Billeder fra rejser

Verden er en bog, og den, som ikke rejser, læser kun én side
The world is a book, and those who do not travel read only a page. (Saint Augustine, 354-430)

fredag den 4. september 2015

Albuquerque, New Mexico 22


Rejsedage
Så kom vi frem til de sidste dage i Albuquerque.
Den næstsidste dag skulle John af sted fra lufthavnen med kurs mod Hvide Sande om formiddagen, og om eftermiddagen skulle byttepartnerne Sandy og Charles ankomme.

Erik fik kørt nogle ture til lufthavnen, og han kom til at kende "meet & greet"- området godt.
Det er der, man kan møde de ankommende, og lige til højre for ligger sikkerhedstjekket for afrejsende.
Meet & greet til venstre - Security checkpoint til højre
Hvor svært kan det være at finde stedet at mødes og sige farvel?
Efter at have sendt John af sted om formiddagen, fik vi foretaget de sidste indkøb. Erik fandt blandt andet denne figur nede i byen:
Et minde om vores møde
med Green Corn danserne
Vi havde en hyggelig aften på terrassen sammen med husets rigtige beboere, og inden vores egen afrejse dagen efter gik vi en formiddagstur sammen med Sandy.
Hun viste os en motionsti rundt om en golfbane.
Erik og Sandy på vej rundt om golfbanen


Forhaver på vejen rundt:






Vi er stillet op, hvor der fra stien er udsigt
mod den vestlige bydel og vulkanerne i baggrunden
Ved frokosttid blev vi inviteret på mexicansk mad på et lille spisested. Det lå tæt på lufthavnen, og det var en fin afslutning på samværet med Sandy og Charles.
Vi glæder os til at se dem igen, når de kommer på genbesøg i juni næste år.



Turen hjem fra Albuquerque med flyskifte i Minneapolis og Paris forløb helt problemfrit. Det var en hurtig forbindelse, hvor vi kun havde 1½ time i hver af de to lufthavne.

Her er de sidste billeder fra USA:
Klar til at lette fra lufthavnen i Albuquerque
Flyet lettede, og vi fik det sidste kig mod Sandia Mountains 
Flyet drejede mod nord, og vi fik et sidste kig over byen.
Det er Interstate 40, der ses til højre i billedet.
Til venstre ses Central Ave. - den gamle Route 66 gennem byen.
Her det sidste glimt af Rio Grandes forløb gennem byen.
Snart blev landskabet under os meget øde
Her ses fire vandløb, som "ikke er hjemme"
Den slags tørre vandløb, havde vi set en del af.
Længere mod nord så vi de kendte cirkler fra kunstvandingen
Et klitlandskab
Det er The Great Sand Dunes National Park i det sydlige Colorado
The Great Sand Dunes ligger for foden af Rocky Mountains
Rocky Mountain High
Senere på turen var der udsigt mod firkantede marker og veje i rette vinkler
Mellemlanding i Minneapolis

tirsdag den 1. september 2015

Albuquerque, New Mexico 21


Den sidste fodtur
i
Sandia Foothills

Så blev det tid for den sidste "hike"
Vi har været i Albuquerque i over 5 uger, og vi besluttede, at den sidste oplevelse skulle være endnu en vandretur i Sandia Foothills øst for byen.

Så mens John, vores gæst fra Hvide Sande, fejede både foran og bag huset, (og fodrede vores roadrunners igen,) - tog vi en morgenvandring.
Vi begynder vandringen og kigger tilbage mod parkeringspladsen
for enden af Indian School Road
Mod vest ses downtown Albuquerque
En meget nødvendig ting i området ses her lige nedenfor vandrestien
- en stor vandtank
 Panorama fra stiens begyndelse. Udsigt mod syd og sydvest:

Kan du finde Bente?
(Klik eventuelt for at forstørre billedet)
Som Bente sagde:
"Man får ikke lige lyst til at skyde en genvej"
Efter en times vandring ser vi pludselig nede i bunden af kløften et meget grønt område.
Et område med store træer.
Der må ind imellem løbe vand i bunden af kløften.
Mellem de grønne planter så vi flere store sommerfugle
 Efter at have været en tur nede i det frodige område begyndte vi på vandringen tilbage til parkeringspladsen.
Se her... der er en sjov plante
Og her er en stor kaktus og en stor sten
Så ser vi Albuquerque igen
Udsigt over byen og det åbne land øst for byen
Slut på den sidste vandring.
Det var en god idé at vandre mellem kl. 9 og 12.
Det blev meget varmt i løbet af eftermiddagen.