Billeder fra rejser

Verden er en bog, og den, som ikke rejser, læser kun én side
The world is a book, and those who do not travel read only a page. (Saint Augustine, 354-430)

tirsdag den 12. februar 2013

Catalonien 3 - MONTSERRAT

Tirsdag den 12. februar 2013

Hotellet i Calella serverer temmelig ordinær mad, men i store mængder. Efter en kraftig morgenmad var vi klar til at klare os indtil aften, og vi kunne tage på dagens udflugt til Montserrat, 60 km vest for Barcelona og omkring 100 km fra vores hotel.
Det var fint vejr til en tur i bjergene, omkring 10 grader undervejs og 5 grader på toppen af bjergene.


Vi fik lyst til at besøge Montserrat-bjergene, da vi havde læst om stedet::
Det er værd at besøge Montserrat. Her findes klostret og kirken med den sorte madonna af Montserrat. Klostret ligger højt til vejrs mellem særprægede klipper.Den lille sorte jomfru blev ifølge myten fundet af hyrder i en hule på bjerget og siden anbragt i kirken. Tilbedere står i kø for at gå forbi  det lille nips ovenfor alteret. Samtidig kan man høre det berømte drengekor, La Escolania, som synger her hver dag kl. 13.
 Og det var et meget flot sted med interessante oplevelser. Først nød vi selve beliggenheden af klostret og derefter så vi klosterkirken med den sorte madonna og drengekoret:

Monastir de Montserrat
Udsigten fra klosteret

Den sorte madonna,

Man afventer sangen kl.. 13

Drengekoret
Efter sangen kørte vi videre 550 meget højere op. En meget stejl tandhjulsbane kører fra klostret op til Sant Joan, hvor der var mulighed for en finevandreture i bjergene lige ovenfor banen øverste station.
Vi gik op til resterne af en eneboers tilholdssted. Til sidst sluttede vi eftermiddagen af med også at gå ned til klosteret igen. En tur nedad på 45 minutter.

Fra eftermiddagens vandretur på Montserrat: Vi kunne se meget langt, fx. kunne vi se Pyrenæernes hvide toppe, men det mest spændende var de mærkelige kuplede Montserrat-bjerge. De ligner cement med store klippestykker.
Et blik ned mod klosteret

Tandhjulbanen op til Sant Joan

Så er der vandretur på toppen

Vi er helt på toppen

Et lille hvil


Så runder vi et hjørne på vejen ned, og klosteret dukker op igen.
En spændende dag på Montserrat. På vejen hjem fik vi myldretiden omkring Barcelona at mærke. Dagen sluttede, som den begyndte, med en kraftig omgang spisning på hotellet.
"Der er ikke nogen, som skal servere en buffet for Erik, - og tjene på det!"

mandag den 11. februar 2013

Catalonien 2 - CALELLA

Mandag den 11. februar 2013

Så er vi på ØKOFERIE
Det er ikke noget med en samfundsbevidst og økologisk ferieform. Nej, økoferie betyder økonomisk ferie:

  1. Vi flyver billigt med RyanAir til Barcelona, dvs. til Girona en times kørsel nord for storbyen
  2. Vi lejer en bil fra lufthavnen over internettet. Det viste sig at blive en næsten ny Peugeot 208, kun udlejet én gang og kørt godt 500 km.
  3. Vi bor i turistghettoen Calella på Costa Brava nord for Barcelona. Her får vi så et fint hotelværelse på et 4* hotel med halvpension for mindre end et hotelværelse normalt koster.

Se... det er økoferie
Vi nærmer os den catalanske kyst

Lette skyer over Middelhavet og de catalanske kystbyer
Der var 10 grader på jorden


Vores Peugeot 208 har bragt os frem til  4* H-TOP Calella Palace
Udsigt fra hotelværelset. Calella og Middelhavet
- og der var kun en kort vandretur gennem byen,
så var vi på stranden

En lang tur på stranden
Promenade

Lang promenade

Bentes strandfund, som blev liggende på stranden

Klipperne syd for Calella, - mon ikke vi også traver en tur derop en af dagene?

mandag den 4. februar 2013

Catalonien 1



Mandag den 4. februar 2013

Vinterferie i Catalonien

- om en uge

lørdag den 20. oktober 2012

Veneto dag 7 - Venedig igen

Lørdag den 20. oktober 2012

Venedig igen

Så kom vi på vores andet besøg i Venedig. Vi kørte med tog (jf. tidligere indlæg på bloggen) og denne gang ankom vi til Venedig midt på dagen.
Så var vi der igen: 
Canal Grande

En af de mange mindre kanaler - og en gondol

Man ser mange mystiske masker rundt om i byen
Her er det Pestdoktoren til venstre
Dagens mål:
Chiesa di San Barnaba på Campo San Barnaba
Venedig er en uoverkommelig opgave, hvis man ikke udvælger noget bestemt at besøge. Vi valgte at besøge én udstilling og drive rundt resten af tiden.


