Rhodos og Det Ægæiske Hav 8

 7. marts

Stolte familiemedlemmer med udklædte børn.
Børnene har lige deltaget i en parade i byen Kremasti.

(Der er givet tilladelse til brug af billederne på denne side.)

Parade i hovedgaden i Kremasti den 7. marts - hvorfor?
Den græske nationaldag er jo den 25. marts.

Derfor:

Den 7. marts fejres den græske nationale frigørelsesdag på Dodekaneserne.
Dodekaneserne blev en del af Grækenland i 1947. Efter Anden Verdenskrig, som førte til Italiens nederlag og afvikling af dets kolonier, blev Dodekaneserne overdraget fra Italien til Grækenland som en del af Parisfredsaftalen i 1947. Denne overdragelse markerede afslutningen på en æra, hvor Dodekaneserne havde været under italiensk kontrol siden 1912.

Vi kom tilfældigt til paraden i Kremasti, der ligger kun 8 km syd for hotellet. Da vi kørte ud på vores dagstur med endemålet Monólithos var vejen afspærret igennem Kremasti, og ud fra antallet af flag, kunne vi godt regne ud, at der foregik noget særligt. Vi fik parkeret og så paraden, som foregik til høj musik fra højttalere på den korte rute.

VIDEO

En lille video fra paraden
- husk lyd og eventuelt fuld skærm!

Paraden var kun en lille ekstra gevinst på vores dagstur. Vi havde bestemt at køre bjergruten til Monólithos, så vi kom op forbi vinbyen Embonas lige nedenfor øens højeste bjerg, Ataviros på 1.215 meter.

Bjergruten til Monolithos

Den rute gav både fristelser og fine udsigter, her er et forsøg på at fotografere udsigterne i de vanskelige lysforhold.

Fra parkeringspladsen i Embonas
- byen med fristelser

Dagens mål var Monólithos ude ved kysten. Der er ikke meget tilbage af byens korsridderborg, men resterne gror nærmest ud af klippen. Beliggenheden er fantastisk. Absolut et besøg værd.

Her ses borgen i venstre side af billedet

Adgangen til borgen. Den har ikke været let at overfalde.

Nu vi var kommet frem til borgen ved kysten, måtte vi lige en tur ned til stranden, den såkaldte Fourni Beach. Det var bare at køre videre på 4 km zig-zag vej.

En meget lille strand i kønne omgivelser og mærkeligt nok helt uden opskyllet affald.

Fourni Beach

Ud for den sydlige ende af stranden er der en lille klippepynt,
og det kan lade sig gøre at kravle op og komme derud.
- Så fik Erik set en hule og udsigt både mod nord og syd.

Nord

Syd

Hjemturen gav igen flotte udsigter mod Rhodos' højeste bjergområde og kyststrækningen. Her noget helt andet: Kirken i Sienna.

Rhodos og Det Ægæiske Hav 7

Den 6. marts 2024

Rhodos by

Det kan man kalde en vandring rundt i byen. Bente havde sat mobilen til at følge vores vandring, og den fremviste dette mønster:

Den store blå plet i mønstret ovenfor viser, at vi var inde for at gå rundt i Stormesterpaladset.

Stormester, titel, som i løbet af middelalderen blev betegnelsen for johanniterordenens og tempelridderordenens øverste leder, der indtil da havde haft titel af mester.
(Fra Lex.dk)

Vi skulle da se den borg, hvor lederne af korsridderne på Rhodos havde opholdt sig. 

Da vi i den første uge fik rundvisning i byen med guide, (Link: Første besøg i Rhodos by ) var der lukket.

Denne gang var der ikke bare åbent, der var også gratis adgang, fordi det var Melina Mercouri-dag. Den engang meget kendte skuespiller blev senere kulturminister, og hun fejres altså den 6. marts med åbent hus på alle statens arkæologiske og historiske museer.

StormesterDet er et flot palads. Der var en begrænset mængde udstillingsgenstande, men selve paladsets størrelse og rum var imponerende. De lyse sten, som har en flot mønstervirkning, medfører, at det store palads ikke virker dystert.

Tårne ved et hjørne af borgen

Så er vi parate til at erobre paladset

Fotografen i nederste hjørne forsøger at fange indtrykket af borggården

Borggården

Det er en imponerende trappe op til salene

En af salene
Der er ikke hængt noget op på væggene. De lyse sten i flere nuancer giver mønstret.

