Billeder fra rejser

Verden er en bog, og den, som ikke rejser, læser kun én side
The world is a book, and those who do not travel read only a page. (Saint Augustine, 354-430)

fredag den 29. september 2023

Albuquerque igen - 3 Santa Fe

 


27.09.2023

En tur til Santa Fe

Hovedstaden i New Mexico hedder Santa Fe, og den ligger 100 km nord for Albuquerque.
Der er selvfølgelig motorvej, og den prøvede vi et par gange for 8 år siden. Der er også en anden mulighed, og den er nem og bekvem. Der kører et tog, som kaldes NMRX, på strækningen.

Toget har navn efter statsfuglen Roadrunner, men hedder selvfølgelig Railrunner. Altså New Mexico Railrunner Express.

Om onsdagen kan seniorer køre gratis med toget. Det skulle vi prøve.

Klar til turen med Railrunner

Der var mange pensionister, der skulle på tur. Stemningen i toget var nærmest udflugts-højt-humør. 
Der blev snakket meget.Vi faldt i snak med to ældre damer. De var naboer i Albuquerque. Den ene fortalte, at hun havde gået i skole i Santa Fe. Hun havde været der mange gange siden, - men aldrig med tog. Nu så hun meget mere, end hun havde set på de mange ture på motorvejen.

To friske damer

De udpeger Sandia Mountains - hvor vi vandrede på toppen dagen før

På modsatte side: En af de puebloer, som ligger langs toglinjen

Det er et tørt område
4
Fremme i Santa Fe

Vi ville bare gense Santa Fe og vandre rundt i byen. Det er meget nemt, når man har en app på mobilen. Den kan vise et forslag til en byvandring:

Vi kom forbi mange karakteristiske Adobe-bygninger, vi kom omkring The State Capitol, som kaldes The Round House, vi kom på The Plaza og vi kom op til kirken The Cathedral Basilica of St. Francis og Assisi. - Så alt i alt synes vi, at vi kom godt omkring, men byen skal vi nok besøge igen.
For øvrigt mødte vi de to damer fra toget to gange på vores byvandring.

Også en bank kan have til huse i en Adobe-bygning

Ved statuen Morning Prayer foran State Capitol

Det er en kunst at undgå at besøge et kunstgalleri i Santa Fe.
Det siges, at der er 250 af dem.

Vi stod imod, indtil vi kom her.
Der var rigtig mange flotte billeder.

- Priser op til $ 80.000

Udsigten fra kirken 

Kirken

Fra kirkens indre

Vi bestemte os for, at byvandringen måtte være nok. Næste gang vil vi besøge nogle af de mange museer. Der er jo flere onsdage med gratis tog.

På vej tilbage:
Afgang fra Santa Fe Depot


onsdag den 27. september 2023

Albuquerque igen - 2 Sandia Mountains

 


26.09.2023

En vandring i Sandia Mountains

Sandia Mountains ligger lige øst for Albuquerque, så der findes vel ikke noget bedre at foretage sig på en fødselsdag end at køre derop og gå en god tur i godt 3.000 meters højde med udsigt mod bjergtoppe og Albuquerque?

Derfor blev Eriks fødselsdag (73) brugt på en "vandring med Bente" med start fra Sandia Crest - 3,255 m - og nordpå til North Sandia Peak.

Fra A til B
Som det ses på kortet ligger den østlige del af Albuquerque lige nedenfor Sandia Mountain Wildernes. Vi kørte op til A og vandrede til B.
Det er en tur på 6,5 km retur + lidt ekstra for at komme tæt på "afgrunden"

En let vandring i over 3.000 meters højde.

Som det ses her, går ruten tæt på de højeste punkter i Sandia Mountains

Udsigt ned over Albuquerque fra startstedet

Så begyndte vandringen:
 


Ruten var overraskende let, og der var flotte udsigter undervejs





Bente på vej forbi et område med døde træer på grund af et billeangreb

Udsigt mod Tombstone

Den vej!
Ellers går det galt

Nogle kogler med meget skarpe pigge.
Der var forskellige slags grantræer langs ruten

Tænk at man kan køre op til toppen af Sandia Mountains og gå en tur langs bjergryggen på en let vandresti.
Det er da fantastisk! 

Så slap vi også for de over 30 grader nede i byen. På bjerget var der omkring 20 grader, solskin og vindstille.
Her er vi nået frem til North Sandia Peak:
Et kig ned mod Albuquerque
Pilen viser meget tydeligt, hvor byens nordligste del slutter. Så er der "ørken"

Panorama af North Sandia Peak

Et kig tilbage mod masterne på Sandia Crest, hvor vi begyndte - og skulle tilbage til.

Tilbage i Albuquerque stod den i baghaven på grillkylling fra det lokale supermarked. 


Aftenmåltidet efter turen - stadigvæk 30 grader i baghaven.
Nogen har fortjent servering og godt vejr på deres fødselsdag!

mandag den 25. september 2023

Albuquerque igen - 1

 


24.09.2023

Så er vi i Albuquerque igen.
Det er 8 år siden, at vi var her sidst, og vi havde vel egentlig ikke regnet med at komme hertil igen? Men Sandy og Charles, som vi byttede bolig med i 2015, har flere gange spurgt, om vi havde lyst til at være "house sitters" - altså bare bo i huset en tid, når de rejste rundt andre steder i verden.

