Vestmannaøerne

Søndag den 25. juli 2010

Hotel Mamma

Vestmannaeyjar

En helt FANTASTISK DAG.

Tidlig om morgenen kørte vi hjemmefra for at nå færgen kl. 10.30 til Vestmannaøerne, altsaa til hovedöen Heimaey, som er beboet.

Solen skinnede og ved ankomsten kørte vi straks op til det kæmpebjerg af aske, som opstod ved udbruddet i 1973. Et udbrud, som begravede en tredjedel af øens huse, og som betød at alle de 5.000 beboere måtte evakueres.

Nu kan man køre en del af turen op på bjerget, som kaldes Eldfell, og derefter gå resten af vejen.

Det var flot! Udsigt mod andre øer og ned over byen. På toppen kunne vi ved at anbringe et stykke papir i en lille fordybning få det til at bryde i brand!

Billeder om dette og mere fra Vestmannaøerne kommer på bloggen senere. Netforbindelsen her på hotellet er ikke den bedste.

Kunst og kulturhistorie

Fredag den 23. juli 2010
Lördag den 24. juli 2010

Saa blev der besögt museer. Först tre med kunst, og derefter et frilandsmuseum.

De tre kunstmuseer havde lidt af hvert. Her er link, der tydeligt viser, hvor forskelligt det var:

Det Nationale Galleri
19. og 20. aarhundredes malerier og skiftende udstillinger

Reykjavik Kunstmuseum - Hafnarhus
Udstilling af nyere kunst, i öjeblikket blandt andet Erro,
der blander dukker og andre motiver

Reykjaviks Kunstmuseum -Kjarvalsstaðir
Malerier fra samlingen af islandske motiver
og nyere ting, i öjeblikket fotografier

Saa tog vi ud paa friluftsmuseet Arbæjarsafn. Her er samlet en række bygninger, baade store og smaa. Det er især huse fra Reykjavik, der er flyttet derud.

KEt af de större huse, kramboden

Et af de mindre huse, et danskinspireret byhus, som senere har faaet nyt tag.

Gaarden Arbær, som er det eneste hus, der ikke er blevet flyttet.
Det var den gamle gaard, som var udgangspunktet for museet.

En af stuerne i Arbær-gaarden

En præst dukkede op ved kirken

Der skulle være bryllup, og bruden ankom med brudepiger

Kirken

Saa har vi faaet kultur.
I morgen, söndag, bliver der igen masser af natur. Vi skal til Vestmannaöerne nogle dage. Det bliver spændende.

Papirklip og Galgahraun igen

Torsdag den 23. juli 2010

I Frettablaðið "læste" Bente om en udstilling i Nordens Hus.

Der var billeder fra udstillingen og en tekst om, at "Dansk-norske listakonan Karen Bit Vejle opnar myndlistarsyningu i dag i Norræna husinu...."

Altsaa körte vi en tur omkring Nordens Hus. Der var et skilt om udstillingen udenfor, men ellers var den gemt godt væk i kælderen, saa der skulle ledes efter den. Men Bente fandt den!Her er nogle billeder af Karen Bit Vejles papirklip.

Saa naaede vi ogsaa en tur omkring byens andet store indköbstempel, Kringlan, og det var som forventet.

Eriks vurdering: En masse kludebikse.

Bentes vurdering: Boghandler Edmundsson er udmærket. Fik en bog at læse i.

- Men der var en Bonus, saa vi fik ogsaa köbt ind.

Hjemme igen var der god tid til at gaa en tur hen over den lokale lavamark. Det kalder vi omraadet lige syd for boligomraadet, som vi bor i.

Paa kort hedder omraadet Galgahraun og Garðahraun. Hraun betyder lava.

Her begynder turen hen over Galgahraun. Vores boligomraade ligger, som det ses, direkte ud mod det aabne omraade.

Efter turen tværs over omraadet kom vi frem til kystlinjen. Lige overfor mod vest ligger præsidentboligen Bessastaðir.

Et kig mod nord, Reykjavik med Perlan og bjergene bag byen.

Er maageungen tydelig? Vi havde sat os lige ved siden af en tom rede, för Bente opdagede, at en unge havde gemt sig lige nedenfor reden.

Ölfus

Onsdag den 21. juli 2010

Ölfus er omraadet i det sydvestligste Island, öst for Reykjaviks omraade.

I Ölfus ligger havnebyen Þorlakshöfn længst mod syd. Herfra sejlede færgen indtil den 21. juli til Vestmannaöerne. Nu sejles der en meget kortere tur fra en ny havn syd for Vestmannaöerne. Der er fiskeindusti i byen, som har 1.600 indbyggere.

Længere oppe i landet ligger byen Hveragerði. Der er gartnerier, som udnytter omraadets geotermiske varme til at dyrke tomater, agurker og roser i drivhuse. Der er mange hotspots i bjergene lige bag byen.

I dag var vi en tur gennem Ölfus, hvor vi begyndte langs kysten og sluttede i Hveragerði. Det gav os flere nye indtryk og gentagelse af kendte. Her er en række billeder med nogle af dagens indtryk:

En grusgrav (kan man sige lavagrav?) paa vejen mod Þorlakshöfn

En af de mange biler med store hjul

Et hurtigt sprogkursus:
Odyrt = udyrt = billigt

Sort sand paa sydkysten öst for Þorlaksholm

En række billeder af huse i kystbyen Eyrarbakki (600 beboere)

Byen er kendt for sine gamle huse fra 1890-1920. Selvfölgelig beklædt med bölgeblik.

