Billeder fra rejser

Verden er en bog, og den, som ikke rejser, læser kun én side
The world is a book, and those who do not travel read only a page. (Saint Augustine, 354-430)

tirsdag den 4. august 2009

Californien: Sidste dag

Lørdag den 1. august -09

Sidste dag i San Diego
Shelter Island
Den sidste dag valgte vi at tilbringe inde i San Diego. Vi overnattede på et hotel kun to miles fra lufthavnen, så vi havde let ved at komme dertil kl. 6.00 søndag morgen.
Så fik vi tid til at gå en eftermiddagstur på Shelter Island lige nedenfor hotellet. Her var der den flotteste udsigt til San Diego downtown.
Udsigt fra øverste etage på Cabrillo Inn og Suites også kaldet Cabrillo Motor Home
Et motel beliggende lige ovenfor lystbådehavnen og med udsigt mod San Diego
Udsigt fra Shelter Islands friluftsområde

Her var der flokke af pelikaner
De opfører sig nøjagtig som måger, når der er føde i nærheden


Det giver flotte farver, når aftenlyset fra vest falder ind over San Diego

lørdag den 1. august 2009

I land i Mexico

Torsdag den 30. juli -09

Ensenada i Mexico
Efter en nats sejlads mere kom vi i land i Mexico, i byen Ensenada på Baja California.

Her købte vi først en bustur ud til naturfænomenet The Blowhole eller La Bufadora, som det hedder på spansk. Fænomenet opstår ved at havet sender bølger ind i et aflukket rum, så vandet ikke kan løbe ud igen, men det presser luften sammen, så der opstår et stort tryk, der igen sender vandet op, så det ligner et stort udbrud. Det sker med korte mellemrum.
Der findes kun tre af den slags steder i verden.

Nær fænomenet er der en meget livlig handelsgade med meget påtrængende sælgere, både voksne og børn.

Ensenada

Der nydes en margarita og en mexikansk øl

Omregning fra pesos til dollars forklares

Gadehandel i Ensenada

Bussen til La Bufadora
Her sparede vi næsten halvdelen ved at købe på gaden og ikke hos Carnival Line


Guiden Sofia
Hun var meget dygtig til at fortælle om området,
og hun fortalte uafbrudt de 42 km frem og tilbage

Handelsgaden i La Bufadora

Der ventes på et udbrud

Bente ser et udbrud

På vej tilbage til Ensenada
- handel ved landevejen


Det er vej nr. 1 (den eneste) på den over 800 miles lange vej på Baja California

Kæmpeflaget er på halv ved Ensenadas Plaza de la Patria
Det skyldes dødsdagen for Muguel Hidalgo
"Hidalgo blev taget til fange, forhørt af den spanske inkvisition og dømt til døden. Dødsdommen blev fuldbyrdet den 30. juli 1811 i Chihuahua"

I land på Catalina Island

Onsdag den 29. juli -09

Byen Avalon på Santa Catalina Island
Efter at være sejlet ud fra San Diego mandag kl. 16.30 og have tilbragt tirsdagen på havet (ikke kedeligt: Der var masser af underholdning og masser af mad hele tiden) kom vi onsdag morgen til Santa Catalina Island 42 km ude i havet ud for Los Angeles.
Byen på øen hedder Avalon, og dertil kom man med små både, såkaldte fendere.
Fra Avalon gik vi en tur op gennem en canyon til et memorial og en meget interessant botanisk have med kaktusplanter.

Vi er kommet til Avalon
Den første fender er på vej ud for at hente passagerer

Første fender lægger til ved skibet
De sejlede frem og tilbage hele dagen

Byen Avalon

Avalons strand

Bente øverst i Avalon Canyon

Nogle af de mange kakti i den botaniske have


På vej ned gennem Avalon
Der var rigtig mange små huse


Transporten i Avalon foregår med golfvogne
Både cykler og golfvogne kunne lejes

Ombord på Carnival Elation

Mandag den 27. juli -09

Det var så dagen, hvor vi kom ombord på et krydstogtskib.
Vi skulle ikke på noget stort krydstogt, bare ud til øen Santa Catalina Island ud for Los Angeles og derefter ned til Ensenada i Mexico.
Men det ville alligevel blive til 4 dage på skibet, så det var spændende at gå ombord. Her er nogle billeder fra skibet, som vi oplevede det.

Hvad vi så i land? .... Det kommer senere!

