Billeder fra rejser

Verden er en bog, og den, som ikke rejser, læser kun én side
The world is a book, and those who do not travel read only a page. (Saint Augustine, 354-430)

torsdag den 8. december 2016

Madeira 5 - Låge 7

JULEREJSEKALENDEREN

Funchal
"...selvom det er krævende at nå frem, er det værd at traske op til..." 
Citat fra Lonely Planets Pocket Madeira

 Ja, der er virkelig store højdeforskelle i Funchal. Nogle gader er meget stejle. Men det er ikke et stort problem for os at nå de højereliggende seværdigheder. Vi bor ovenfor centrum.
Anstrengelserne begynder først, når vi har været nede i byen og skal gå op til boligen igen.


I dag kiggede vi indenfor i det nærliggende Quinta das Cruses museum, -  og nogle steder nede i centrum, selv om vi så måtte kravle op ad bjerget igen.


1. Museu Quinta das Cruses
Oprindelig hjemsted for Zarco, den portugisiske kaptajn, som "opdagede" Madeira, og senere omdannet til en Quinta, det vil sige et madeiransk landsted, der viser forholdene for velhavere i det 15.-19. århundrede.








2. Vinsmagning
Vinhusene Pereira D'Oliveira og Borges tilbød smagsprøver, og når nu vi var nede i byen.
Så var vi styrkede inden opstigningen til lejligheden oppe i Funchals nordvestlige del.
Leni smager på Madeira-vinen


Fint vinhus

Knap så fint hus på den modsatte side af gaden

Funchals katedral
For 42 år siden besøgte vi Madeira for første gang, og da boede vi på et hotel lige overfor katedralen. Selvfølgelig skulle vi se, om vi kunne genkende området.
Det var et af disse huse, men der er ikke noget hotel nu

Der var et værre stimmel foran katedralen

En videregående skole havde procession og efterfølgende begivenhed i katedralen

onsdag den 7. december 2016

Madeira 4 - Låge 6

JULEREJSEKALENDEREN

Igen i dag gemte der sig nogle flotte bjerglandskaber bag lågen. Landskaber i det centrale bjergmassiv nord for Funchal.

Vi fik taget billeder og vandret lidt rundt oppe omkring Madeiras tredjehøjeste top (1.818 meter) med udsigt mod blandt andet de to højeste toppe.
Øens tredjehøjeste top hedder Pico do Arieiro, og man kan køre helt derop. Det er der en grund til.
Det portugisiske flyvevåbens radarstation
Radaranlægget er ikke kønt, men hvis man kigger ud til siderne, får man nogle fantastiske udsigter over bjergene.
Og nedenunder ligger skyerne. Her panoramaer mod syd og nord:
Udsigt mod syd - zoom evt. mod højre

Udsigt mod nord - zoom evt. mod højre
Fra Pico do Arieiro er der en velanlagt vandresti ud i bjerglandskabet, så det er bare med at komme i gang med at vandre rundt!







Vi gik på bjergvandringer af forskellig længde. Der var også et cafeteria med god udsigt for de kvinder, som kom hurtigst tilbage.
På vej tilbage mod "golfkuglen" på toppen af Pico de Arieiro

Efter opholdet oppe ved Pico do Arieiro, kørte vi videre tværs over øen til nordkysten, hvor vi havde et ophold i Porta da Cruz.
Frokostpause under palmer...

...og med udsigt mod badestrand og en 500 meter høj klippe


Derefter en byrundtur i Porta da Cruz

Hjemme igen.
Udsigten fra vores balkon, som i dag bød på lavthængende skyer over bjergene og sol over Funchal.




mandag den 5. december 2016

Madeira 3 - Låge 5

JULEREJSEKALENDEREN

Bag låge nummer 5 gemte der sig billeder fra Nonnernes Dal.
Nonnerne fra Santa Clara klosteret i Funchal flygtede ifølge legenden til Madeiras dybeste dal, Curral das Freiras, for at undslippe vilde pirater. 
I dag kan du fra en udsigtsplatform ved Eira do Serrado opleve en svimlende udsigt 800 m ned i den frugtbare dal, hvor landsbyen ligger spredt på opdyrkede terrasser, omgivet af flere af Madeiras højeste bjergtoppe. 
Curral das Freiras menes at være opstået ved, at en vulkan for millioner år siden er sunket sammen og derefter eroderet til en dyb dal. Her er en fantastisk akustik - du kan høre hundegøen fra landsbyen lang, langt nede.
(Beskrivelsen er fra www.madeira.dk, - en lidt grundigere beskrivelse findes her: http://www.kulturrejser.dk/blog/nonnernes-dal-madeira)
Beskrivelsen af landskabet passer meget fint med det vi så.
Her er vi på vej op mod udsigtspunktet Eira do Serrado:


Fra udsigtspunktet var der en helt fantastisk udsigt ned over landsbyen langt nede i dalens bund. Et flot kig inden turen videre ned til landsbyen.


Nederst i dalen ses Curral des Freiras, Nonnernes Refugium.

Leni nyder udsigten
Bente nyder udsigten

Erik og Leni nyder udsigten

 Resten af turen ned til landsbyen var nem. Der var en tunnel på 2.400 meter, der lettede turen.
Selve landsbyen er ikke særlig bemærkelsesværdig, men den har en kirke, nogle restauranter og en række butikker, der sælger kager og drikkevarer, gerne med kastanjer, som en del af indholdet. Vi fik da også en "sandkage med kastanje" med hjem.


Madeira 2 - Låge 4

JULEREJSEKALENDEREN

Bag lågen gemte sig en dag med flotte udsigter, solskin  og 23 grader.

I aftes syntes vi, at det var dejligt at komme frem til en rummelig lejlighed med en god udsigt over Funchal.
Det var ikke ringere, da vi denne morgen kunne sidde på balkonen i solskin og nyde udsigten.


Men vi er ikke kommet til Madeira for at sidde på en balkon og nyde udsigten. Vi kørte en dagstur (15 km mod vest og derefter 30 km mod øst) og åbnede dermed lågen til billederne bag den 4. december:

MIRADOURO CABO GIRÃO

Den stejle vej op mod udsigtspunktet Gabo Girão
Udsigten fra toppen af bjergvæggen mod øst

Udsigten direkte 850 meter ned mod Atlanterhavet

Fødder på Skywalk'en, et glasgulv med udsigt direkte 850 meter ned.
Det er Lenis føddertil venstre!

På vej ned fra Cabo Girão mod Cãmara de Lobos:
Madeiravin i massevis på bjergsiderne.

SÃO LOURENCO



Efter besøget ved Europas næsthøjeste bjergvæg vest for Funchal kørte vi ud til Madeiras østligste punkt Sao Lourenco.
Hvilken kontrast. Fra frodige vinmarker og blomster (blandt andet julestjerner) langs vejene, kom vi til et meget øde område. 

Men flot var det med udsigt over havet både mod syd og nord:
På vej ud mod det østligste punkt

Fra en lille vandretur, hvor vejen slutter.
Den store vandretur helt ud til spidsen blev udsat til senere.


Bente ved udsigten mod Søhestklipperne

Søhesteklipperne

Leni samme sted

Leni og Bente på e

Udsigten over nordkysten
Landskabet her længst mod øst mindede meget om Færøerne og Island, men temperaturen var noget anderledes. 23 grader hele eftermiddagen.
Selv her i det øde landskab var der blomster langs vejen. Her ses aloe vera:



Og hjemme i Funchal kunne vi nyde den sene eftermiddagssol fra balkonen:


søndag den 4. december 2016

Madeira 1 - Låge 3

JULEREJSEKALENDEREN

Så kom vi i gang med vores jule(rejse)kalender.
Bag låge nummer 3 gemte sig en rejse fra København til Funchal på Madeira. En rejse uden specielle oplevelser.

Fremme i Funchal lufthavn var den største oplevelse den tid, som det tog, at få udfyldt papirerne, (- og især afvise tilkøb af forsikringer og opgradering af bilmærke,) før vi fik udleveret vores Ford Fiesta og kunne køre mod Funchal.

Til gengæld var det en rigtig dejligt at komme frem til lejligheden i Funchal. Et god og rummelig lejlighed med en fin udsigt over byen.
Udsigt fra vores balkon over Funchal med Atlanterhavet yderst til højre