Det bruges stadigvæk i nye byggerier.

Köer paa den store lavamark

Her menes bogstaveligt "en mark," altsaa med græs ovenpaa et stort lavaomraade. Det skulle være det störste af sin art. Hele omraadet omkring floden Ölfusa er et fladt landskab.

Fremme i Hveragerði, et geotermisk omraade midt i byen

Resten af Reykjanes' kyst

Tirsdag den 20. juli 2010

Vi begynder lige med dagens fugl. Den har vi set mange gange, og vi har ogsaa tidlige sat et billede ind af den her paa bloggen. - Men det er en meget almindelig fugl, som vi flere gange har haft kredsende over hovedet paa os.

Igen i dag saa vi den. Eksemplaret her ovenfor sad paa diget ved kirken i Kalfatjörn, og den fulgte os i meget kort afstand baade i luften og paa jorden foran os, da vi gik ned mod kysten.

Kalfatjörn var vores förste stop, da vi i dag ville rundt paa resten af halvöen Reykjanes' kyst. Den del, vi manglede at besöge, var omraadet omkring lufthavnen i Keflavik.

Det er et lidt mere fladt (smart at lægge en lufthavn her!) omraade. Der er öde og stenet i midten og flere fiskerbyer langs kysten.

Trafikken mod lufthavnen i Keflavik körer uden om omraadet Vatnsleysa strand. I dag drejede vi fra landevejen og saa paa kysten og lavamarken derude.

Et lille skur ved kysten bag Kalfatjarnarkirkja.
Planten kvan (god mod skörbug!) ses mange steder
.

Kalfatjarnarkirkja med bjerget Keilir i baggrunden. Hovedvejen mod Keflavik ligger midt imellem.

Inde paa lavamarken mellem kysten og hovedvejen ligger Staðerborg. Det er et "læskur" for faar, som er bygget af lavasten. Det er 2 meter höjt, 8 meter i diameter og 35 meter i omkreds.

Det skulle vi selvfölgelig se, selv om der skulle en travetur over en ujævn lavamark til for at komme frem til "skuret."

Men paa godt halvanden time kunne vi naa frem og tilbage.

Et kig ud mod lavamarken.
Smal aabning. Det var nok ikke meningen, at der skulle komme ret meget blæst ind fra Atlanterhavet.

Da vi körte videre ud mod Keflavik, saa vi igen en af de advarsler, som vi har set flere gange. Advarslen skal tages alvorligt. Især ternerne flyver meget hurtigt og lavt hen over vejen.

Garðskagi, den yderste spids nord for Keflavik.
Der er to fyrtaarne. Her er det ældste, ..
.. og her her er det yngste, som har samme alder som den islandske republik, altsaa opfört i 1944.
Der laa et par skibe ved fyret, men de er nok ikke strandede ;-)

Nu har vi været paa flere ture paa Reykjanes, halvöen sydvest for Reykjavik. Det har været gode ture. Det er ikke langt at köre fra Garðabær. Halvöen er ikke særlig stor, men der har været meget flotte naturoplevelser for os.

Besög fra Hvide Sande / Kbh.

Mandag den 19. juli 2010

Hvor kan ting dog være tilfældige. Tilfældigvis havde Eriks tidligere kollega fra Hvide Sande Skole, Mogens Kusk, set paa Facebook, at vi var paa ferie i Island.
Saa fortalte han, at han, sammen med sine to dötre, netop skulle paa en uges tur til Reykjavik. En tur, som de havde bestilt for flere maaneder siden.

Egentlig kunne vi være löbet paa hinanden i Reykjavik, uden at vi vidste, at hinanden var her.

Selvfölgelig fik vi aftalt at Mogens fra Hvide Sande og hans to piger, der nu studerer i Köbenhavn, kom forbi Gardabær.

Efter kaffen var vi en tur nede ved vandet. Her er Mogens stillet op i forgrunden, mens Line i baggrunden forsöger at fotografere nogle gæs med ællinger.

Mogens, Line og Rikke gik en lille tur paa stien langs stranden, inden de blev kört ind til det gæstehus i Reykjavik, som de (troede) de skulle bo paa.

Det var et helt fantastisk flot solskinsvejr. Sommeren faas helt sikkert ikke bedre paa disse breddegrader. - Paa vejen ind til byen körte Erik om til Perlan, som vi havde besögt tidligere. Nu fik gæsterne ogsaa set udsigten oppe fra kuplen.

Der blev fotograferet og stillet op til fotografering med Reykjavik som baggrund.

Der var da ogsaa en virkelig fin udsigt ind over byen i dag. Det var meningen, at de tre skulle bo paa et gæstehus nær Halgrimmskirken, den höje kirke i venstre side af billeder.

Men der kan ske misforstaaelser. Da Erik havde afleveret dem paa adressen i Baronsstigur lige nedenfor Halgrimmskirken, fik de at vide, at den köbte 7-dages tur var en kombitur, hvor kun en del af opholdet var i selve Reykjavik. De ville derfor blive samlet op og kört uden for byen til det sted, hvor de skulle have de förste overnatninger.