Billeder fra rejser

Verden er en bog, og den, som ikke rejser, læser kun én side
The world is a book, and those who do not travel read only a page. (Saint Augustine, 354-430)

mandag den 30. juli 2018

En grænseoverskridende tur

Den 26. - 29. juli 2018


4 dage syd for grænsen


På bare 4 dage kan man nå at se en del. Vi kørte en lille tur ned syd for grænsen med det formål at kigge os omkring, og vi fik både natur- og kulturoplevelser.


Turens højdepunkter:

          • Kongernes Jelling (udturen)
          • Tarp
          • Danevirke
          • Rockkoncert
          • Flensborg
          • Hamburger Hallig

Her er billeder fra højdepunkterne.



1. dag


Kongernes Jelling


Kongernes Jelling er udstillingshus for Jellingmonumenterne og navnet på for­mid­lings­cen­tret, der tæt på Jellinghøjene fortæller historien om tiden, da Jelling var centrum i den danske historie, hvor Gorm den Gamle og Harald Blåtand levede. Wikipedia
På udturen kørte vi omkring Jelling. Sidst vi var i Jelling, var man i gang med at indrette det nye museum, så det må være mere end 3 år siden, da det nye hus blev indviet i 2015.
Det er et meget fint museum med flot teknik til at forklare tingene.
Indgangen overfor kirken og højene

Rekonstruktion af palisaderne, som har omgivet hele kongeborgen.

En af de mange interaktive illustrationer, der på væggen fortalte om kongeborgen og tiden.

Her forklares den nye stil i runeskrift: Vandrette linjer.
Jo, forklaringerne var også på dansk, men der blev klikket, mens den engelske tekst var fremme.
Her vises, hvordan Harald Blåtands sten har været bemalet.


Danefæ

Oppe på første sal kan man i disse omgivelser høre fortællinger om gudernes verden
Fra tagterrassen har man denne fine udsigt mod kirken og højene, og man kan i kikkerter skifte mellem nutid og fortid.
Bemærk markeringen af borgens omfang ude i landskabet.
Erik studerer Den Store Jellingesten

Senere tilføjelse
Det var da godt, at vi nåede at se stenene. ;-)
For som det satiriske Rokokoposten, skrev den 7. august 2018:

Bente på Nordhøjen - museet ses yderst til højre.

1.-3. dag

Tarp



Vandreblokke og træugler

Kun omkring 20 km syd for grænsen ligger byen Tarp. Den er opstået, hvor Jyllands nord-syd gående Hærvej krydser floden Trene. I dag står der "Treenetal" på skiltene langs motorvejen.

Det er et udmærket sted at købe et billigt hotelophold, og faktisk er der også noget at se på i selve byen.
Landgasthof Tarp
Et hotel, som tydeligvis har haft gang i en del knopskydninger.

Der er to gode vandrestier. Den ene, Eiszeit-Riesen, som vi tog allerede den første aften, fører forbi nogle vandreblokke fra istiden, og der gives forklaring på blokkenes art og transportruterne.


Den anden vandresti er 6 km lang, og det er en såkaldt Uglesti (Eulenwanderpfad), den fører nemlig forbi en lang række af træfigurer med ugler som fælles motiv.
Det var sommer og varmt, så vi tog stien som en tidlig morgentur.
Her er et lille udvalg af uglerne langs vandrestien, der fulgte de to sider af floden.
Den første ugle sidder lige udenfor Landgasthaus Tarp

Flyvende ugle ved brandstationen

"Balance"
ved kommunekontoret


Hollændermøllen Antje fra 1882

"Freunde"
nær friluftsbadet

"Weissheit?"
på engen ved broen over floden.

Floden passeres

"Struktureule"

"Eule 2.0"

"Mit offenen Augen"

Uglen breder vingerne ud og tilbyder en siddeplads


Her er også en siddeplads blandt uglerne

"Thron der Weisheit"

Et sjovt ordspil på uglens lyd og en bestemt type lim på tube

Bor ugler i hule stammer?
Under en senere vandring ned til engen ved Trene, så vi disse dyr:



2. dag

Danevirke

Efter morgenvandringen var dagens udflugtsmål en tur ned til vores gamle sydgrænse, Danevirke. 

Her så vi det nyindrettede museum (en lille, men ganske fin udstilling) og gik en tur hen til Valdemarsmuren og skanse 14.

Rekonstruktion på museet af det udbyggede Danevirke fra 1864

Plance om den forgæves udbygning

Valdemarsmuren lige i nærheden af museet


Der arbejdes stadigvæk på udbedring af Valdemarsmuren!

Lidt længere mod vest kom vi frem til skanse 14,
en af de udbyggede skanser fra 1864-krigen.


