13. februar - 18. februar 2011
Igen havde vores ven Ryan (fra RyanAir.com) skrevet til os for at gøre opmærksom på gode flypriser. Vi besluttede os for nogle dage i Rom, og det fortrød vi ikke.
Hvad kan man så nå, hvis man er i Rom fra søndag til fredag? Ikke så lidt. Vi så i hvert fald meget på de 4½ dag, vi havde til rådighed.
Først kørte vi i sne og fygning til Billund. Så en hurtig flyvning til Rom med ankomst kl. 13. Derefter tog det kun en halv times tid at komme med bus fra lufthavnen ind til det centrale Rom. Hotellet kunne vi gå til på knap 15 minutter.
Hotel Martini kan anbefales! Man får central beliggenhed, god indkvartering og det er billigt:
Hjemmeside klik her: Hotel Martini
Film på YouTube klik her: YouTube
Vi brugte eftermiddagen til at gå rundt i det centrale Rom. Her er Bente nået frem til det første vejkryds, hvor hun er blevet placeret foran ulven med Romulus og Remus.
Videre til Den Spanske Trappe.Månens står op over Den Spanske Trappe
Mandag den 14. 02. 2011
Morgenmadslokalet
Ikke noget stort lokale på Hotel Martini, men et nydeligt sted at få morgenmad. Kirken lige overfor ligger også ud til Via Nationale, som er en af de centrale gader midt i Rom, så efter morgenmaden kunne vi hurtigt være i gang med udforskningen igen.
Vejret var flot, solen var fremme og i løbet af dagen blev der op til 16-17 grader, så vi nød turen gennem byen til Colosseum og derefter op på Palatinerhøjen.
Colosseum
Palatinerhøjen
Bente nyder udsigten fra Palatinerhøjen
Lago di Bracciano
med blomstrende kirsebærtræer og et mimosetræ i forgrunden.
Peterskirken
Vi stod af ved stationen nær Peterskirken. Vi kunne også lige nå at kigge ind der, og det var nemt, da der ingen kø var for at komme ind sidst på eftermiddagen.
La Traviata
Men vi var ikke færdige med at opleve noget endnu. Dagen var ikke slut, og det var jo Valentinsdag. Erik havde hjemmefra bestilt billetter til en hemmelig begivenhed, som viste sig at være en salonopførelse af operaen La Traviata. Det foregik i et mindre lokale på Hotel Mediterraneo. Et lokale med plads til omkring 80 personer, og der var 70 tilhørere.
Bente bliver vist ikke den helt store operafan? Hun syntes bedst om boblevinen, der blev serveret ved pausen midtvejs! Det generede åbenbart hendes indtryk af stykket, at den unge kurtisane var en lidt ældre let fedladen dame. Men hun mente, at de sang godt!Det gav os dog god tid til at gå fra hotellet ned til museet.
Det er helt utroligt så mange ting, den katolske kirke har fået samlet her af mosaikker, skulpturer og malerier.
Udsigt fra Engelsborg - i sol
Væg- og loftsmykning, malerkunst og skattekister.
Det er en del af det, museet kunne byde på.
Udsigt fra broen mod Engelsborg - i regnvejr
Man kan komme ret langt omkring for 1 € med Roms Metro. En billet til Metroen bragte os helt ud til kysten til Roms badeby, Lido di Ostia.
På vejen tilbage gjorde vi ophold ved stationen Ostia Antica, hvor der findes en meget stor udgravning af Roms tidligere havneby. Byen ligger nu 3 km inde i landet.
Her i februar var der gang i vedligeholdelse og nybygning.
Bente kunne selvfølgelig finde noget at tage med hjem!
Roms antikke havneby, som nu ligger 3 km inde i landet.