfra gik det med god fart ud mod Outer Reef. Vejret var ikke ideelt, overskyet og lidt for høje bølger, men opholdet ude på pontonen var det hele værd.
Der blev snorklet, og der blev sejlet ture i både med ruder i begge sider under vandoverfladen. De udsigter glemmer vi aldrig. 
Det var nogle fantastiske syn. Farvestrålende koraller og fisk i massevis fik vi at se. Vores billeder fra turen kan slet ikke gengive det, vi så. Og som Bente siger: ”Nu ved vi, at skildpadder findes ude i virkeligheden. Vi har selv set dem svømme rundt! ”


Det er det, det drejer sig om: Snorkling









Retur 78 km til Port Douglas

FREDAG DEN 15. AUGUST 2014

Lang srejse mod syd

Port Douglas var det nordligste punkt på rejsen fra Brisbane op langs den australske østkyst. Men krydstogtskibet var også kommet ret langt i løbet af de 5 dage, det havde taget at sejle op for at besøge Whitsundays, Cairns og Port Douglas.

Nu skulle rejsen tilbage mod Brisbane begynde. Ført blev der sejlet mod øst for at komme ud på åbent vand. Der blev sejlet rundt om atollen Willi’s Island. Det er en lille ø på 320 meters længde, som er vejrstation. Den ligger et ret øde sted, må man sige. Vi lå stille ud for øen, og der var mulighed for at se dem sende en vejrballon op kl. 12:00



Ellers var der kun fugle at kigge på.




Og snart var det heller ikke muligt at kigge på fugle. Den stærke vind, som havde retning mod skibet på vejen ud på det åbne hav, tog til. – Det blev et rigtigt træls vejr med 4 meter høje dønninger, og den sidste dag blev det også regnvejr.
Vi var overladt til skibets forlystelser: Mad, foredrag, konkurrencer og shows. Der var så til gengæld nok af disse ting.





DEN 17. AUGUST 2014

Så var sørejsen slut. Vi lukkede for sidste gang døren til kahytten og gik også for sidste gang en tur hen ad den lange gang på 9. dæk for at komme op til restauranten på 12. dæk bagest på skibet.