Carnival Elation på havet ud for byen Avalon
på Santa Catalina Island

Der måtte man komme i land med en fender

Svømmepøler på øverste dæk

Fra det indre af skibet

Vi deltager i "The Captain's Coctail Reception"

søndag den 26. juli 2009

Mexico: Krydstogt

Søndag den 26. juli -09

Carnival Elation
I fredags, da vi var i San Diego, var vi på Harbor Drive, hvor der er nogle museumsskibe. Dem vil vi måske se på inden vi rejser hjem. Eller måske vil det være lige så interessant at se hangarskibet Midway med 21 jagerfly på og under dækket?
Foreløbig var vi dog lige så interesserede i det krydstogtskib, som lå ved kajen. Det hedder Carnival Elation, og det er netop det skib, som vi fra i morgen mandag til på fredag skal sejle med.
Det bringer os på et lille krydstogt. Først sejles der op til Catalina island, 42 km ud for kysten ved Los Angeles, og derefter ned til byen Ensenada i Mexico. Begge steder får vi en hel dag i land.
Carnival Elation ved kajen i San Diego
Nok ikke det største krydstogtskib, der findes.
Men vi syntes, at det så imponerende ud, og vi glæder os til turen.

Californien: San Diego Harbor og Horton Plaza

Fredag den 24. juli -09

San Diego Harbor Drive

Vi har nu boet nord for San Diego i næsten tre uger. Vi har kørt ind til storbyen for at se den ude fra Point Loma, og vi har set på den fra halvøen Coronado. Vi har også været i San Diego Old Town.

Men det indre af byen fik vi først besøgt i dag. Vi var omkring et par stedet. Først havnegaden Harbor Drive. Et rigtig spændende sted med store moderne skibe og nogle interessante museumsskibe.
Velkommen til havnen

Et museumsskib: En russisk u-båd

Byen set fra havnen

Gadekunstner
Han lavede de flotteste blomster af majsblade


Bente ved endnu et museumsskib
- sammen med en person udklædt som engelsk soldat

Endnu et museumsskib "Star of India"
Den har sejlet jorden rundt 21 gange


Horton Plaza

Horton Plaza ligger midt i byen. Butikkerne er de samme som andre steder. Men centret er malet i forskellige muntre farver, og det består af flere etager rundt om en åben plads.

Et hyggeligt sted, syntes vi, men priserne var noget skruet op i forhold til andre steder.


Så har vi set Horton Plaza,
og vi er klar til at køre hjem til Encinitas og stranden

fredag den 24. juli 2009

Californien: Aftenture ved stranden

Forskellige aftener i juli -09

Aftenture ved stranden
Solen går ned her i Encinitas lidt før klokken 20.
Flere gange er vi gået ned til stranden om aftenen lige før solnedgang.
(Hvis man ulovligt går lige tværs over jernbanesporene, og det gør mange, så er der kun 15 minutter at gå) .

Vejskilt før nedgangen til stranden

Stranden med livreddertårn.
Her er stranden smal,
og den bruges af surfere.


Ved Moonlight Beach, omkring 400 meter sydligere, er stranden meget bred ,og den bruges både til badning og surfing. Der er skilte, som fortæller, hvor der må surfes, og hvor der må bades. Livredderne er på vagt til klokken 19.

Erik på vej ned mod stranden

Bente på stranden med kurs mod Moonlight Beach

Der surfes til det sidste aftenlys er væk

En aften med pæn solnedgang.
De små sorte klatter i vandet er surfere.


En surfer forrest i billedet og en....

Ja, det var en delfin!
Vi så flere af dem, og de nærmest legede i vandet rundt om surferne.

onsdag den 22. juli 2009

Californien: Anza-Borrego

Tirsdag den 21. juli -09

Grænsen mod Mexico
Anza-Borrego ørkenen
Julian

Det var en spændende og flot tur!

Selv om vejret er meget behageligt her ude ved kysten i Encinitas, så ville vi alligevel have en tur mere i et ørkenområde. Den flotte Anza-Borrego Desert State Park ligger nemlig i ret kort afstand mod øst. Det område ville vi se.

Vi kørte først langs grænsen til Mexico, en af de bedst bevogtede grænser, der findes. Der er nu en ny motorvej, men vi kørte på den gamle hovedvej, som går meget tæt på grænsen.

(Da vi stoppede for at kigge på GPS'ens angivelse af vejen op gennem Anza-Borrego ørkenen, kom der straks en grænsekontrol for at spørge, om alt var i orden?)

Langs grænsen til Mexico
Her ses grænsen ikke, men det er lige bag bjergtoppene

Her er grænsen tydelig

og her er grænsen også tydelig i landskabet

Patruljevogne, dem er der rigtig mange af

Så kører vi ind i Anza-Borrego
Her måtte vi forbi en kontrolpost

I tv-nyhederne hørte vi, at der netop her var blevet skudt mod illegale indvandrere ,
s
om forsøgte at køre forbi

Vej nummer S2
Den går fra syd mod nordvest gennem hele den store State Park


Badlands overlook


Bente var ikke vild med, at jeg tog for lange vandreture
- med bilnøglerne

Her var vi!
Nord for grænsen med 56 km til det vejkryds,

hvor vi skulle køre mod vest, væk fra ørkenen




Så er vi kommet ud af ørkenen
Denne by, Julian, er kendt for æbledyrkning.
Det var tidligere en guldgraverby

Selvfølgelig skulle vi smage deres æbletærter
Så kunne vi klare at køre resten af turen hjem til Encinitas ved kysten.
Det blev til en heldagstur.