Udstillingen var en udstilling af reproduktioner af Leonardo da Vincis maskiner. De var udstillet i kirken Chiesa di San Barnaba. De fleste var interaktive, så man kunne prøve af, at de virkelig fungerede.

Her er nogle af modellerne:

En hangglider

Arkimedes skrue

En cykel
Udstillingen var meget spændende.
Fantastisk, hvad han har kunnet konstruere på papir.


Vi fik os en kop kaffe og så drev vi igen rundt mellem kanalerne, indtil det blev aften, og vi igen måtte taget toget mod nord.
Et krydstogtskib fra Carnival Line
- vores gamle bekendte fra vores 4-dages krydstogt fra San Diego

Solen går ned over Venedig

Aftentrafik på Canal Grande
I morgen rejser vi hjem efter en fin ferie i Veneto-området fra Dolomitterne til Venedig.

fredag den 19. oktober 2012

Veneto dag 6 - Alpi

Fredag den 12. oktober 2012

Højfjeldssol ved Tre Cime, Dolomitterne

Hvis turen i går op til Mt. Pizzoc kan kaldes en tur i Prealpi, så blev der nu virkelig tale om ALPI.
Vi gjorde ophold i skisportsstedet Cortina d'Ampezzo, og derefter stod der alpelandskab på programmet. De højeste tinder når op over 3.000 meter.

Fra Misurina (nogle hoteller placeet ved en sø i et smukt landskab) kørte vi de 7 km på betalingsvejen op til Refugio Auronzo i 2.333 meters højde. Det er lige nedenfor toppene, der kaldes Tre Cime (tre takker)
Vejen hedder på italiensk: Strada panoramica delle tre cime.

Fremme ved toppen af vejen kom vi ud på en fin vandretur i det helt fantastiske vejr. Klar himmel og nok omkring 20 grader.
På vej mod toppene - Misurina sø

Fremme ved toppen - udsigt fra parkeringspladsen

Bente er klar til en vandretur


Vandrestien

En lille kirke ved vandrestien

Erik på turen

Udsigt fra panoramavejen
Fantastisk syn med de mange gyldne lærketræer

Et lille ophold i Aurenzo med et kig tilbage på tinderne,
som vi lige havde besøgt.
Fra dæmningen i Aurenzo

Veneto dag 5 - Prealpi

Torsdag den 18. oktober 2012

Mt. Pizzoc

Den lokale bank, som vi kører forbi på vejen ned mod Vittorio Veneto, hedder Banca Prealpi. Det er et godt navn. Det er lige netop hvad området her omkring er: Foralper 
Der er bjergtoppe, men stadigvæk ikke så høje som de bagvedliggende toppe i Dolomitterne.

Det nærmeste højdepunkt fra Vittorio Veneto hedder Monte Pizzoc. Det er på 1.665 meter.
Der smuttede vi op, samtidig med, at vi kørte en sidegren af Proseccoruten, som fører gennem nogle landsbyerne øst for Vittero Veneto.

På vejen op til Monte Pizzoc kom vi gennem bøgeskov. Flot med efterårsfarver:
På vej op gennem bøgeskoven
Lige før toppen blev der bart, og vi kunne kigge tilbage på bøgeskoven og til den anden side ned mod kløften med motorvejen, der fører op mod Dolomitterne.
Vi var heldige med flot og klart vejr. Nede i Vittorio Veneto var man knap så heldige. Vi kunne kigge ned på de skyer, der dækkede området.
Bøgeskov og bagved de højere bjerge



Udsigt mod nord fra toppen af Mt. Pizzoc
Forgrund, dalen med motorvejen og den modsatte side, - og bagest ses de høje bjerge mod nord med sne på toppen.

Refugium Mt. Pizzoc med udsigt over dalen,
men denne dag lå der skyer over Vittorio Veneto-området

Nede under skyen anes motorvejen mod nord og Lago S. Croce

Erik nyder udsigten sammen med den lille madonna

Resten af dagen blev brugt på landsbyer både vest og øst for Vittero Veneto og et (sidste?) besøg i Vittorio Veneto.
Vi regner med en tur op til de højeste Dolomitterbjerge og en tur mere til Venedig, inden efterårsferien er slut.