Billeder fra rejser

Verden er en bog, og den, som ikke rejser, læser kun én side
The world is a book, and those who do not travel read only a page. (Saint Augustine, 354-430)

fredag den 30. juni 2017

På vej mod Belgien 2

Den 30. juni 2017
Ruhetag…

Her i Delmenhorst skulle vi have en hviledag, inden turen på motorvejen fortsætter til Belgien. Ældre folk skal jo ikke forhaste sig.
Det blev også en rolig dag. Allerede da vi om morgenen kiggede ud fra hotelværelset kunne vi se, at det var en regnfuld dag, og det fortsatte.

Men på trods af regnen kørte vi en lille tur ind til Bremen. Det drejede sig kun om 12 km, og selv i regnvejr er Bremens historiske centrum værd at se på.

Am Markt med det fine rådhus:


Lige ved siden af ved det nye rådhus var der gang i noget. En række fremmødte toldere med en lille bom og en flok hunde, viste sig at være forårsaget af, at en kollega blev gift på rådhuset:


Det ældste kvarter, Schnoor:




Oplivende farver i regnen:


Böttcherstraße:


Die Bremer Stadtmusikanten:
Den officielle version på Am Markt

I dagens anledning
(fra et postkort)

I Schnoor-kvarteret

På turistkontoret

En anden udgave på Am Markt

Efter nogle timer i Bremen tog vi tilbage til Delmenhorst.

Hotellet er ikke nogen skønhed,
men det fungerer fint som overnatningssted lige ved motorvejen.
Link til Hotel zur Riede

Her til aften nød vi vores tre retters menu: Suppe, steg og rødgrød med creme samt kaffe. Især den gode kartoffelsuppe gjorde godt efter en våd sommerdag.

Netop som vi var færdig med maden kom Petúr og Caroline fra Belgien forbi. Vi fik en kort men rigtig hyggelig snak med dem, udvekslede nøgler og ønskede hinanden et godt ophold.
Belgierne ser på vores planlægning

De skulle videre til deres overnatningssted på den anden side af Bremen.
I morgen skulle vi gerne nå frem til hinandens hjem.

torsdag den 29. juni 2017

På vej mod Belgien 1

Den 29. juni 2017

Godt begyndt er halvt fuldendt.
Nu er vores udrejse godt begyndt - og halvejs fuldendt.


Vi på vej mod Flandern i Belgien, og vi er nået til Delmenhorst, hvor vi snupper to overnatninger inden resten af køreturen.
www.stepmap.de
Delmenhorst er en by i Tyskland i delstaten Niedersachsen med omkring 75.000 indbyggere. Byen ligger mellem Bremen og Oldenburg.  (Wikepedia)

I morgen kører vi nok de få km ind til Bremen for at være turister i nogle timer, og hen på eftermiddagen i morgen kommer vores boligbytte-partnere fra Belgien forbi. 

Vi har aftalt at mødes her i Bremen-området for at hilse på hinanden og udveksle nøgler til hinandens boliger. Vi overnatter lidt syd for Bremen, og de overnatter lidt mod nord.


tirsdag den 20. juni 2017

Hals og Lille Vildmose

Hals og Lille Vildmose

Det kan være rigtig godt med en lille rejse og nogle få overnatninger i Danmark. Hvor heldigt, at vi kender én, som har en søn, der har et sommerhus….
På den måde lykkedes det os at få et lille kig ind i sommerhuslivet i Nordjylland.


Det er et dejligt sommerhus på en stor grund ikke langt fra Hals. Det er en helt anden kyst, end den vi er vant til ude mod vest. Her kan man gå mellem høje træer ned til kysten.




Heldigvis skulle vi ikke ud at bade, der var mange af de her krabater:


Under besøget blev vi af vores vært vist rundt i Hals.




Vi tog over med færgen fra Hals til Egense og fik set to flotte steder syd for Limfjorden:


1. Mulbjergene og 
2. Den 1,6 km lange plankesti ud i Lille Vildmose.


Fra Mulbjergene:






Fra Lille Vildmose:






Det var nogle dejlige dage i juni. Tak for opholdet!