I år tog vi så imod tilbuddet, og derfor er vi igen i New Mexico en del af den tid, hvor de besøger andre steder.

UDREJSEN
Selv om New Mexico ligger meget langt væk fra Danmark, så kan rejsen hertil klares på én dag, når man tænker i lokale tider.
Fra København kl. 07:25
Fra London kl. 12:00
Fra Dallas Fort Worth kl. 19:10 - det blev dog først 20:41

Ankomsten til Albuquerque, som skulle have været kl. 20:06 blev så først kl. 22:10 - Det er dog stadig samme dag, hvis man ser bort fra tidsforskellen på 8 timer.
Selv om vi var blevet noget forsinkede på den sidste del af turen, blev vi hentet af nogle venner af huset, så det var alt i alt en nem rejse.

For 8 år siden blev det noteret efter ankomsten, at

"Her ser spændende ud, og det er VARMT. Der var 34 grader ude på terrassen først på aftenen."

Denne gang er vi ankommet en måneds tid senere, så det er blevet efterår. Der er nu kun 29 grader!

Nogle glimt fra udrejsen:

København
Comfort Hotel ved lufthavnen i København
Tidlig afrejse medførte en indledende overnatning.

Eftermiddagsudsigt mod Øresund

Aftenudsigt med Metro og Amager

Dallas Fort Worth
Skylink er en lokal Metro, der bringer passagererne
rundt til terminalerne (billede fra lufthavnens hjemmeside)

Vi fik taget nogle ture i ventetiden


Lufthavnen ligger i et tørt og fladt område
nord for byerne Dallas og Fort Worth

Solnedgang inden vi kom af sted
fra Texas til New Mexico


25.09.2023

En rolig opstart
Så vågnede vi op til den første dag i New Mexico.
Hvad ser vi? Dejligt solskin, den kendte specielle forhave, hvor vi snart skal fodre roadrunners, - og skråt overfor på modsatte side af gaden en kraftig meningstilkendegivelse:



Men vores nabo, Madeline Aron, havde også en tilkendegivelse i forhaven. En meget venlig og imødekommende en af slagsen:


Således opmuntret kunne vi begynde at se på omgivelserne.
Den første dag tog vi det dog meget roligt. Lokalisering af den nærmeste station for Rail Runner togene til Santa Fe og lidt indkøb.

Ser hun ikke glad ud, som hun står der ved siden af vores Mini?
Jo, men der er også et blåt Walmart skilt i baggrunden. Walmart Super Center.

Nu begynder oplevelserne i Albuquerque og omegn.

søndag den 10. september 2023

En tur til Skjern

Den Grønne Korridor

i Skjern



En tur til Holstebro fik vi kombineret med et møde med tidligere VUC-lærere fra Ringkøbing og Skjern.
Ikke nok med det: Vi fik også en vandretur gennem Den Grønne Korridor med oplysning undervejs under ledelse af Frede Haukrogh.

Den Grønne Korridor slynger sig gennem Skjern by.
Brochuren kan hentes her: Skjern Udviklingsforum
Billedet kan forstørres, - men det er bedre at bruge linket ovenfor

Det var en rigtig god og oplysende tur gennem byen. Der var vist en del personer, som fik set noget i byen, de ikke havde besøgt tidligere.

Første foredrag var på højen ved Ringvejen:



Den videre vandring langs åen anvises


Derefter gik det gennem den østlige del af byen, forbi fiske- og soppesøen og over den første af de mange broer.


Et foredrag ved søen

Så kom vi til Vandhaverne. Det er et tidligere vandreservoir, som var skjult under tonsvis af jord og beton.
Det er blevet fritlagt på en spændende måde så lys og skygge og brusende vand hele tiden skifter.





Bænkene i Refugiet har løsrevne vendinger fra Gnags' tekster:

Også det kunne Frede fortælle om

Skal vi tolke på kropssproget?

Ovenstående billede er senere blevet kommenteret med dette indlæg:
Til paparazzi-fotografen Erik M:
--liiige der fanger du måske nok de ellers absolut mest intenst lyttende deltagere (nemlig Uffe og mig) i at tænke..."hvornår pokker er der mon frokost?"��
Steen

Videre gik det langs Kirkeåen med de mange forskellige broer:



Den store bænk med udsigt mod kirken med indskriften
"Når jeg bliver gammel
skal byen kende til kærlighed"

Det kniber lidt mere for Skjern med
"Så vil jeg sidde på en bænk,
der hvor havet slår ind over molen."

Hvis man har øjnene med sig, kan man få øje på nogle specielle fuglehuse.
De har Piet Heins superelipseform.


Efter 3,5 km nåede vi ud mod vest, hvor Kirkeåen og Ganer å løber sammen. 
Et rigtig godt sted til spisepausen, inden vi fortsatte tilbage mod Skjern

Maden var blevet bragt ud til bænkene,

og Frede fortsatte med underholdningen


Returvandring på en sti, der først førte langs åen og derefter ind gennem en stævneskov og en "urskov":




Det var en rigtig god oplevelse at komme en tur gennem Skjern. Hvem skulle have troet det? Mange opfatter vist mest Skjern som en hovedgade og en ringvej.

Desværre måtte vi ved kirken forlade gruppen, da vi havde et stramt program med at nå Holstebro og derefter Molslinjen i Aarhus.

Tak til Frede Haukrogh for turen!