Mange rum havde flotte kakler eller mosaikker.
Alt sammen fra tidligere perioder end korsriddernes ombygning.

Gulvmosaik med Medusa

Vores besøg i Rhodos by begyndte et helt andet sted, nemlig nede på havnen, hvor der ved indsejlingen står en hjort og en hind ved indsejlingen til Mandraki-havnen.
Måske var der her, at kolossen på Rhodos tidligere stod?

Ved havnen så vi flere officielle begivenheder med kransenedlæggelse finde sted. Det ene sted med militærmusik, men her blot med faner og placering af kranse.
Årsagen er, at det i morgen, altså den 7.marts er årsdagen for Dodekaneserne tilknytning til Grækenland. Det italienske styre ophørte den 7. marts 1947. 

Denne kirke nær havnen er ligesom paladset og mange andre bygninger bygget i lyse sten, men indenfor er der noget mere udsmykning end på paladset.

Resten af tiden brugte vi, (bortset fra kaffetiden,) på at vandre rundt i gaderne. Rohdos by er en dejlig afslappet by at vandre rundt i. Luften er frisk, for der er hav til begge sider.

Stranden på vestsiden af Rhodos by med udsigt mod Tyrkiet.
Strandstolene venter på, at det bliver sæson. Der er ikke mange på stranden i marts.

Rhodos og Det Ægæiske Hav 6

Den 5. marts 2024

Den store rundtur

Så kom vi hele øen rundt. Målet var det sydligste punkt, og selv om den østlige rute er den hurtigste, valgte vi at køre en rundtur.

Udturen begyndte med kraftig blæst og derefter et voldsomt regnvejr.

På udturen gjorde vi først ophold ved Anthony Quinn Bay,
 inden vi fortsatte til sydspidsen

Skuespilleren Anthony Quinn blev betaget af bugten, da han var med til at indspille Navarones Kanoner i 1961. Han købte (eller troede han det kun?) området, og han havde store planer om et kunst- og kultursted.

Det blev aldrig til noget, men stedet blev berømt, og nu koster det dyrt at besøge det i sæsonen.
Vi besøgte det i kraftigt blæsevejr lige før den store regnbyge.

Også i bugten lige syd for Anthony Quinn Bay, var der gang i bølgerne:
 

På trods af det kraftige regnskyl fortsatte vi mod syd.
Heldigvis, for vejrudsigten passede og jo længere vi kom mod syd, desto bedre blev vejret.  Solskin og 17 grader hele eftermiddagen.

Vi var oven i købet ekstra heldige.
Allersydligst ligger øen eller halvøen Prasonisi. Om vinteren med høj vandstand i havet skulle den være en ø, mens den om sommeren skulle have en sandtange over til Rhodos. Selv om vi altså ankom i marts, var det muligt at vandre ud til øen på sandtangen.

Vi var også så heldige, at Susanne og Flemming Mikkelsen fra vores rejsegruppe ankom samtidig med os til halvøen. De var kørt derned via vestsiden. - Så fik vi hyggeligt selskab på vandreturen rundt på Prasonisi.

Det ser ud som om, at vi gik i vand fra punkt A ud til Prasonisi,
men der var "sandforbindelse"

Det var en rigtig fin rundtur ud til fyret og tilbage til sydspidsen af Rhodos.

Bente på vej over sandtangen.
På billedet kan man heldigvis ikke se alt det affald, som de to have havde skyller op.

En lidt stejl opstigning på øen

Et kig tilbage mod "fastlandet"

Så er både Bente og familien Mikkelsen klar til rundvandringen

Sydkysten

Fremme ved fyret

Det fyr har set bedre dage

Vestkysten

En ged i det barske landskab

Vi fyldte ikke meget i det store landskab, da vi gik tilbage.
Panorama syd for fyret:

Tilbage ved udgangspunkter.
Nu manglede bare sandtangen med Ægæerhavet til venstre og Middelhavet til højre.

Så går vi ned mod sandtangen

Hjemturen foregik som nævnt på vestsiden af Rhodos. Turen er kun godt 20 km længere end turen på østsiden, men der er nogle landsbyer undervejs, og der er rigtig mange sving på vejen, så det tager noget længere tid.

Vestruten er meget flot. Den fører forbi det højeste bjerg på øen, Attavyros på 1.215 meter, og en del af ruten går helt tæt på havet.

Men der kan være myldretid sidst på eftermiddagen: