Mar Menor - Sidste dag: Playa de Calblanque

Den 4. februar 2018
Playa de Calblanque

Den sidste dag ved Mar Menor kørte vi en tur til stranden. 
Ikke til stranden ved Mar Menor, som er inden for gåafstand, men til stranden nede syd for Mar Menor ud mod Middelhavet.

På vej mod stranden: Plasticultura, med den sydlige ende af Mar Menor i baggrunden.

Playa de Calblanque viste sig at være et meget specielt sted, som nok var værd at besøge.
Stranden havde fint gult sand og for enden af stranden lå nogle spændende klippeformationer. Indenfor stranden var der nogle saltindvindingsdamme.

På strand- og klippevandring.
Find Bente! Hun er på alle billederne:

De næste billeder er Bente ikke på.
Hun gik ikke med hen til saltdammene.

Tilbage på stranden.
Der går hun:

Mar Menor - En kanon dag

Den 3. februar 2018

En kanon dag
- Udflugt til Bateria de Castillitos

Det kan man da kalde en kanon dag, i betydningen en kanongod dag,
- når vi i det fineste solskinsvejr kunne komme på en udflugt til disse kanoner:

Men dagen begyndte hjemme i Los Alcázares. For selvfølgelig skulle vi på det lokale marked i bydelen Los Narejos, inden dagens udflugt kunne begynde.

Markedet afsluttedes med en omgang churros med fed chokolade. På hotellet oppe i Benidorm havde vi også fået churros, - sikkert opvarmede.

Men det her var den ægte vare. Fed og mættende!

Så kørte vi de 60 km ned til det nedlagte forsvarsværk på den anden side af Cartagena.

Der var flotte udsigter undervejs ned til halvøen Cabo Tiñoso.
Det begyndte med disse mandeltræer.

Da var vi stadigvæk ikke kommet så langt, så bag mandeltræerne kunne vi se bjerget Cabezo Gordo, som vi også kan se fra beboelsen i Los Alcázares.

Da vi nærmede os halvøen Cabo Tiñoso blev landskabet mere dramatisk.
Først et kig gennem en bro, og derefter kom Middelhavet til syne i et bjergrigt kystlandskab.

Panoramaudgave:

Fremme ved kystfæstningen:

Det ligner en borg fra middelalderen, men det er ren efterligning, der vel skulle tjene til at skjule stedets kanoner. Hele anlægget med de to store kanoner (17 meter lange og i stand til at sende 1 ton ud på 35 km) er bygget i 1930'erne efter en plan fra 1926.

Link: En engelsk artikel om stedet

Her ses Cartagena-bugten med kystfæstningen yderst til højre og indsejlingen til Cartagena i baggrunden:

Udsigter fra fæstningen:

Det var et flot sted at besøge, og det gav en god forståelse af en kystbevæbning udenfor en havneby som Cartagena.
Cartagena var for øvrigt et af de steder, som holdt ud længst tid imod Francos tropper under borgerkrigen. Først i 1937 måtte byen give op.

Til sidst et enkelt billede mod syd, hvor feriestedet Mazarrón ligger. Billedet blev taget på vejen tilbage fra halvøen med fæstningen.

Mar Menor - Murcia, en storby mere med historie.

Den 1. februar 2018

Murcia

Hvad er det her?

Ja, det er en due.
Men farverne, de kan da ikke være naturlige?

Det er de heller ikke. 

Vi så duen oppe ovenfor Murcia, da vi efter besøget nede i byen kørte op til benedektinerklostret, der er tilegnet Murcias skytshelgen. 

Stedet hedder "Santuario de la Virgen de la Fuensanta" og det er et dejligt roligt sted med fin udsigt over Murcia. Der var i hvert fald meget roligt denne solskinsdag først i februar.

Men for nu lige at gøre det med duen færdigt: Den sad på parkeringspladsen ved klostret. Vi undrede os meget over farverne, men vi kendte ikke forklaringen.

Ikke før vi om aftenen fik læst lidt om en sport, som hedder Colombicultura. 

Det er en sport, som man har dyrket i Spanien siden sidst i 1700-tallet. Den går ud på, at en mængde duer skal jage en enkelt hun, og man bedømmer derefter, hvilken af hannerne, det lykkedes at tilbringe mest tid tæt på hunnen. For at kende hannerne fra hinanden, maler man dem i klare farver.

Her er et link til en engelsk artikel om fænomenet:

The Wild Colors

Som nævnt var vi kørt op til klostret ovenfor Murcia for udsigtens skyld.

Så flot ligger klosterkirken
for foden af bjergkæden Cordillera Sur - lige syd for Murcia

Murcias skytshelgen vist på muren.

Hun findes også som figur, der en gang om året føres i procession ned fra bjerget til byen iført passende festtøj.

Udsigten fra kirken ned over Murcia.

Her på bjergsiden er der også overdækkede marker, men for en gangs skyld er det vin- og ikke citrusplanter. Murcia er centrum for eksport af frugt og grønt. Vi så ufattelig mange gartnerier på vejen til Murcia.

Panoramaudsigt
Landsbyen Algezares i forgrunden og Murcia i baggrunden. 
Længst til højre bjergkæden Cordillera Sur, som vi kørte langs med og derefter op over for at komme tilbage til kysten.

Inden besøget på bjerget havde vi været nede i bycentrum. 

Murcia er Spaniens 7. største by med 443.000 indbyggere i selve byen. Den har været kendt siden 825, og den var maurisk regeringsby.

Punto Viejo, den gamle bro fra 1742:

Katedralen fra 1465, som er bygget oven på en tidligere moske, og så i øvrigt udvidet igen og igen:

Der var mange mennesker i gågaderne. 

Overalt var der REBEJAS i butikkerne, dog ikke lige i denne kendte butik, hvor alting som bekendt er billigt.

Bortset fra en enkelt bog (pop-up) fra den kristne boghandel ved domkirken købte vi ikke noget i storbyen.

Det var et afslappet besøg. Vi slentrede rundt i byen, så nogle seværdigheder og fik en kop kaffe inden turen op på bjerget.

En dejlig solskinsdag, der begyndte med 12 grader ved kysten og sluttede med 19 grader på bjergsiden.