Udsigt fra Skanse 14
En interessant oplysning så vi, da vi kom tilbage til museet. Lige ved siden af museet var en bygning blevet fjernet, og i den forbindelse havde man fundet rester af den eneste gennemgangsport i Danevirke.
Men de udgravede ting var selvfølgelig fjernet, så der var intet at se, - ud over en gennemgang i volden.


2. dag

Rockkoncert i Flensborg

Om aftenen var vi til en rigtig god rockkoncert i gården ved Flensborghus. Arrangementet var en del af Flensborgs Hofkultur, en række koncerter i byens lukkede gårde.

Denne koncert, som altså fandt sted i Flensborghus' gård, var med den unge danske rockmusiker Jacob Dinesen fra Tønder.
Han gjorde det rigtig godt sammen med sit band. Over 2½ times uafbrudt musik med fuld gang i den hele tiden.
Flensborghus

Indgangen til gården, som til daglig er parkeringsplads

Så er der rockmusik,
og der blev spillet rock uafbrudt fra kl. 20:30 og 2½ time frem



Kom med til koncerten.
Her er en lille video:



Det må siges at være korrekt, hvad Flensborg Avis skrev dagen efter:




DR havde også en journalist til stede i Flensborg. I deres artikel, som var et oplæg til festivalen i Skanderborg, skrev de blandt andet: 
Han har allerede spillet i to timer. 45 minutter længere, end han er booket til. Men han kan ikke stoppe igen.
Jacob Dinesen, der står i sine stramme jeans, en sort skjorte og med guitaren foran sig, vender sig om mod sit band på den lille scene i baggården ved Flensborg Hus.
- Johnny B. Goode… den går i A, siger han med sin karakteristiske dybe stemme og tæller for.
Bandet er på med det samme, omend det gamle Chuck Berry nummer ikke er en del af sættet. Ligesom det næste nummer Whole Lotta Shakin' Goin' On med Jerry Lee Lewis heller ikke er.
(Fra https://www.dr.dk/musik/festival/fra-ukendt-soenderjyde-til-ustoppelig-rockstjerne-min-stoerste-frygt-er-tomgang)



Da vi ved 23-tiden kørte tilbage til Tarp, kunne vi undervejs se fænomenet blodmåne. Fænomenet var begyndt under koncerten, og vi så det allerførst, da gik hen til bilen på havnen. Fra Flensborg Avis:

Blodmåne – Total måneformørkelse:
Når en fuldmåne bevæger sig bag Jorden og ind i dens skygge.
Den røde farve skyldes at Jordens atmosfære bøjer lyset og kun solens røde lys smutter igennem. Uden Jordens atmosfære, ville Månen bare blive helt mørk under formørkelsen.
Betingelser:
Der skal være fuldmåne og solen, jorden og månen skal ligge præcist på linje.
Planeten Mars
Er så tæt på jorden som 57,6 millioner kilometer og kan ses omkring midnat i sydlig retning i stjernebilledet Skytten.
Total måneformørkelse i Flensborg
Starter fredag den 27. jul kl. 21:24
Når sit maksimum kl. 22:21
Slutter lørdag den 28. juli kl. 01:28
Varer 4 timer og 4 minutter


3. dag

Flensborg igen

Aftenen før havde vi parkeret nede ved havnen, og vi gik langs kajen og op gennem en af de snævre gader til gågaden.





Nu fik vi en morgen- og formiddagsvandring gennem byen. En hyggelig by sådan en rolig sommermorgen.
I begyndelsen var der kun liv på torvet på Südermarkt (Søndertorv), men mens vi gik gennem gågaden til Nordertor (Nørreport) blev der mere og mere liv i gaden.

Rote Strasse / Røde gade:




Südermarkt / Søndertorv:


De blomster, som hun ikke fik med hjem
Senere på dagen.
De blomster, som hun fik med hjem



Norder Tor / Nørreport:



Hyggelige gårde og pæne huse:



Det har været sommer og meget varmt længe. I Slesvig-Holsten er det faktisk værre end i Danmark.
Fra Flensborg avis:

Men måske bliver det en anelse bedre nu?
Hen på eftermiddagen kom der torden og en ordentlig skylle, - ja, hotellet måtte ligefrem lukke for udendørsserveringen.

4. dag

Hamburger Hallig

Da vi den fjerde dag skulle hjemad, bestemte vi os for at køre tværs over landet for at komme en tur ud til Vadehavet.
Det var en rigtig god beslutning. Det gav os nemlig mulighed for at leje cykler ved diget og cykle de 4 km ud på Hamburger Hallig. En dejlig tur i det gode vejr. 


Fremme ved diget ved Sönke Nissen Koog

Udsigt ud over Hamburger Hallig

Så er der lejet cykler

Fuld fart på ned ad diget

Så er det bare med at komme deruda'
4 km hver vej.